3F og AE: DA drager forhastede konklusioner om tidlig pension

Af Jesper Grunnet-Lauridsen og Troels Lund Jensen
Hhv. arbejdsmarkedsøkonom i 3F og analytiker i AE

Folk med det hårdeste fysiske arbejde har oftest ikke den højeste løn eller de højeste pensionsformuer, hvorfor de i højere grad end andre vil være dem, der gør brug af ordningen.  

Jesper Grunnet-Lauridsen og Troels Lund Jensen
Hhv. arbejdsmarkedsøkonom i 3F og analytiker i AE

I en ny analyse, der nu har været på forsiden af både Berlingske og Politiken, konkluderer Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at ældre med lang anciennitet er mindre syge end dem med kort anciennitet.

Derfor mener man ikke, at modellen for tidlig pension er målrettet de rigtige. Men DA’s analyser kan både være påvirket af sammensætningseffekter, ligesom den ikke tager højde for den målretning der ligger i modregning via pensionsformuen.

Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser for eksempel således, at der i gruppen, der ikke har ret til den tidlig pension, er cirka 55 procent kvinder og næsten halvdelen arbejder i det offentlige.

Blandt dem, som får ret til tidlig pension, er der til sammenligning kun 40 procent kvinder og kun 30 procent der arbejder i det offentlige. Når det samtidig forholder sig sådan, at kvinder og personer, der er i det offentlige, generelt har et markant højere sygefravær end mænd og folk i det private, er der basis for at sammensætningseffekter kan påvirke konklusionerne, og gøre det svært at bruge sygefravær som nedslidningsindikator.

Der kan være rigtig mange gode grunde til de forskellige mønstre, for eksempel at kvinder i højere grad arbejder med omsorgsarbejde og institutionelle forhold, der gør at deres sygefravær er højere.

Uddannelsesniveau er afgørende
En anden måde at vise disse sammensætningseffekter i sygefraværet ser man for eksempel ved at betragte årgang 1957 – der var 61 år i 2018, – og samtidig opdeler folk efter uddannelse.

Her fremgår det, at sygefraværet er markant højere for faglærte og ufaglærte end øvrige uddannelseskategorier – både i det private og i de offentlige. Det er netop den gruppe som forslaget primært er tiltænkt.

For eksempel har en ufaglært 11,5 sygefraværsdage mens en person med en lang videregående uddannelse har seks dage i gennemsnit. Det viser med al tydelighed, at de faglærte og ufaglærte ældre har flere sygedage end de ældre akademikere. For alle uddannelsesgrupper gælder at sygefraværet er mindre inden for det private, for flere endda mærkbart.

Tabel 1: Eget sygefravær blandt årgang 1957, 2018 (antal dage)

Kilde: 3F på baggrund af Danmarks Statistiks Forskningsservice

Sygefravær versus efterløn
Ser man på, hvordan det er gået med de ældres sygefravær siden man begyndte af forringe efterlønnen – altså med udgangspunkt i 2013 – så er sygefraværet for seniorerne – de 60-65-årige – steget med hele 23 procent.

Det samlede sygefravær er til sammenligning kun steget med seks procent siden 2013 for alle aldersgrupper. Det viser en analyse fra Danmarks Statistik.

At sygefraværet er steget så markant for de 60-65-årige, kan ligeledes være en indikation af, at ældre ikke har de samme tilbagetrækningsmuligheder som tidligere. Det er blandt andet inden for det håndværkspræget arbejde, at sygefraværet er steget mest.

Samtidigt har DA ikke den målretning af tidlig pension, der ligger i modregningen af ydelsen, når pensionsformuen har rundet to millioner kroner. Folk med det hårdeste fysiske arbejde har oftest ikke den højeste løn eller de højeste pensionsformuer, hvorfor de i højere grad end andre vil være dem, der gør brug af ordningen.

DA’s analyse vedrører altså alene dem, der har ret til ordningen – en bredere gruppe end dem, der forventes at benytte den. Det kan således være en helt anden gruppe der vil benytte sig af ordningen end det DA regner på. Vi mener derfor at DA’s analyse fremstår for simpel, og at man derfor skal passe meget på med konklusionerne.