Endnu et forslag til finanslov er blevet fremlagt, og endnu engang indeholdt det besparelser på erhvervsskoleområdet. Det er efterhånden blev fast kutyme, at når regeringen fremlægger forslag til finanslov, skal erhvervsskolerne lægge ryg og økonomi til. Desværre! Desværre fordi mange års udhuling af skolernes økonomi i sidste ende altid ender med at gå ud over undervisningen og eleverne.

Det er politikerne i folketinget, der vedtager landets finanslove. Det er deres pligt! Og vurderer man på Christiansborg, at der igen skal spares på erhvervsskolerne, ja, så må erhvervsskolerne jo tage det til efterretning og ufortrødent arbejde videre under de rammer, der nu engang fastlægges fra øverste politiske hold.

Nu er situationen bare den, at der ikke længere er sammenhæng mellem de politiske ønsker og krav til erhvervsskolerne og de økonomiske forhold, der tilbydes. Så et er at spare, noget andet er at tage det politiske ansvar for konsekvenserne, nemlig forringelserne på erhvervsskolerne. Og hvem gør så det? Ikke rigtigt nogen. Vi må nok erkende at eleverne på erhvervsskolerne ikke har samme politiske bevågenhed som elever indskrevet på andre ungdomsuddannelser.

Væksten starter på erhvervskolerne
Og det er i virkeligheden en skam, for det er fra erhvervsskoleområdet, at startskuddet til den næste vækstperiode skal komme. Og lad os i den sammenhæng lige repetere udsigterne for det danske arbejdsmarked. Det ligner nemlig efterhånden et fastslået faktum, at vi om 10 år kommer til at mangle 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse på arbejdsmarkedet, mens der vil være 90.000 ufaglærte, der ikke er i stand til at skaffe sig beskæftigelse på grund af manglende kompetencer. En udvikling der i øvrigt forstærkes af, at finanskrisen er med til at udrydde en lang række ufaglærte jobs i de danske virksomheder.

Danmark har i en årrække haft som mål at ligge i verdensklasse på uddannelsesområdet samt sikre, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse. Denne ambition er stærk og vigtig, men ganske vanskelig at få til at hænge sammen med en forståelse af den daglige politiske tilgang til uddannelsessystemet, der næppe kan anklages for at være i verdensklasse, visionær eller i det hele taget markant fremmende for målsætningerne.

Per Madsen & Peter Amstrup
Danske Erhvervsskoler

Det får selvfølgelig alvorlige konsekvenser for ikke bare det danske arbejdsmarked, men det danske samfund som et hele. Stor og vedvarende arbejdsløshed og faste midler af betydeligt omfang på de årlige finanslove til understøttelse samtidigt med, at der må importeres dyr faglært arbejdskraft fra andre lande - hvis den da overhovedet kan fremskaffes.

Vi er pinedød nødt til at få skabt en solid og talentfuld grobund for de næste generationer af faglærte. Men det er ikke nok kun at kigge på kommende årgange. Der findes nemlig også en stor målgruppe, som i de gode tider for ikke så langt tid siden tog ufaglært arbejde og i dag står uden job og uden uddannelse. Det er i sig selv dybt foruroligende, at rigtig mange studenter, der hidtil har arbejdet som ufaglærte især i servicesektoren, nu skal sluses tilbage ind i uddannelsessystemet igen for at færdiggøre en uddannelse, men ikke nødvendigvis finder en erhvervsuddannelse attraktiv.

Fokus på vækst
Vi skal i langt højere grad have sat vækst på dagsordnen i de kommende år. Og ikke kun for at komme helskindet ud af finanskrisen! Vi skal simpelthen have fokus på vækst, dyrke vækst og ville vækst, hvis vi overhovedet skal have råd til at finansiere vores velfærd. Så simpelt er det. Og for at skære det endnu mere ud i pap, så skal vi have gang i nogle væksthjul. Vi skal skabe, bygge og producere! Ikke kun passe, pleje og diskutere.

Investeringer i de erhvervsrettede uddannelser er derfor også en investering i vækst i det danske samfund. Og ikke kun fordi mange faglærte starter egne virksomheder overalt i landet - også i Udkanstdanmark. Eller fordi de erhvervsrettede uddannelser er med til at skabe masser af innovation - og innovation skaber vækst.

Men fordi en veluddannet faglært arbejdsstyrke er med til at understøtte, kvalificere og udvikle det danske arbejdsmarked. Fordi faglærte er vigtig arbejdskraft for både produktions - og vidensvirksomheder. Og ikke mindst fordi en stor faglært arbejdsstyrke kan producere og skabe værdi. Værdi af den slags, der skaber flere jobs og mere værdi. Ja, skaber vækst.

Ambitiøs politik savnes
Derfor er det også netop nu helt afgørende, at der handles politisk i forhold til uddannelsesparathed, faldet i lærepladser og kvaliteten i de erhvervsrettede uddannelser. Vi skal investere og nurse om vores erhvervsuddannelser! Dels fordi det gælder uddannelsessystemets troværdighed i forhold til ungdommen. Der skal naturligvis være en reel uddannelsesgaranti, som de unge kan forstå og acceptere. Ligesom vi selvfølgelig skal tilbyde den højest mulige kvalitet i deres uddannelser. Dels fordi vor fremtidige velfærd afhænger af kollektiv handling og ansvarlighed nu.

Danmark har i en årrække haft som mål at ligge i verdensklasse på uddannelsesområdet samt sikre, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse. Denne ambition er stærk og vigtig, men ganske vanskelig at få til at hænge sammen med en forståelse af den daglige politiske tilgang til uddannelsessystemet, der næppe kan anklages for at være i verdensklasse, visionær eller i det hele taget markant fremmende for målsætningerne.

Man kan frygte, at vi i Danmark stadig har ambitionerne, men ikke viljen og kraften til at gennemføre dem. Og det vil virkelig skabe et fremtidigt problem. Kort og godt, så er der brug for en ambitiøs satsning på de erhvervsrettede uddannelser, hvis Danmark skal være en succes, når krisen letter, og det går godt igen! Den uddannelsespolitiske satsning savner vi i det fremlagte forslag til finanslov for 2011. Danske Erhvervsskoler stiller sig selvfølgelig til rådighed i udarbejdelsen af en sådan langsigtet model - det er jo på vores skoler, at løsningen skal findes og skabes.