KA Pleje: Domstolene er de eneste, der kan stoppe kommunernes prisfifleri i hjemmeplejen

Når en kommune skal finde den rigtige pris for en times hjemmehjælp, skal den selvfølgelig huske at tage alle omkostningerne med i regnestykket. Løn, lokaler, arbejdstøj, biler og alle de andre ting. Det hele skal med.

Det burde være logik for perlehøns, men det er det desværre ikke alle steder.

I branche- og arbejdsgiverforeningen KA Pleje har vi set eksempler, hvor omkostninger, der hører til hjemmeplejen, parkeres helt andre steder på de kommunale konti.

Et af de grelle tilfælde handler om en kommune, der selv oplyste, at den havde cirka 30 biler tilknyttet hjemmeplejen. Det viste sig senere, at antallet nærmere var 100 biler.

Vi har bedt kommunerne om at lægge deres beregninger frem. Det har kommunerne nægtet, og derfor har vi i sidste ende ikke haft andre muligheder end at stævne fem kommuner for samlet 100 millioner kroner.

Karsten Høgild
Direktør, Arbejdsgiverforeningen KA

Det siger sig selv, at når udgangspunktet for en beregning ikke er retvisende, så er der langt mellem excel-ark og virkelighed.

Prisfifleri presser private ud i konkurs
Kommunerne har en dobbeltrolle. De skal selv beregne timepriserne, og de har en klar interesse i at nå frem til så lave priser som muligt, når de private pleje- og omsorgsvirksomheder skal have samme pris som kommunen.

Og det skal de, når man følger den såkaldte godkendelsesmodel, som er den langt mest udbredte på området.

Når prisen er lav, sparer kommunen penge og kan gøre livet så surt for de private virksomheder, at de må smide håndklædet i ringen. Dermed risikerer det frie valg i ældreplejen at forsvinde til fordel for et kommunalt monopol.

Vores beregninger viser, at afregningsprisen for personlig pleje i dagtimerne bør ligge på mindst 550 kroner for de kommuner, der er mest effektive på ældreområdet. I langt hovedparten af kommunerne bør prisen endda være markant højere.

I 2019 var timeprisen lavere end 500 kroner i flere end 50 af landets kommuner. I 25 kommuner var timeprisen helt under 400 kroner.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Det er fuldstændig urealistisk med så lave timepriser.

Når prisen er lav, sparer kommunen penge og kan gøre livet så surt for de private virksomheder, at de må smide håndklædet i ringen.

Karsten Høgild
Direktør, Arbejdsgiverforeningen KA

Retssag skyldes kommuners tavshed 
Derfor har vi gennem flere år mistænkt flere kommuner for at fifle med afregningspriserne.

Vi har bedt kommunerne om at lægge deres beregninger frem, så vi kan se, hvordan de er nået frem til de konkrete priser.

Det har kommunerne nægtet. Vi har mødt en mur af tavshed, og derfor har vi i sidste ende ikke haft andre muligheder end at stævne fem kommuner for samlet 100 millioner kroner. Det er det beløb, som vi mener, at vores medlemmer er blevet snydt for.

Det er knap 20 år siden, at Folketinget indførte fritvalgsordningen, der giver ældre ret til at kunne vælge mellem kommunal og privat pleje. Det er en vigtig rettighed, som vi naturligvis skal stå vagt om.

Vi ved fra forskellige undersøgelser, hvor stor værdi valgfriheden har for de ældre. Valgfriheden betyder, at både private og kommunale leverandører hele tiden må anstrenge sig for at levere kvalitet fra øverste hylde, fordi den ældre altid har mulighed for at vælge en anden løsning.