S-viceborgmester: Der er udfordringer, når ikke-vestligt sundhedspersonale møder danske ældre

Brøndby Kommune har en meget høj andel af ikke-vestlige indvandrere, som efterhånden har boet i Danmark i mange år.

Allerede for 20-25 år siden drøftede vi, hvilke scenarier der ville kunne udspille sig, når denne store gruppe blev ældre. Fra blandt andet England hørte vi om begrebet 'parents dumping', hvor den yngre generation undlod at påtage sig den rolle, som børn og børnebørn traditionelt har taget.

Men fakta er, at vores bekymringer er gjort til skamme. Andelen af ældre med ikke-vestlig baggrund, som modtager støtte fra den kommunale ældrepleje, er ikke i nærheden af den relative andel i baggrundsbefolkningen.

De yngre generationer med anden kulturel baggrund tager sig fortsat af deres ældre i højere grad end den etnisk danske del af befolkningen. For nuværende er der ingen tegn på, at profetien om den store bølge af plejekrævende ældre med anden etnisk baggrund holder stik.

Sprogbarrierer skaber ulighed

Det betyder ikke, at vi ikke i dagligt forholder os til kulturelle udfordringer - særligt i relation til sprog.

Det er et ulighedsskabende etisk problem, at borgere der har mistet deres danskkundskaber, eller aldrig har lært tilstrækkeligt til at beskrive deres helbred eller basale behov, er afhængige af familietolkning.

Det stiller dem dårligere i forhold til bestemmelse over, hvem de ønsker har adgang til egne følsomme helbredsoplysninger, og det skaber barriere i forhold til udredning og løbende behandling.

Både fordi informationer og nuancer går tabt i uprofessionel tolkning, og fordi den ældre af privatlivsårsager måske holder informationer tilbage, de ikke ønsker at inddrage familien i.

Mangfoldighed afhjælper problemet

Vi er heldige med en stor diversitet i vores ansatte på pleje- og sundhedsområdet. Det kan ind imellem afhjælpe en sprogbarriere, når vagtskemaet går heldigt op.

Vi er heldige med en stor diversitet i vores ansatte på pleje- og sundhedsområdet

Maja Højgaard
Viceborgmester (S), Brøndby Kommune

En stor andel af Danmarks mest hårdtarbejdende læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er andengenerationsindvandrere. De mange ansatte i plejesektoren med anden etnisk baggrund end dansk, passer også deres egne forældre - i tillæg til deres formelle job.

Det betyder, at deres forældre først får brug for pleje fra det offentlige senere i deres sygdomsforløb – hvis de overhovedet får det.

Efteruddannelse i dansk kultur

Er løsningen på en multikulturel udfordring, at vi sætter kultur på skemaet på pleje- og omsorgsuddannelserne?

Det kan lyde som en forjættende løsning, men vi risikerer, at medicinen er værre end sygdommen. Som samfund risikerer vi i højere grad at institutionalisere fordomme om kulturer frem for at møde de enkelte mennesker lige der, hvor de er.

Et godt eksempel på dette er hele begrebet om 'etniske smerter', som jeg mener bliver brugt fordomsfuldt til at underkende meget højlydt smerteklagende borgere med ikke-vestlig baggrund. Spørgsmålet er om forsøg på at uddanne i kultur i virkeligheden vil blive til uddannelse i fordomme?

Det betyder ikke, at vi ikke skal kigge på uddannelse som løsning. Men det virker mere nyttigt at sætte ind med den relevante efteruddannelse rettet mod personale, der gang på gang støder på sproglige og kulturelle udfordringer.

En række af de føromtalte medarbejdere kan nemlig opleve en ganske frustrerende hverdag, hvor de løber panden mod en mur på grund af manglende danskkundskaber, eller intuitiv forståelse af, hvad hr. og fru Jensen egentlig vil have. Det kan være relevant med efteruddannelse i dansk kultur, for dem der ikke er flasket op med Matador.