Økonom: Minoritetsetniske ældre svigtes i vores sundhedsvæsen. Hvorfor taler ingen om det?

Jeg savner fokus på en udvikling, der meget snart kan blive et alvorligt samfundsproblem. Et problem, som jeg undrede mig over slet ikke blev berørt eller omtalt på Ældretopmøde 2021 i Odense.

Topmødet var ellers arrangeret af FOA, KL, Social- og Ældreministeriet og Ældre Sagen. Og jeg må indrømme, at jeg nok havde forventet, at forholdene var blevet behandlet af de fire arrangører i relation til det stigende problem på ældreområdet, som de udgør.

Det drejer sig om antallet af ældre med etnisk minoritetsbaggrund, som forventes at stige voldsomt i de kommende år.

I forhold til deres etnisk danske jævnaldrende har de markant ringere helbred, dårligere adgang til sundhedsydelser og samtidig betyder kulturelle misforståelser og dårligt kendskab til eksisterende sundhedstilbud, at mange søger hjælpen alt for sent.

Vi har simpelthen nogle store huller i vores sundhedsvæsen, når ældre med etnisk minoritetsbaggrund har det sværere end andre grupper i samfundet.

Kurt Damsted
Afsætningsøkonom

Det har store konsekvenser for både de enkelte borgere og deres familier. For sundhedssektoren venter en meget kompleks plejeopgave forude.

Voldsom stigning stiller nye krav

Den nyeste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ikke-vestlige indvandrere over 65 år forventes at stige fra cirka 29.500 i dag til mere end 132.000 i 2050. Aisha, Fatima og Muhammed kommer altså til at fylde langt mere i vores ældrepleje, og det er vi nødt til at forholde os til.

Men selvom antallet af ældre med anden etnisk baggrund står til at blive mangedoblet i løbet af de næste år, er det kun et mindre antal af kommunerne, der gør en særlig indsats for at rådgive disse ældre befolkningsgrupper med for eksempel flerkulturelt personale, sundhedsformidlere og bydelsmødre samt multietniske væresteder og mangfoldighedsplejehjem.

Og det er ikke kun antallet, der udfordrer. Vi ser også tegn på ændringer i ikke-vestlige familiers familiemønstre. Vi kan ikke forvente, at børnene passer deres ældre i samme grad som tidligere, da tredje- og fjerdegenerationernes holdning til at hjælpe og drage omsorg for ældre familiemedlemmer minder mere om etniske danskeres - altså at ældrepleje er en opgave, som velfærdsstaten hjælper med at løfte. Derudover er langt flere af kvinderne i de nye generationer i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Derfor må kommunerne opruste med ældreboliger samt aktivitets- og plejecentre for ældre til at tackle opgaven. Dette er særlig naturligt i byområder med beliggenhed tæt på boligområder, hvor en stor andel af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Her er det også vigtigt at sikre produktionskøkkener, der tilgodeser alle slags kostønsker, samt at plejeansatte med særlige interkulturelle kompetencer og en grundlæggende kulturforståelse og individuel tilgang til beboernes og familiernes ønsker og plejebehov.

Ved at matche en borger med en ressourceperson, der har samme sproglige eller kulturelle baggrund, fremmes dialogen og forståelsen mellem kommunen og borgeren.

Kurt Damsted
Afsætningsøkonom

Kommuner skal have etniske udrykningsteams

Peder Lykke Centret er et glimrende eksempel herpå. Men det er kun meget få ældre med anden etnisk baggrund, der her har mulighed for at betale prisen på en plejeplads, fordi denne gruppe af ældre ofte er økonomisk mindrebemidlede.

Jeg ser det imidlertid som noget positivt nyt, at Etnisk Ressourceteam under Københavns Kommune og med base på Peder Lykke Centret er klar til etnisk udrykning, når der opstår forståelseskløfter mellem sundhedspersonale og borgere med anden etnisk baggrund.

Hidtil har projektet omfattet borgere og sundhedspersonale på Amager, men fra starten af sidste år blev projektet udvidet til hele København Syd. Dermed er borgere på Amager, Vesterbro, Kongens Enghave og i Valby nu omfattet af tilbuddet.

Udrykningsteamet består af sundheds- og omsorgsuddannet personale fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der let kan sætte sig ind i borgerens situation. De er udvalgt til at indgå i teamet efter deres menneskelige og sproglige kompetencer til at tale med andre mennesker på deres modersmål, så de kan hjælpe, hvor der er sproglige eller kulturelle barriere.

I øjeblikket kan ressourceteamet hjælpe på 32 forskellige sprog. Ved at matche en borger med en ressourceperson, der har samme sproglige eller kulturelle baggrund, fremmes dialogen og forståelsen mellem kommunen og borgeren, så alle borgere sikres den rette hjælp uanset baggrund.

Det ville være ønskværdigt, at langt flere kommuner etablerede lignende ordninger og tilbud for at opnå mere læring og viden på området til gavn for det nære sundhedsvæsen.