V: Uambitiøst kontanthjælpsudspil

Endelig har regeringen fremlagt deres udspil til en kontanthjælpsreform. Det er meget tydeligt, at regeringen har været stærkt inspireret af Venstres udspil fra august 2012. Selvom det er en udstrakt hånd til Venstre fra regeringens side, er det desværre ikke ambitiøst nok.

Regeringens reform skal give en besparelse på 1 milliard kroner og medføre en beskæftigelseseffekt på 2.900 personer i 2015. Hertil skal det nævnes, at der i dag er ca. 135.000 på kontanthjælp.

Da regeringen sammen med Enhedslisten fjernede starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, var effekten op imod 3.000 færre personer i beskæftigelse. Regeringen brugte i 2012 800 millioner kroner sammen med Enhedslisten til at ændre på kontanthjælpsmodtagernes vilkår - og nu ser vi en regering, der forsøger at genskabe beskæftigelsen, så den er på niveau med situationen ved folketingsvalget 2011.

Det vil sige, at man gør det mere attraktivt at være på kontanthjælp i december 2011, for i februar 2013 at fremsætte en reform, der får omtrent lige så mange i beskæftigelse igen. Det lader jeg lige stå alene.

Vi skal ikke lade folk være på passiv forsørgelse, fordi vi ved, at jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme tilbage igen.

Ulla Tørnæs (V)
Arbejdsmarkedsordfører

Det skal kunne betale sig at arbejde
Venstre vil dog gerne tage imod regeringens fremrakte hånd og hjælpe med at få en kontanthjælpsreform til at være så ambitiøs som overhovedet muligt. Venstre går derfor til forhandlinger med et godt forhandlingsoplæg:

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. En nylig opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at gevinsten ved at gå fra kontanthjælp til arbejde for de lavest lønnede som eksempelvis kasseassistenter er under 10 kr. i timen for en enlig forsørger og et par på kontanthjælp med børn. Det er simpelthen ikke godt nok. Der skal være en større økonomisk gevinst ved at tage et arbejde.

I dag er mere end 50.000 unge under 30 år på kontanthjælp. Mange fra denne gruppe har ikke en uddannelse og hænger desværre fast i kontanthjælpssystemet. Det er stærkt bekymrende. Vi skal have fat i de unge og få dem til at tage en uddannelse. I dag pålægges unge under 25 år at tage en uddannelse frem for at være på offentlig forsørgelse - og det virker. Det skal derfor også gælde for personer op til 30 år.

Vi bør også udvide ungeindsatsen. I dag nedsættes kontanthjælp og dagpenge til unge mellem 18 og 24 år, for at øge tilskyndelsen til at tage en uddannelse. Det virker. Derfor bør indsatsen udvides til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år.

Regeringen lægger dog op til at pålægge unge under 30 år at tage en uddannelse. Ydelsen skal reduceres til SU-niveau, men de, der ikke er parate til en uddannelse, får ret til et aktivitetstillæg i de perioder, de er i aktivering, så niveauet er som kontanthjælpen i dag. Det vil således være mere økonomisk attraktivt ikke at være i uddannelse end kontanthjælp. Sådan bør det naturligvis ikke være.

Aktivering fra dag ét
Venstre vil indføre mulighed for straksaktivering. Erfaringer fra Aalborg Kommune, hvor man sender folk på kontanthjælp i aktivering allerede dagen efter, de har meldt sig på jobcenteret, viser, at en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne vender om i døren og finder sig et alternativ til den offentlige forsørgelse. Det bør udbredes til alle kommuner i Danmark.

Vi skal ikke lade folk være på passiv forsørgelse, fordi vi ved, at jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme tilbage igen. Med straksaktivering opretholder den ledige kontakten til arbejdsmarkedet, og det gør det alt andet lige nemmere at træde ind i et almindeligt job igen.

Den gensidige forsørgerpligt skal udvides. I dag er det kun ægtefæller, der skal forsørge hinanden i kontanthjælpssystemet. Det ser jeg gerne udvidet til også at omfatte samlevende, ligesom det gør sig gældende inden for andre områder eksempelvis tildeling af børnetilskud og førtidspension.

Ledige stillinger skal besættes
Venstre vil også gerne skærpe sanktioner for kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere skal tage imod de tilbud, de får om aktivering, ellers bør det have konsekvenser for deres ydelse. Regeringen har imødekommet dette, men det er uklart, hvilke krav der skal gælde, for at kommunerne kan sanktionere.

I dag ser vi desværre eksempler på virksomheder, som ikke kan få besat ledige stillinger. For at sikre, at de virksomheder, der har ledige job, også får besat jobbene, vil Venstre ændre ved mobilitetskravene, så ledige i højere grad kommer til at søge de job, der findes.

Jeg ser frem til nogle spændende forhandlinger med regeringen om en kontanthjælpsreform. Regeringen er på rette vej, men der er stadig et langt stykke igen, inden vi får den kontanthjælpsreform, som Danmark har brug for.

Venstre har viljen, og nu mangler vi bare, at regeringen også viser, at de vil tage de svære beslutninger, det kræver. Det handler om Danmarks fremtid og om at gøre det rigtige.