Vive: Ældre flygtninge risikerer at få en vanskelig og fattig alderdom

Mens en del ældre fra Pakistan og Tyrkiet i Danmark får god hjælp fra deres familier til at klare alderdommen, ser det mere bekymrende ud for arabiske ældre. Det skyldes blandt andet reformen af brøkpensionen, skriver seniorforsker Anika Liversage.

Placeholder image
En central udfordring for de gamle flygtninge med arabisk baggrund handler om økonomi, skriver seniorforsker Anika Liversage. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ældre med etnisk minoritetsbaggrund er selvsagt forskellige.

En stor del af dem, der nu er i pensionsalderen, har rødder i de grupper af arbejdsmigranter, som kom til Danmark fra lande som Tyrkiet og Pakistan i starten af 1970'erne. Antallet af ældre fra flygtningelande som Irak, Libanon og Syrien er derimod begrænset i dag.

Temadebat

Er velfærdssamfundet rustet til bølgen af minoritetsetniske ældre?

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ikke-vestlige indvandrere over 65 år forventes at stige fra cirka 29.500 i dag til mere end 132.000 i 2050.

Og selvom demens, kroniske sygdomme og alderdom hverken kender til hudfarve, religion eller kultur, kan sproglige og kulturelle barrierer skabe en anderledes type udfordringer, end dem vi typisk diskuterer i forbindelse med den demografiske udvikling.

Men bliver de studerende på pleje- og omsorgsuddannelserne i dag klædt godt nok  på til den virkelighed, der venter dem? Og har nuværende medarbejdere brug for mere efteruddannelse?

Og er der behov for at tage flere særlige hensyn til denne gruppe ældre i den generelle ældrepleje?

De spørgsmål stiller Altinget Ældre i en ny temadebat, hvor vi giver ordet til politikere, ældreorganisationer og eksperter, som alle vil give deres bud på, hvordan udfordringerne bedst kan tackles.

Du kan se det fulde debatpanel her.

Dette vil dog ændre sig i årene fremover, hvor gruppen af ældre med flygtningebaggrund vokser markant. Derfor er det vigtigt at kende til de særlige forhold, der karakteriserer netop denne gruppe.

Ældre arabiske flygtninge særligt udsat

Analyser af registerdata viser, at gruppen af ældre flygtninge med arabisk baggrund formentlig ikke vil få lige så meget støtte fra familien, som nogle af de tyrkiske og pakistanske ældre gør i dag. For de ældre arbejdsmigranter gælder det nemlig, at nogle faktisk bor sammen med deres voksne børn.

Det er bestemt ikke altid uproblematisk, når generationerne bor sammen, og familien giver omsorg og støtte. Men af og til kan en sådan familieomsorg føles som en nødvendighed – for eksempel når man har forældre, der taler meget lidt dansk. For de ville have det rigtig svært, hvis de kom på et dansk plejehjem.

Sammenlignet med tyrkerne og især med pakistanerne, er der færre ældre med arabisk flygtningebaggrund, som bor i sådanne udvidede familier. Og hvis de gør det, tyder data på, at børn og forældre i højere grad bor sammen drevet af omstændighederne fremfor, at det sker i form af planlagte storfamilier.

Sådan er det tit med flugt – det skaber kaos og adskillelse og en hård start i et nyt land. En hård start, som kan glide over i en svær alderdom, hvis man flygter i en moden alder. Facit bliver, at de ældre flygtninge nok vil have mindre hjælp fra familien end de gamle arbejdsmigranter – og dermed være mere afhængige af offentlig hjælp.

Indtil for nylig sikrede en undtagelsesbestemmelse, at flygtninge fik fuld folkepension. De danske politikere kan overveje, om den burde genindføres

Anika Liversage, seniorforsker, Vive

Brøkpension sender ældre i fattigdom

En anden udfordring for de gamle flygtninge med arabisk baggrund handler om økonomi. Fattigdom er sjældent et problem hos de danske ældre. Blandt danskere i alderen 65-74 år er det kun én procent, der falder under den gængse fattigdomsgrænse.

Anderledes ser det ud blandt de etniske minoritetsældre. Det skyldes den danske brøkpension, som vi har haft i mange år. Den betyder, at man skal have levet i Danmark i 40 år eller mere for at få fuld folkepension. Har man kun boet i Danmark i eksempelvis 20 år, får man halv pension.

En del ældre tyrkerne og pakistanerne modtager således brøkpension, og cirka 18 procent af disse ældre falder under fattigdomsgrænsen. Tidligere har flygtninge været undtaget reglerne om opholdstid, for man vælger jo ikke selv, hvor gammel man er, når man flygter.

Dette blev dog ændret i 2015. Her vedtog Folketinget, at flygtninge også skulle på brøkpension med indfasning fra 2021. I 2018 – altså inden regelændringen trådte i kraft – lå 17 procent af mændene og 25 procent af kvinderne blandt de ældre arabiske flygtninge under fattigdomsgrænsen.

Når vi kan se, at halvdelen af disse ældre har boet 25 år eller mindre i Danmark, vil indførslen af brøkpension betyde, at deres pension fremadrettet reduceres betragteligt. De allerede høje fattigdomsrater for sådanne flygtninge kan dermed forventes at stige markant i årene fremover.

Lægger pres på kommunerne

Sådan en udvikling vil nok resultere i ældre flygtninge, som må spare på mad, varme og el. Ældre, som går til læge, men ikke har råd til at købe den medicin, der udskrives. Der bliver flere ældre, som vil være helt afhængig af hjælp fra deres voksne børn – børn, som ofte selv har store problemer at slås med.

Læs også

Og det bliver ældre, som vil udfordre kommunerne. For som fattige ældre kan de blive nødt til at søge deres kommuner om trangsbestemte enkeltydelser – og vil sikkert gøre det igen og igen.

Det er min klare vurdering, at den politiske beslutning om at fjerne denne bestemmelse kombineret med de karakteristika, der kendetegner det stigende antal af disse ældre, vil føre en lang række problemer med sig.

Disse problemer vil ikke kun ramme de ældre flygtninge og deres børn – det vil i høj grad også belaste de danske kommuner. Indtil for nylig sikrede en undtagelsesbestemmelse, at flygtninge fik fuld folkepension. De danske politikere kan overveje, om den burde genindføres.

Omtalte personer

Anika Liversage

Seniorforsker, Vive
ph.d.

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser