Ny aftale om ventelister: Regeringen lover at betale regningen

Regeringen og Danske regioner har indgået en aftale om, at cirka 100.000 udskudte operationer så vidt muligt skal afvikles i løbet af 2022. Pengene skal findes i den såkaldte krigskasse, og aftalen er, at "vi fra statens side betaler den regning," siger minister.

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at puklen af udskudte operationer skal være nedbragt i år. Inden for ortopædkirurgi er ventelisterne dog så lange, at det kan blive svært at nå.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at puklen af udskudte operationer skal være nedbragt i år. Inden for ortopædkirurgi er ventelisterne dog så lange, at det kan blive svært at nå.Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Signe LøntoftOle Nikolaj Møbjerg Toft

Patienter, der venter på operation, kan se frem til at blive opereret i år.

Det er budskabet i den aftale, regeringen og Danske Regioner fredag har præsenteret på et pressemøde foran Sundhedsministeriet. 

"Aftalen går på, at vores ambition er, at den her pukkel skal væk i 2022," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Aftalen rummer dog ikke nogen garanti, men en fælles hensigtserklæring. 

Fakta

Det står der i aftalen: 
 
- Regionerne og regeringen er enige om, at det er en fælles ambition, at efterslæbet afvikles i løbet af 2022. 

- Regionerne vil samarbejde på tværs af landet, så kapaciteten i hele landet udnyttes bedst muligt, og så der ikke opstår markante landsdækkende forskelle i ventetider.

- For nogle patienter kan det betyde, at der kan blive behov for at transportere sig længere for at opnå kortere ventetid.

- Privathospitalernes brancheforening, Sundhed Danmark, vil blive inddraget for at sikre, at patienterne bedst muligt bliver vejledt om muligheden for at blive behandlet i privat regi.  

- Regeringen vil sikre de nødvendige ressourcer til afvikling af den udskudte aktivitet. Det vil blandt andet omfatte indsatser som merarbejdsbetaling for ekstraaktivitet på sygehusene og afvikling af aktiviteter på private sygehuse.

- Danske Regioner udarbejder en skriftlig status for afviklingen af behandlingsefterslæbet hver tredje måned. Første gang i april. En tværministeriel taskforce vil følge udviklingen. 
 
 
 
 
 
 

"Der kan være områder, der er så pressede af ventende patienter, at det kan trække længere ud end 2022,” siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

Til Altinget forklarer hun, at det især gælder ortopædkirurgiske operationer. 

Stephanie Lose siger også, at regionerne vil bruge privathospitalernes kapacitet i størst muligt omfang. Der vil blive nedsat en task force, som skal holde øje med udviklingen i ventelisterne.

Intet loft over betaling

Pengene til at indhente efterslæbet i sundhedsvæsenet skal findes i finanslovens såkaldte krigskasse, som var målrettet udfordringer i kølvandet på coronakrisen.

"Det er en meget stor opgave for sundhedsvæsenet. Der har vi aftalt med regionerne, at vi fra statens side betaler den regning," siger Magnus Heunicke.

Sundhedsvæsenet var presset af overbelægning, underbemanding og generel personalemangel længe før coronaepidemien.

Camilla Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Han vil ikke sætte loft over betalingen. Ifølge aftalen skal pengene blandt andet bruges til merarbejdsbetaling til personalet og at sende flere patienter til behandling på privathospitalerne.

Venstre foreslog torsdag at afsætte en milliard kroner til at nedbringe ventelisterne. 

Læs også

Læger: Presset længe før corona

Formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, glæder sig over, at regeringen lover at dække de fulde omkostninger til at få afviklet puklen. Hun slår dog samtidig fast, at regeringen skal sikre mere kapacitet i sundhedsvæsenet på langt sigt.

"Sundhedsvæsenet var presset af overbelægning, underbemanding og generel personalemangel længe før coronaepidemien. Det er en bunden opgave for en regering at sørge for en langvarig løsning på det problem," siger Camilla Rathcke. 

Fakta

Ventelister

Mange ikke-akutte operationer er de seneste år blevet udskudt, fordi medarbejderne skulle bruges til at behandle akutte patienter under coronakrisen og sygeplejerskestrejken.

Sundhedsministeriet estimerer i et nyt notat, at behandlingsefterslæbet i sundhedsvæsenet udgør cirka 100.000 operationer. Heraf skønnes cirka 65 procent at vedrøre operationer inden for fordøjelsesorganer, hud og underhud og bevægelsesapperat.

Ventelisterne vokser stadig, da aktiviteten på sygehusene fortsat ligger under normalt niveau. Ifølge Sundhedsministeriet er aktiviteten i øjeblikket på 85 procent af 2020-niveau.

Hun tilføjer, at politikerne ikke må skabe urealistiske forventninger hos patienterne om at komme meget hurtigt til:

"Det er vi for få og for pressede til. Og det er helt nødvendigt at undgå yderligere nedslidning."

Magnus Heunicke understreger, at regeringen er bevidst om, at mange afdelinger på sygehusene stadig kører på nedsat kraft:

"Men vi er nødt til at lægge en plan for at afvikle puklen, fordi hver eneste, der står på ventelisten, er et menneske, som venter på at få løst et problem, så de kan komme videre med deres liv," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Camilla Noelle Rathcke

Formand, Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 2003), ph.d. (Københavns Uni. 2010), speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019

0:000:00