VPO: Få interesserer sig for de pårørendes oplevelser i ældreplejen

DEBAT: Vi ønsker at gøre op med kulturen, hvor plejere og pårørende er hinandens modstandere. Få fremmet samarbejdet og den gode dialog, skriver medstifteren af Værdig Pleje & Omsorg.

Af Bettina Graae
Medstifter, VPO – Værdig Pleje & Omsorg

Debatten omkring ældrepleje på plejehjemmene har efter TV 2-dokumentaren om Else primært foregået mellem politikere, organisationer og enkelte medarbejdere og ledere fra plejehjemmene.

Få synes at være interesseret i de pårørendes oplevelser af dagligdagen på plejehjemmet, men de pårørendes stemme er uundværlig for at nå et fælles mål. Vi oplever alt for ofte, at det er helt basale problemstillinger, der udløser konflikter med plejepersonalet.

De problemer, som vi møder, er blandt andet manglende rengøring, beboere, der ikke tages op af sengen, beboere, der får ikke pænt tøj på, beboere, der får forkert eller ingen medicin, beboere, der ikke får væske nok, væskeskema, der ikke udfyldes, beboere, der ikke hjælpes med toilet og personlig hygiejne – og beboere, der ikke får hjælp til at komme ud i den friske luft, på terrasser, ledsagede køreture eller lignende.

Nogle steder er tonen fra personalet hård, personalet virker stressede og ligeglade. Beboeren mødes ikke som et ligeværdigt menneske, men mere som et stykke arbejde, der skal gøres. Andre steder støder vi ind i de ansattes frustration over mangel på faglige kompetencer og redskaber til at varetage beboere med særlige behov.

Når den pårørende gør opmærksom på, at beboeren er et menneske med menneskelige behov, bliver den pårørende ofte set som besværlig og ressourcekrævende og mødes med modstand fra personalet.

Kommunikationsproblemer blandt politikere
Alle parter har et fælles mål om at skabe gode, omsorgsfulde og værdige år for beboerne. Når det går galt, er der kommunikationsproblemer helt op på politikerniveau. For hvem er det egentlig, der umiddelbart mærker, når tingene ikke fungerer?

Det er først og fremmest beboerne, men mange er så dårlige, når de kommer på plejehjem, at de ikke kan udtrykke det. Det bliver de pårørende, der står med problemet, når der ikke er gjort rent, eller når beboeren er diffus grundet manglende væskeindtag.

Det er den pårørende, der har jobbet med at gå til plejehjemmets medarbejdere og gøre opmærksom på manglerne. Senere bruger den pårørende ressourcer på utallige møder med lederen og breve til kommunalbestyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunaltilsynet, fordi der ikke ændres på forholdene.

For den pårørende er den kære en mor, far, mand, kone, barn eller ven. Det er meget følsomt og forbundet med stor forfærdelse at se ens pårørende blive behandlet med ligegyldighed.

Og for plejepersonalet er de pårørendes påpegning både en kritik af selve arbejdsindsatsen, men også af den enkelte plejers personlige egenskab som plejer og omsorgsgiver.

Ansæt uvildig supervisor på plejehjemmene
Vi tror på, at dialogen og samarbejdet kan blive meget bedre.

Det kræver en indsats og et ønske fra politisk side om at se ældre mennesker på plejehjem som værdige og ligestillede beboere med ret til et godt liv. Det kræver, at standarden for dialog mellem pårørende og personale højnes. Og selvfølgelig kræver det, at standarden i plejen ligeledes højnes.

Det kan gøres gennem flere tiltag som blandt andet videreuddannelse, ansættelse af andre faggrupper og lovbestemt pårørendesamarbejde. Det skal være kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar at sikre, at pårørendesamarbejdet fungerer. De er professionelle – vi er følelsesmæssigt involveret. Målet er fælles: Værdighed og omsorg i plejen.

Vi foreslår derfor, at hvert plejehjem har en uvildig ansat supervisor ansat under Socialstyrelsen, som skal sparre med personalet, sikre kvalitet og kompetenceløft og fastholde den gode dialog mellem beboere, personale og pårørende. 

Vi foreslår endvidere fast pædagogisk personale til at bevare beboerens funktionsevne i højest mulig grad, motivere, når der mødes modstand, og arbejde med udadreagerende adfærd, hvilket kan være svært for personalet også at have tid til. Vi foreslår herudover, at der skal lovgives om ansvaret for pårørendesamarbejdet, og at ansvaret skal ligge hos kommunalbestyrelsen og ledelsen.

Vi skal alle tage ansvar. Politikere, ledelse, sosu'er, sygeplejersker, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, rengøringsassistenter, læger og pårørende. Vi skal gå sammen ind i opgaven om at få den bedste ældrepleje med den ældre i centrum og med hensyntagen det individuelle menneske.

Den ældre skal have lov til stadig at være den samme. Alle fortjener en værdig alderdom.

Forrige artikel KL: Folketinget skal afsætte permanente midler til praktik i ældreplejen KL: Folketinget skal afsætte permanente midler til praktik i ældreplejen Næste artikel Dansk Erhverv: Omsorgsmilliarder erstatter ikke den enkeltes ønsker Dansk Erhverv: Omsorgsmilliarder erstatter ikke den enkeltes ønsker
Enevældig - portræt af manden, der gav ældre en stemme i dansk politik

Enevældig - portræt af manden, der gav ældre en stemme i dansk politik

PORTRÆT: Med 900.000 medlemmer i ryggen bliver der lyttet efter på Christiansborg, når Bjarne Hastrup hæver stemmen. Ny bog tegner portræt af Ældre Sagens magtfulde direktør, som er nærmest umulig at skelne fra den organisation, han selv lagde grundstenene til for 34 år siden.