Fredag 5. november indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne en aftale om ændringer i beskæftigelsespolitikken. Der blev ligeledes indgået en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om ændringer i sygefraværsindsatsen.

Fælles for de to politiske aftaler er, at betingelserne for, hvornår kommunerne kan få den høje statslige refusion, ændres fra aktivering som sådan til en aktivering på virksomhederne. Denne såkaldte virksomhedsrettede aktivering kan bestå af to elementer, nemlig ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik.

Jobrådgivernes Brancheforening, der er brancheforening for de private aktører i beskæftigelsesindsatsen, hilser denne ændring velkommen. Det gør vi, fordi det er dokumenteret talrige gange, at den virksomhedsrettede aktivering giver de bedste chancer for efterfølgende at opnå varig, ordinær beskæftigelse. De private aktører anvender da også i høj grad de virksomhedsrettede tilbud. De nyeste tal kan man finde på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside, www.jobindsats.dk. Her fremgår det, at de private aktører i 2. kvartal 2010 anvendte de virksomhedsrettede redskaber i 67 procent af tilfældene. Det tilsvarende tal for kommunerne er 15,3 procent.

Et succesfuldt redskab
Når den virksomhedsrettede aktivering er det mest succesfulde redskab at anvende, skyldes det imidlertid, at der er gjort et forarbejde. Der er forudgående sørget for, at den ledige borger i så stor udstrækning som muligt matcher den givne virksomheds efterspørgsel. Dette match sker gennem en afklaring af borgernes kompetencer, gennem vejledning og opkvalificering.

Man skal også holde sig for øje, at der er ledige borgere, der har andre problemer end ledighed. Det er naivt, hvis man tror, at man uden videre kan få placeret disse borgere i private virksomheder.

Jørgen Borre Larsen
Direktør, Jobrådgivernes Brancheforening

Vi vil derfor advare imod, at man tror, at man uden videre kan få placeret ledige borgere i virksomhedspraktik eller i en løntilskudsplads. Man kan næppe få private virksomheder til at stille løntilskuds- eller praktikpladser til rådighed, med mindre virksomheden har en smule indsigt i, hvad de ledige kandidater fagligt kan, og hvad deres kompetencer i øvrigt er. I så fald risikerer man bare at flytte aktiveringsfabrikken ud på virksomhederne. Det vil hurtigt vise sig, at succesraten for den virksomhedsrettede aktivering vil falde. Relativt færre vil opnå varig, ordinær beskæftigelse. Relativt flere virksomheder vil opleve, at det at stille sig til rådighed for en ledig medborger vil være en belastning.

Man skal også holde sig for øje, at der er ledige borgere, der har andre problemer end ledighed. Det er naivt, hvis man tror, at man uden videre kan få placeret disse borgere i private virksomheder. I det nye refusionssystem lægger man op til, at kun den virksomhedsrettede indsats kan udløse den høje statsrefusion. Den lave refusion vil kommunerne få under alle omstændigheder, uanset om man gør en indsats for borgerne, eller man blot lader dem blive på passiv forsørgelse.
Er det klogt?