Af Svend Berg
Uddannelseschef i Dansk Erhverv

Det er de stærke elever, der sørger for, at en uddannelse bliver efterspurgt. Det gælder for kokke-uddannelsen, for tømreruddannelsen, for butiksuddannelsen inden for radio og tv, for revisoruddannelsen og mange andre erhvervsuddannelser, hvor de unge står i kø for at få en eftertragtet praktikplads.

De stærke elever er med til at løfte erhvervsuddannelsernes image, når de taler begejstrede om de arbejdsopgaver, de får lov til at udføre, og det ansvar, de får lov til at udfolde, når de først er kommet i praktik i en virksomhed.

Det er dem, der er ambassadører for deres fag, når de er sammen med deres kammerater i sportsklubben, eller når de er i byen om aftenen. Derfor er det også ufatteligt, at der ikke er mere fokus på de stærke elever.

Det er ufatteligt, at erhvervsskolerne ikke kan få lov til at stille adgangskrav til optag på en erhvervsuddannelse på lige vilkår med de krav, der stilles til optag på en gymnasial uddannelse.

Svend Berg
Uddannelseschef for Dansk Erhverv

Erhvervsuddannelserne er meget præget af, at de tjener som parkeringsplads for alle de unge, der ikke kan komme ind på eller vil i en gymnasial uddannelse. Politikerne har her kun fokus på de dårligt rustede og de praktisk begavede unge, der ofte har svært ved at gennemføre en moderne erhvervsuddannelse, hvor kravene til den enkelte unges faglighed stiger i takt med den kompetenceudvikling, som fagene skal leve op til som konkurrencedygtige fag.

Det er ufatteligt, at erhvervsskolerne ikke kan få lov til at stille adgangskrav til optag på en erhvervsuddannelse på lige vilkår med de krav, der stilles til optag på en gymnasial uddannelse. Det er jo de to, der som ligeværdige ungdomsuddannelser skal sørge for, at vores unge er godt rustet, når de skal ud på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelsessystemet.

Når kommunerne så samtidig kommer med en melding om, at de ønsker, at optag i en erhvervsuddannelse skal fastsættes efter det niveau, som unge kommer ud af folkeskolen med efter en dårlig skolegang, kan det kun føre til en sænkning af det faglige niveau.

Mange erhvervsuddannelser er præget af store frafald på grundforløbet, og her vejer de dygtige elever godt til. De føler sig for lidt udfordret og keder sig, når de hele tiden skal vente på deres kammerater. Mange erhvervsskoler forsøger på at dæmme op for denne udvikling ved at tilbyde de dygtige elever fag på højere niveauer, og det virker.

Når eleverne først har indgået lærekontrakt og er kommet i praktik i en virksomhed, kan deres lærested som regel give dem de udfordringer, som de stærke elever sukker efter, og virksomhederne har ikke noget imod, at der stilles højere krav til den oplæring, som lærestedet forventes at give eleven. Det samme bør være tilfældet for den undervisning og de fag, som eleven skal gennemføre i uddannelsens hovedforløb, men det har indtil videre ikke kunnet lade sig gøre.

Der er måske et lille håb forude. I partiernes igangværende drøftelser om fordeling af globaliseringsmidlerne for næste år indgår der for første gang et ønske om at kunne gøre noget særligt for de stærke elever. Det kunne f.eks. være, at give erhvervsskolerne mulighed for at gennemføre højniveaufag der er med til at løfte elevens viden og kompetencer til et højere niveau end det faglærte.

Det er somme tider sundt at huske på, at regeringen afsatte globaliseringsmidlerne for at give det danske samfund og erhvervsliv et vældigt løft, der kunne skabe vækst og øge vores konkurrenceevne, bl.a. gennem en styrkelse af de dygtiges muligheder i uddannelsessystemet. Ikke ved at bevillige pengene til at reparere vinduer for.