Pensionsgigant: Fleksibilitet er nøglen til det lange arbejdsliv, men tabuer og vanetænkning står i vejen

INTERVIEW: Tiden er moden til at sikre et reelt gennembrud for fleksibel tilbagetrækning, mener PFA-direktør Jesper Brask Fischer. Men det kræver mod ved overenskomstbordet og et opgør med fordomme hos både ansatte og arbejdsgivere.

Som direktør i PFA Senior Services er det Jesper Brask Fischer, der har ansvar for, at PFA udvikler pensionsordninger, som følger med tiden.
Som direktør i PFA Senior Services er det Jesper Brask Fischer, der har ansvar for, at PFA udvikler pensionsordninger, som følger med tiden.Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Tiden er klart mere moden nu, end den har været tidligere. Og den stærkeste underliggende drivkraft er faktisk seniorerne selv, som agerer på en helt anden måde på arbejdsmarkedet, end vi har været vant til.

Jesper Brask Fischer
Direktør, PFA Senior Services

Godt nok har Arne erobret den politisk dagsorden. Men bag den aktuelle debat om tidlig tilbagetrækning for nedslidte gemmer sig en hovedtrend, hvor flere og flere seniorer ønsker at fortsætte arbejdslivet ud over den officielle pensionsalder.

For mange er ønsket betinget af en mere ligeværdig balance mellem arbejde og fritid. Men både i kulturen på arbejdspladserne, overenskomsterne og i de gængse pensionsmodeller kniber det stadig med at tilbyde den fleksibilitet, som gør det attraktivt at lave en glidende overgang ind i pensionisttilværelsen.

I Danmarks største pensionsselskab, PFA, arbejdes der på højtryk for at bygge bro mellem arbejdsliv og seniorliv.

Dokumentation

SENIORTÆNKETANKENS ANBEFALINGER

Sigtelinje 1: Der skal etableres muligheder og vilkår for det lange arbejdsliv

1) Der etableres et partnerskab mellem regeringen og de centrale aktører på området, som samarbejder om, at beskæftigelsen for seniorer fortsat stiger.

2) Aftaleparterne skal fremme lokale løsninger på arbejdspladserne.

3) Lokalaftaler og seniorpraksis skal udnytte de lokale muligheder for bedre fastholdelse af seniorer på arbejdspladserne.

4) Arbejdspladserne skal tænke i nye måder at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.

5) Ledere skal tale med seniormedarbejdere om, hvad der skal til for at fastholde dem på arbejdspladsen.

6) Kompetenceafklaring og opkvalificering i AMU skal udvikles og målrettes jobfunktioner.

7) Der gennemføres pilotforsøg om arbejdsmiljøvejledning.

Sigtelinje 2: Ledige seniorer skal lige så hurtigt tilbage i job som andre grupper af ledige

8) Seniorer skal have tidlige samtaler i jobcentret og a-kassen med øget fokus på ordinær jobformidling.

9) Jobcentre skal have bedre mulighed for at give seniorer med særlige behov bevis på deres kompetencer og tilbud om opkvalificering.

10) Seniorer langt fra arbejdsmarkedet skal have en virksomhedsrettet indsats.

11) Seniorer over folkepensionsalderen skal have bedre hjælp med jobsøgning.

12) En arbejdsgruppe skal se på paradoksledighed blandt seniorer.

13) De regionale arbejdsmarkedsråd skal følge seniorernes beskæftigelsessituation.

14) Beskæftigelsesindsatsen for seniorer skal i højere grad understøttes af data og målinger af målgruppen.

15) Jobmatch mellem ledige seniorer og virksomheder bør forbedres.

Sigtelinje 3: Det skal være nemmere at gennemskue fordelene ved at udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

16) Pensionsinfo.dk udbygges, så den enkelte bedre kan se de økonomiske gevinster ved at arbejde længere.

17) Der bør udvikles mere målrettet information om at udskyde tilbagetrækning.

18) Pensionsselskaberne skal rådgive om muligheder for at arbejde længere.

19) Pensionsselskaberne bør tilbyde mere fleksible muligheder for delpension og evt. tilbagevenden.

20) En kommission skal se på forenkling af reglerne i pensionssystemet.

Kilde: Seniortænketanken


Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00