Professor: Sådan kan ordningen med selvudpegede hjælpere forbedres

Antallet af ældre med indvandrer- og flygtningebaggrund er stødt stigende disse år, men ikke alle ønsker kommunal hjemmehjælp.

Servicelovens paragraf 94 giver mulighed for, at ældre borgere kan bede kommunen ansætte et familiemedlem som 'selvudpeget hjælper' til at varetage de opgaver, som hun eller han er visiteret til. Det kan for eksempel være hjælp til at komme ud af sengen og få tøj på, servering af mad, toiletbesøg og personlig hygiejne. Opgaverne ligger spredt ud over dagen, ligesom den ældre borger ville få punktbesøg i løbet af dagen, hvis hun eller han var tilknyttet den almene hjemmepleje.

Der er aktuelt cirka 2.400 ældre på landsplan, der har en selvudpeget hjælper. En del af disse er ældre med minoritetsbaggrund, der har deres ægtefælle, datter eller svigerdatter ansat som selvudpeget hjælper.

En selvudpeget hjælper får en dobbeltrolle – de er både omsorgsfuldt familiemedlem og en kommunalansat omsorgsmedarbejder.

Minoritetsældre med denne ordning har meget forskelige behov. Nogle hjælpere har blot få timer om ugen til for eksempel at hjælpe med støttestrømper eller få den ældre i bad. Andre har mange timer, idet de passer familiemedlemmer, der for eksempel er ramt af lammelser eller demens. Uanset hvad, så bliver den ældre mere og mere plejekrævende med tiden.

Attraktiv ordning for minoriteter

Paragraf 94-ordningen er attraktiv for minoritetsfamilier, der gerne selv vil passe deres ældre. Dette beror dels på familietraditioner, dels på religiøse fordringer. Inden for islam er det for eksempel fremhævet i koranen og via profeten Muhammads sædvane, at man skal ære og kere sig om de ældre.

Ydermere har en del minoritetsældre udfordringer med at tale og forstå dansk. De kunne måske begå sig på dansk, da de var aktive på arbejdsmarkedet, men efter en årrække i hjemmet, hvor de primært taler og lytter til deres modersmål, aflærer mange deres danskkundskaber.

Af disse årsager beskrives det ofte på tværs af generationer som utænkeligt og skamfuldt at forsømme sit ansvar for eksempel ved blot overlade det til 'fremmede' i hjemmeplejen eller ved at sende de gamle på plejehjem.

Paragraf 94 er imidlertid ikke en uproblematisk ordning, for selvudpegede hjælpere bliver i høj grad bundet til plejeopgaven og den ældres hjem. Ofte har de ikke mulighed for at fastholde andet arbejde, fordi de skal levere plejeydelser morgen, middag og aften.

Selvudpegede hjælpere er kommunalt ansatte og bør behandles sådan.

Mikkel Rytter
Professor (mso), antropologi, Aarhus Universitet

Et eksempel er Shirin, der var i starten 30'erne, da hendes mor blev ramt af en hjerneblødning og blev delvist lammet, mistede sit sprog og evne til at spise selv. Shirin afbrød sin uddannelse og har gennem syv år passet sin mor. Hun er ansat 21 timer ugentligt, men arbejder reelt 24-7.

Når Shirin skal købe ind, til tandlæge eller frisør, kommer hendes bror og svigerinde og passer moderen. Var Shirin ikke sprunget til, var hendes mor nok blevet visiteret til plejehjem - men det ønsker ingen af dem.

Tre anbefalinger

Eksemplet med Shirin og hendes mor er blandt de 30 cases, der danner grundlag for bogen "Minoritetsældre og selvudpegede hjælpere: Kommunal velfærd og omsorg i forandring", der udkom i november sidste år. Bogen præsenterer resultaterne fra et forskningsprojekt udført i samarbejde med en række kommuner.

Bogen ender op med en række anbefalinger til, hvordan paragraf 94-ordningen kan styrkes og gøres mere bæredygtig i fremtiden. Her præsenteres tre:

1. Den kommunale arbejdsgiver bør sikre, at der ikke går halve eller hele år, uden at de har kontakt til de selvudpegede hjælpere. Opret for eksempel en hjælpemiddelcentral til bleer, handsker og gummilagner, så selvudpegede hjælpere mødes med deres leder i hjemmeplejen og kan få sig en snak om, hvordan det går med den ældre borger.
2. Selvom selvudpegede hjælpere er en særlig kategori af ansatte, der alene servicerer én ældre borger, arbejder i eget hjem og ikke møder nogle kollegaer i hverdagen, så er de kommunalt ansatte og bør behandles sådan. Sørg for eksempel for at sikre deres arbejdsmiljø med hjælperedskaber i hjemmet, et årligt personalearrangement og en MU-samtale.
3. Sørg for at de selvudpegede hjælpere kan holde fridage, sygedage, barn syg og ferie. Dette kan gøres ved at ansætte to familiemedlemmer på samme tid. Den ene er den daglige selvudpegede hjælper, den anden en vikar, der er indforstået med arbejds- og plejeopgaverne og kan træde til, når der bliver behov for det.

Servicelovens paragraf 94 rummer muligheder for ældre borgere, der ikke ønsker at benytte almen hjemmepleje, og særligt etniske minoritetsfamilier ser ordningen som attraktiv. Men som indikeret ovenfor er ordningen absolut ikke uproblematisk.

Selvudpegede hjælpere er ikke løsningen på fremtidens udfordringer, men ordningen kan indgå i det bredere katalog af løsninger, som må tages i brug i forhold til en voksende andel af ældre i befolkningen samt en kommunal ældresektor, der har svært ved at ansætte tilstrækkeligt med uddannede omsorgsmedarbejdere.