AE: Kære reformkommission, her er tre uddannelsesudfordringer, vi skal løse

Regeringen har nedsat en kommission, der med professor Nina Smith i spidsen skal levere bud på, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet og velstanden uden at øge uligheden og utrygheden.

Kommissionen skal blandt andet se på, hvordan de op mod 50.000 unge uden uddannelse kan få en ungdomsuddannelse. Det vil vi i AE gerne bidrage til.

Der er tre spor, som er oplagte for kommissionen at forfølge, hvis de vil plukke nogle flere, men måske ikke lavthængende frugter i uddannelsesplantagen.

Vi skal turde investere lidt flere uddannelseskroner
For det første skal vi bekæmpe frafaldet. Hvis flere fuldfører en ungdomsuddannelse, er der store gevinster for både BNP og de offentlige finanser.

Det er især unge med ufaglærte forældre, som ikke får en ungdomsuddannelse. Vi ved, at mange af dem faktisk har været i gang, men er faldet fra undervejs. Det viste vi i en analyse i efteråret.

Uddannelse er en adgangsbillet til arbejdsmarkedet og til at blive en god skatteyder. Mange unge risikerer at havne på langvarig offentlig forsørgelse

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Vi har ikke det eksakte svar på, hvordan vi sikrer mindre frafald, og vi skal givetvis kigge i flere retninger. Pointen er, at vi skal turde investere lidt flere uddannelseskroner i, at flere unge gennemfører en uddannelse, fordi det vil tjene sig selv hjem over et arbejdsliv. Er det uddannelser over længere tid, der skal til? Mentorordninger og håndholdte indsatser?

Et springbræt for mønsterbryderne
For det andet skal vi omfavne, at mange unge fra uddannelsesfremmede hjem har brug for en anden vej end den lige vej gennem uddannelsessystemet.

Mange børn af ufaglærte har været forbi HF-enkeltfag eller for eksempel ordblindeundervisning, inden de fuldfører en ungdomsuddannelse. Det viste vores analyse fra sidste måned. Det taler for, at voksenuddannelserne bliver en del af svaret. De er simpelthen et springbræt for mønsterbryderne.

For det tredje skal vi have designet de rigtige tilbud til unge med diagnoser og handicap. Vi kan se, at 86 procent af alle 18-årige er i gang med en ungdomsuddannelse, mens det kun er 66 procent af unge med psykiatrisk diagnose eller handicap. Det viste vi i en anden analyse fra april.

Analysen viste, at selvom den enkelte unge med handicap får gode karakterer i grundskolen, er deres uddannelsestilknytning stadig dårligere end deres jævnaldrende med samme karakterer. Her må der være stort potentiale.

Det er dyrere at lade være
For nyligt blev et flertal i Folketinget enige om at forbedre uddannelsesindsatsen for unge med handicap frem til 2023 med midler fra satspuljen.

Aftalen indeholder blandt andet øget fleksibilitet på erhvervsuddannelserne, evaluering af gymnasieklasser for unge med diagnoser og en ekstra midlertidig HF-klasse for unge med autisme.

Aftalen er et skridt på vejen til at sikre flere og mere fleksible uddannelsesmuligheder til unge med handicap. Ikke mindst giver aftalen et peg om, at der er politisk opmærksomhed på, hvor vi skal hen for at løse nogle af de uddannelsespolitiske udfordringer.

Når kommissionen skal se på forskellige modeller, så skal man huske på, at det nok er dyrt at sikre det rigtige uddannelsestilbud til de unge, der ikke lykkes i dag, men det er dyrere at lade være.

Uddannelse er en adgangsbillet til arbejdsmarkedet og til at blive en god skatteyder. Mange unge risikerer at havne på langvarig offentlig forsørgelse. Det er både skidt for de offentlige finanser og de unges muligheder for at realisere deres potentiale.

Der er nok at tage fat på.