EL: Udfordringer med minoritetsetniske ældre skal ikke gøres for særlige

Ældreområdet er under forandring, og presset på ældreplejen er kolossalt. Allerede i dag modtager alt for mange ældre ikke den hjælp, de har behov for.

De store vanskeligheder med at rekruttere uddannede social- og sundhedsmedarbejdere skaber med rette bekymring for, at presset vil vokse massivt, når antallet af ældre over 80 år vokser med mere end 150.000 i årene frem mod 2030. Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup, har ligefrem talt om risikoen for "en humanitær krise" i ældreplejen.

Problemerne kan ikke siges at være kommet som en pludselig overraskelse. Den demografiske udvikling har af indlysende årsager længe været kendt. Og det er den virkelighed, der må tales ind i, når det gælder det stigende antal ældre borgere med en anden etnisk baggrund end dansk.

Udfordringer må ikke gøres for særlige

Der er udfordringer forbundet med væksten af minoritetsetniske ældre, men vi skal være varsomme med at gøre udfordringerne alt for særlige. Det er nemlig et helt generelt problem i vores ældrepleje, at de mangelfulde ressourcer gør det vanskeligt at tilpasse hjælpen, så den modsvarer den enkelte ældres behov.

Selvom det fremgår klart af lovgivningen, at hjælpen skal ydes ud fra en konkret og individuel vurdering, ser vi økonomisk betingede standardiserede løsninger, der nærmest er blevet en forudsætning, hvis et hårdt presset social- og sundhedspersonale skal nå ud til alle ældre på de alt for lange kørelister.

Virkeligheden ser naturligvis forskellig ud fra kommune til kommune, men mulighederne for at tilgodese ønsker og behov hos den enkelte ældre er begrænsede. Rettes der ikke op på det, vil det også komme til at gå hårdt ud over mange ældre med en minoritetsetnisk baggrund.

Sprogbarrierer og manglende tolkemuligheder

Sproglige barrierer vil ofte kræve, at medarbejderne har brug for at afsætte ekstra tid, som den pressede hverdag ikke giver mulighed for. Et problem der forstærkes af begrænsninger i tolkereglerne, som afskærer borgere med mere end tre års ophold i landet retten til tolk.

Erfaringerne med at tilgodese særlige behov hos borgere med en minoritetsetnisk baggrund er allerede mange

Jakob Sølvhøj (EL)
Ældreordfører

Det giver ikke bare problemer i forhold til den daglige omsorg og pleje. Det øger også risikoen for utilstrækkelig forebyggelse og sundhedsfaglig behandling.

Samarbejdet med pårørende er også et område, hvor der tegner sig særlige behov i forhold til minoritetsetniske ældre. Også her er udfordringen ganske vist generel, men kulturelle forskelle og traumatiserende oplevelser for ældre med en flygtningebaggrund kan tilføje en ekstra dimension i forhold til at opnå den indsigt i den enkelte ældres baggrund og livshistorie, der kan være så vigtig for at yde den rigtige hjælp.

Erfaringer skal deles for at undgå fejl

Erfaringerne med at tilgodese særlige behov hos borgere med en minoritetsetnisk baggrund er allerede mange. Der har længe været fokus på de særlige udfordringer som en forandret befolkningssammensætning giver i København, Aarhus, Odense og en række andre kommuner.

Der skal ikke her fremhæves særlige blandt de mange initiativer, men blot understreges behovet for, at erfaringerne deles og udbredes. Så kommuner, der imødeser en mere mangfoldigt sammensat ældrebefolkning i de kommende år, kan drage nytte af gode erfaringer og undgå gentagelser af begåede fejl.

Der hviler naturligvis også et betydeligt ansvar på uddannelsessektoren for at klæde de tusindvis af elever, der årligt gennemfører en social- og sundhedsuddannelse, godt på til at løfte de udfordringer, der kan følge af en mere mangfoldigt sammensat ældrebefolkning. En opgave som den mangfoldige sammensætning af eleverne på uddannelserne i sig selv giver et godt afsæt for at sætte fokus på.