Først i 2022 finder vi ud af, om pensionsalderen kan standses ved 70 år

14. august 2020 kl. 05.30
Fakta
Velfærdsforliget
- I 2006 vedtog Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Velfærdsreformen, som kobler pensionsalderen med den stigende levealder.
- Velfærdsforliget hviler på præmissen om, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister.
- Pensionsalderen justeres hvert femte år, og steg første gang i 2019 til 65,5 år, og er 66 år i 2020.
- Stigningen op til 68 år i 2030 er allerede vedtaget, og i år skal forligspartierne vedtage stigningen til 69 år i 2035.
- Levetidsregulering af pensionen beskrives af økonomer som krumtappen i de danske statsfinanser fremadrettet.
Den nye politiske sæson er skudt igang med en ophedet debat om pensionsalderen, der som følge af velfærdsforliget fra 2006 automatisk vil blive løbende opjusteret i årene frem.
Radikale og Dansk Folkeparti trækker grænsen ved 70 år. Det samme mener SF, som truer med at gennemtvinge en afstemning i Folketinget.
Og Enhedslisten vil kæde et loft over pensionsalderen ved 68 år sammen med forhandlingerne om tidlig tilbagetrækning til Arne og andre nedslidte, som regeringen efter lang tids tilløb skyder igang i næste uge.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion..
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret






























