3F og FH: Arbejdspligt for danskere med integrationsbehov vil føre til løndumping

Helt almindelige menneskers jobs står for skud, når arbejdspligten 1. januar 2025 indføres som en del af kontanthjælpssystemet. Den risikerer nemlig at føre til offentlig løndumping, skriver Dennis Hejl, Carsten Enevoldsen og Mikkel Andersen.

Det må aldrig blive sådan, at mennesker, der er ansat i et helt almindeligt job i det offentlige og under overenskomst, får en fyreseddel, og at opgaverne i stedet bliver løst som en del af arbejdspligten, skriver Dennis Hejl, Carsten Enevoldsen og Mikkel Andersen. — Det må aldrig blive sådan, at mennesker, der er ansat i et helt almindeligt job i det offentlige og under overenskomst, får en fyreseddel, og at opgaverne i stedet bliver løst som en del af arbejdspligten, skriver Dennis Hejl, Carsten Enevoldsen og Mikkel Andersen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dennis Hejl, Carsten Enevoldsen og Mikkel Andersen

Hhv. a-kasseleder, 3F BJMF, næstformand, 3F Storkøbenhavn og formand, FH Hovedstaden

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Beskæring af træer eller græsslåning langs vejen, rengøring af skoler og institutioner, affaldsopsamling på gader og i naturen. Alle disse opgaver vil fremover i høj grad blive udført som en del af regeringens arbejdspligt.

Med den nye aftale om kontanthjælp skal mennesker med integrationsbehov aktiveres 37 timer om ugen i eksempelvis nyttejob, virksomhedspraktik eller småjobs såfremt de skal bevare deres ydelse.

Det bør være åbenlyst for enhver, at aktivering skal understøtte og have som mål, at den enkelte går i job og bliver selvforsørgende. Det er dog langt fra tilfældet for nytteindsatsen, som den foldes ud i dag.

Vores beregninger viser, at 70 procent af alle, som er i nyttejob i hovedstadsområdet, har været i nyttejob indenfor områder uden de store jobmuligheder, mens blot 16 procent har været i nyttejob indenfor brancher, hvor det danske samfund mangler arbejdskraft.

Det forventes, at nyttejobs vil udgøre en ikke ubetydelig andel af arbejdspligten. Det vil være i form af opgaver, som kommunen skal finde til den enkelte.

Læs også

Dansk Metal: Jo, gymnasiet skal kun være for de boglige

Debat

Risiko for løndumping

Nyttejobs skal som udgangspunkt være opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og samtidig være opgaver, der ikke fortrænger helt almindelige menneskers job. Den slags jobs er mere end svære at finde.

Nyttejobs kan bedst beskrives som nytteløs aktivering.
Dennis Hejl, Carsten Enevoldsen og Mikkel Andersen

Det er nemlig et helt almindeligt menneskes arbejde at holde den kommunale park ren og pæn, ligesom det er et andet menneskes helt almindelige job at sørge for at smøre aftensmad til vores medmennesker på det lokale plejecenter.

Det må aldrig blive sådan, at mennesker, der er ansat i et helt almindeligt job i det offentlige og under overenskomst, får en fyreseddel, og at opgaverne i stedet bliver løst som en del af arbejdspligten.

I dag kan en ledig i nyttejob højst være aktiveret i 13 uger. For kontanthjælpsmodtagere i arbejdspligt vil der fremover ikke være en varighedsbegrænsning, samtidig med at loftet for det maksimale antal mennesker i nyttejob fjernes.

Det er stærkt bekymrede, at udvidelsen af nytteindsatsen vil blive tilrettelagt på områder i kommunerne, hvor der er blevet fjernet regulære job som følge af flere års besparelser.

Læs også

Akademikerne: Arbejdsgivere står for ofte i vejen for medarbejdernes kompetenceudvikling

Debat

Meningsløse indsatser

Desværre er vi ikke blot ved at tvinge 22.000 indvandrere på offentlig forsørgelse ud og løndumpe offentligt ansatte. Det kommer samtidig til at ske indenfor områder, hvor der ikke er mangel på beskæftigelse.

Er vi der, hvor vi udvider en af de mest meningsløse beskæftigelsesindsatser, der findes?
Dennis Hejl, Carsten Enevoldsen og Mikkel Andersen

Nyttejobs kan derfor bedst beskrives som nytteløs aktivering, hvor nogle politikere nu vil udvide ordningen og krydre den med offentlig løndumping, og en komplet disrespekt overfor vores offentligt ansatte.

Når arbejdspligten er fuldt indfaset vil den på landsplan omfatte 22.000 mennesker. Ifølge regeringen selv vil det lede til en forøgelse af arbejdsudbuddet med 300 personer.

Er det virkelig der, vi politisk er i Danmark?

Er vi der, hvor vi udvider en af de mest meningsløse beskæftigelsesindsatser, der findes?

Hvor vi pålægger kommunerne en større administrativ byrde, laver offentlig løndumping og ser stort på de fag, der i vores kommuner udfører et stort og vigtigt stykke arbejde for vores fælles velfærdssamfund?

Læs også