Flere hængepartier på ældreområdet skubbes til efter sommerferien

Det har været småt med ældrepolitiske landvindinger i foråret, og flere store dagsordener forskubber sig nu til den anden side af sommerferien. Altinget binder sløjfe på Folketingsåret og ser frem mod den nye politiske sæson.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Søren Elkrog Friis

Med udrulningen af vaccinationer og ophævelsen af restriktioner er normaliteten ved at indfinde sig på ældreområdet efter et Folketingsår, hvor coronavirus er løbet med størstedelen af den politiske opmærksomhed.

Coronakrisen har dog skabt forsinkelser på den politiske køreplan, og det betyder, at flere centrale ældrepolitiske dagsordener forplanter sig til den anden side af sommerferien.

Altinget gør status over hængepartier og ser frem mod den kommende politiske sæson.

1.000 nye ansatte i ældreplejen lader vente på sig
I finanslovsaftalen for 2021 blev der afsat 1,9 milliarder kroner i perioden 2021 til 2024, som overordnet skal styrke ældreplejen.

425 millioner kroner skal efter planen udmøntes i 2021. Pengene er øremærket til 1.000 flere ansatte i ældreplejen og på plejehjem. Princippet bag ordningen er, at kommunerne forpligter sig til at sende ufaglærte sosu-medarbejdere på efteruddannelse som sosu-assistenter, og så kan ansætte et tilsvarende antal nye medarbejdere i deres sted.

De ufaglærte sosu'er kan uddanne sig på 110 procent af dagpengesatsen, og kommunerne kan efterfølgende beholde både de nye medarbejdere og de opkvalificerede "gamle" ansatte.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har sammen med støttepartierne taget hul på udmøntningen, men de nærmere detaljer mangler fortsat at falde plads. Det er derfor endnu uklart, hvornår de 1.000 nye ansatte gør deres entré i hjemmeplejen, men vi må forvente, at sagen får mere opmærksomhed efter sommerferien.

Har styrket ældretilsyn tabt pusten?
Da Else-sagen om omsorgssvigt i hjemmeplejen rullede over skærmen sidste sommer, var rygmarvsreaktionen fra mange kanter kritik af manglende tilsyn.

Det var derfor ikke helt overraskende, at der er i forbindelse med fordeling af den såkaldte reserve efter den nedlagte satspulje i efteråret blev afsat 62 millioner kroner til videreførelse og styrkelse af ældretilsynet. Centralt i aftalen står et nyt rejsehold, som skal følge op med et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb, når et plejehjem har modtaget påbud fra Ældretilsynet.

Læs mere: Uafhængigt ældretilsyn fortsætter og styrkes med nyt rejsehold

Flere partier har dog samtidig flirtet med tanken om ét samlet tilsyn – i stedet for det nuværende tredelte system, som består af et nationalt ældretilsyn, et kommunalt tilsyn og et sundhedsfagligt tilsyn.

Reelt har det eksisterende tilsyn med ældreområdet været på standby under corona, og fra politisk hold er det indtil videre kun blevet til et par temadrøftelser om en omlægning af tilsynet. Efter sommerferien venter der altså både en opgave med at få sparket gang i det eksisterende tilsyn og få leveret på de politiske løfter om et styrket tilsyn.

Er velfærdslov omsider på trapperne?
Det største hængeparti er utvivlsomt velfærdsloven, som skal sikre, at pengene følger med det stigende antal af børn og ældre.

Velfærdsloven har længe været regeringens svar på det stigende demografiske pres og var oprindeligt varslet til starten af 2020. Coronakrisen kom på tværs, og lovforslaget har været udskudt flere gange – senest i foråret, hvor det ellers indgik i lovprogrammet. 

Læs mere: Lov der skal sikre penge til børn og ældre udsættes... igen

Lovforslaget er nu varslet til næste Folketingsår, hvor det meget vel kan komme til at spille en rolle i optakten til efterårets kommunalvalg. Der er dog blandede følelser blandt støttepartierne, hvor Enhedslisten og SF ihærdigt støtter forslaget, mens Radikale hellere vil bruge krudtet på mere vækst, som kan finansiere bedre velfærd.

Øget pres på national ensomhedsstrategi
Coronakrisen har bragt ensomhed blandt ældre i fokus – og ifølge mange fagpersoner forstærket den. Det kalder på en national ensomhedstrategi, lød det fælles opråb fra en lang række kommuner og organisationer for nylig i et debatindlæg i Altinget.

Læs mere: 77 organisationer i "historisk opråb": Politikere skal tage ensomhed alvorligt

Ensomhed blandt ældre er i forvejen et stort opmærksomhedspunkt for mange partier i Folketinget, og udfordringen anerkendes også af Astrid Krag. Selv om regeringen endnu ikke har afgivet nogen løfter på området, tyder meget på, at en national ensomhedsstrategi kan blive en del af efterspillet til coronakrisen.

Nyt ældretopmøde til september
Er man interesseret i ældrepolitik og ældrevelfærd, betaler det sig at sætte kryds i kalenderen 16. september. Her afholdes Ældretopmødet, som er en opfølgning på sidste års ældretopmøde, hvor der blev forsøgt sat en ny retning for fremtidens ældrepleje.

Læs mere: Partnerskab sætter dato på nyt ældretopmøde

Ældretopmødet arrangeres igen i år i fællesskab mellem Social- og Ældreministeriet, Ældre Sagen, KL og FOA. Fokus er fortsat at sikre en værdig ældrepleje med høj grad af selvbestemmelse og livskvalitet.

Men derudover er formålet at tage pulsen på ældreområdet og gøre status over de initiativer, som blev søsat med sidste års topmøde. Til forskel fra sidste års onlinetopmøde bliver der til september tale om et fysisk arrangement i Odense Congress Center med omkring 500 deltagere.

Sundhedsklynger skal holde ældre ude af sygehuset
Ideen om sundhedsklynger har været undervejs i årevis.

Men i starten af juni kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Danske Regioner og KL præsentere en aftale, som baner vej for 21 nye sundhedsklynger. Ifølge Heunicke er aftalen første skridt mod en sundhedsaftale, som regeringen vil forhandle på plads i løbet af efteråret.

Læs også: Regeringen tager hul på sundhedsaftale med 21 nye sundhedsklynger

Sundhedsklyngerne kan få stor betydning for ældremedicinske patienter, fordi kommuner og regioner skal samarbejde tættere om udredning og behandling, så færre ældre ifølge hensigten havner på hospitalet.

Kommission fælder dom over pensionsalderen
Den stigende pensionsalder udgør i stigende gad et hedt emne på den politiske dagsorden. Bølgerne gik især højt i løbet af 2020 – både på grund af forhandlingerne om tidlig pension til Arne og flertallets beslutning om den næste opregulering af pensionsalderen til 69 år i 2035.

Regeringen er under hårdt pres, fordi Radikale, SF og Dansk Folkeparti ønsker at trække grænsen ved 70 år, mens Enhedslisten kræver et loft på 68 år. Det politiske slagsmål blev i efteråret 2020 parkeret i en pensionskommission, som egentlig er en udløber af aftalen om seniorpension mellem Løkke-regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti fra foråret 2020.

Med tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen for bordenden er det kommissionens mest centrale opgave at finde ud af, om det kan lade sig gøre at standse pensionsalderen ved 70 år.

Læs mere: Først i 2022 finder vi ud af, om pensionsalderen kan standses ved 70 år

Hvad svaret er, finder vi ud af, når kommissionen efter planen skal afrapportere senest i første kvartal 2022. Og selv om der er god tid til 2025, hvor stigningen til 70 år i 2040 skal vedtages, må kommissionens anbefalinger forventes at blive startskud til en akut genophedning af den politiske debat om pensionsalder, som kan få afgørende betydning for den sidste del af regeringsperioden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00