A-kassedirektør om ledighedsbaseret dimensionering: Det er ikke nok at begrænse optaget på uddannelser

I 2015 indførte man den såkaldte ledighedsbaserede dimensionering, som satte loft over uddannelser med markant og systematisk overledighed.

Meningen var at skabe bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på de videregående uddannelser.

Det er på mange måder en udmærket idé at kigge på, hvilke nyuddannede som kommer hurtigt i job, og hvem der skal bruge lidt længere tid på at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Problemet er, at dimensionering altid vil tage nogle år, før den slår igennem, og meget kan ændre sig i et samfund, før eventuelle nye justeringer har en effekt.

Der har været perioder – blandt andet under finanskrisen – hvor eksempelvis nyuddannede ingeniører havde en betydelig ledighed. Men i dag er der rift om både dem og deres nyuddannede fagfæller.

Flere studerende bør samarbejde med firmaer om reelle opgaver og udfordringer i løbet af studietiden – uanset studieretning.

Villy Dyhr
Næstformand i Danske A-kasser og adm. direktør i Akademikernes A-kasse

Det er dog næppe ingeniørstudierne, der bliver ramt af loftet på optag lige foreløbig. Men pointen er, at vi har yderst begrænset erfaring med ledighedsbaseret dimensionering.

Det er desuden tydeligt, at synspunktet om ”at der uddannes for mange akademikere” er udbredt.

Revidering af dimensioneringsmodellen

Antallet af akademikere forsøges således nedreguleret på forskellige måder. Senest med forslagene om at skære voldsomt i dimittendsatsen og om at flytte uddannelser ud af universitetsbyerne.

Hvis formålet primært er, at der skal uddannes færre akademikere, så er det vel mere reelt at gå ind ad fordøren ved at neddimensionere de konkrete uddannelser, som man mener uddanner for mange kandidater direkte ud i ledighed i stedet for at lave store skader på den danske model og dagpengesystemet.

Dimensionering et af de værktøjer som vi i nogen sammenhænge kan bruge, men det skal gøres velovervejet og klogt. I ”Partnerskab for dimittender i arbejde” under Beskæftigelsesministeriet, hvor jeg selv har deltaget, konkluderede vi, at der er behov for at se på en revidering af dimensioneringsmodellen.

Dimensionering et af de værktøjer som vi i nogen sammenhænge kan bruge, men det skal gøres velovervejet og klogt.

Villy Dyhr
Næstformand i Danske A-kasser og adm. direktør i Akademikernes A-kasse

Det er vigtigt, at vi foretager justeringer, der i endnu højere grad bidrager til, at uddannelserne tilpasser sig arbejdsmarkedets fremtidige kompetencebehov. Det vil være med til at nedbringe dimittendledigheden, og arbejdet bør udføres i samspil med alle relevante aktører på området – herunder også a-kasserne.

A-kasser skal spille en mere aktiv rolle på universiteterne 

Samtidig ser vi jo også flere brancher, hvor der er mangel på specifik akademisk arbejdskraft.

En akademiker er jo ikke bare en akademiker. Men akademikere inden for mange felter kunne stå betydeligt stærkere, hvis man allerede under uddannelserne brugte flere kræfter på at skabe forbindelse mellem de studerende og erhvervslivet.

I praksis gøres det bedst ved, at universiteterne og a-kasserne er med til at bygge bro mellem de unge og virksomhederne.

Flere studerende bør samarbejde med firmaer om reelle opgaver og udfordringer i løbet af studietiden – uanset studieretning. En central pointe fra dimittendpartnerskabet er, at a-kasserne bør få en styrket rolle som aktiv spiller på universiteterne.

Vi bør bidrage til drøftelsen om de studerendes arbejdsmarkedsparathed, forståelse for jobsøgning, brug af studiejob med mere.

En afsporet debat

Debatten om dimensionering og dimittendledighed bliver desværre ofte afsporet, da en del stirrer sig blinde på den periode, en nyuddannet går ledig, før han/hun lander sit første job.

I Akademikernes A-kasse går størstedelen af dimittenderne ikke ledige ret længe. Mange starter i job lige efter studiet, og langt de fleste finder arbejde i løbet af få måneder.

Det er dog vigtigt at huske på, at tilslutningen til a-kassesystemet er afhængigt af, at de nyuddannede kan se meningen med at være medlem.

Vi skal være brobyggere og sikre, at så få som muligt får en periode med ledighed, men vi skal også kunne rumme, at nogen har brug for hjælp og rådgivning i overgangen fra universitetet til arbejdsmarkedet.