Danskere vil gå ned i løn for at beholde jobbet

LEDIGHED: Fyringsfrygten har ramt danskerne. Ny undersøgelse viser, at hver femte er villig til at gå ned i løn for at beholde jobbet. Et overraskende højt tal, siger arbejdsmarkedsforsker.
Hver femte dansker er villig til at gå ned i løn for at beholde arbejdet, viser en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.
Hver femte dansker er villig til at gå ned i løn for at beholde arbejdet, viser en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.Foto: Colourbox
Anders Agner Pedersen

Der er mange, der føler, at ledigheden rykker tættere ind på deres arbejdsplads.

Flemming Ibsen
Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet
Fakta

Vil du være villig til at gå ned i løn for at beholde dit arbejde nu, hvor ledigheden stiger?

Ja 20,7 %
Nej 59,9 %
Ved ikke 19,3 %

Hvis ja, hvor mange procent er du så villig til at gå ned i løn?
A) 0-10 % 79,5 %
B) 10-20 % 17,7 %
C) Mere end 20 % 2,8 %

Antal respondenter i alt: 1275 


Kilde: A&B Analyse

Hver femte dansker er villig til at gå ned i løn for at beholde deres arbejde. Det viser en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk. Et resultat, som kommer en smule bag på arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

"Det er et overraskende stort tal. Hele den danske flexicurity-model bygger jo på, at fagbevægelsen indgår kollektive overenskomster, og vi konkurrerer ikke på lønnen og lave lønninger, fordi det er en negativ dødsspiral, hvis man begynder på det. Derfor accepterer danskerne at blive fyret, fordi vi har et godt dagpengesystem i ryggen. Så det normale er sådan set at acceptere fyringer, mod til gengæld at have et ordentligt dagpengesystem og en fornuftig arbejdsmarkedspolitik. Så for mig at se er det lidt overraskende," siger Flemming Ibsen til Altinget.dk. Endvidere mener Ibsen, at det er overraskende, at danskerne nu i højere grad går efter at bevare jobbet. Det er der normalt ikke tradition for her i landet, forklarer forskeren, der er overbevist om, at finanskrisen har en del med danskernes svar at gøre.

"Den har en del med det at gøre. Den tegner et dystert billede af dansk økonomi. Vi får jo daglige reportager om store fyringsrunder i danske virksomheder. Vi får dagligt offentliggjort prognoser om, hvor galt det vil gå, så derfor er der da nogen, der begynder at tænke, hvornår er det min tur," vurderer Flemming Ibsen.

Lønnedgang på maksimum ti procent
Han hæfter sig dog også ved, at størstedelen af de danskere, som er villige til at gå ned i løn, kun er villige til at gå maksimum ti procent ned i løn.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00