Først i 2022 finder vi ud af, om pensionsalderen kan standses ved 70 år

14. august 2020 kl. 05.30
Fakta
Velfærdsforliget
- I 2006 vedtog Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Velfærdsreformen, som kobler pensionsalderen med den stigende levealder.
- Velfærdsforliget hviler på præmissen om, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister.
- Pensionsalderen justeres hvert femte år, og steg første gang i 2019 til 65,5 år, og er 66 år i 2020.
- Stigningen op til 68 år i 2030 er allerede vedtaget, og i år skal forligspartierne vedtage stigningen til 69 år i 2035.
- Levetidsregulering af pensionen beskrives af økonomer som krumtappen i de danske statsfinanser fremadrettet.
Den nye politiske sæson er skudt igang med en ophedet debat om pensionsalderen, der som følge af velfærdsforliget fra 2006 automatisk vil blive løbende opjusteret i årene frem.
Radikale og Dansk Folkeparti trækker grænsen ved 70 år. Det samme mener SF, som truer med at gennemtvinge en afstemning i Folketinget.
Og Enhedslisten vil kæde et loft over pensionsalderen ved 68 år sammen med forhandlingerne om tidlig tilbagetrækning til Arne og andre nedslidte, som regeringen efter lang tids tilløb skyder igang i næste uge.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked



















