AE til ny minister: Investér massivt i, at langt flere får en uddannelse

Af Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Den vigtigste opgave for den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), er at sikre, at flere får en uddannelse. Det gælder både unge, der kommer fra grundskolen, men også voksne, der ikke fik en uddannelse, da de var unge. Som samfund er vi nødt til at gøre mere for, at flere får en uddannelse at stå på i arbejdslivet. Det er nemlig en god samfundsøkonomisk forretning.

De seneste tal viser, at hver sjette unge i en 9. klasse ikke forventes at få en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Det svarer til mere end 10.000 unge i en ungdomsårgang, og det er alt for mange.

Historisk har det vist sig enormt svært at sikre, at alle unge får en uddannelse. Tidligere regeringer har arbejdet med 95-procents målsætninger, uden at vi kom i mål, og selvom krisen i 2008 betød, at flere unge kom i gang med en uddannelse, så er andelen af unge, der får en uddannelse, ikke steget siden 2011. Der er således ikke udsigt til, at problemet løser sig selv.

Ufaglærte har dårlige kort på hånden
Manglende uddannelse er ikke kun et problem for de unge. Vi har i dag en stor gruppe af ufaglærte på arbejdsmarkedet. Næsten en halv million danskere mellem 25 og 59 år har kun grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.

At være uden uddannelse betyder, at man har dårligere kort på hånden. Antallet af ufaglærte jobs er markant mindre end før i tiden. I midten af 1990’erne var hver fjerde i job ufaglært, i dag er det knap hver ottende. Antallet af ufaglærte job er halveret, og arbejdsmarkedet har i stigende grad behov for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Når flere får en uddannelse, så øges arbejdsudbuddet, og så stiger velstanden. For den enkelte vil man også opleve at få flere penge mellem hænderne, og det giver større lighed. 

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det er faglærte såsom smede, tømrere, procesoperatører og sosu-assistenter, men også personer med en videregående uddannelse, hvad enten der er tale om lærere, sygeplejersker, ingeniører eller læger.

Det vigtige er sådan set ikke, hvilken uddannelse man får. Det vigtigste er, at man overhovedet får en uddannelse.

Uddannelse er en god forretning
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vi for nylig offentliggjort en større publikation, der viser perspektiverne i at give flere unge en uddannelse. Rapporten viser, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at sætte turbo på uddannelsesindsatsen.

Hvis vi formår at uddanne 2.000 ekstra faglærte om året, vil det på langt sigt forbedre den offentlige saldo med 3 milliarder kroner. Det er faktisk samfundsøkonomiske effekter, der er større end afskaffelse af topskatten eller andre meget debatterede reformbud.

Effekten kommer blandt andet af, at der spares udgifter til overførsler, mens skattebetalingerne øges fordi flere får en uddannelse. Man kan dermed sige, at alle bliver rigere, fordi der kommer flere penge i de offentlige kasser. Selv hvis det skulle blive dobbelt så dyrt i forhold til uddannelsesprisen i dag at løfte flere fra ufaglært til faglært, fordi de unge måske har brug for mere støtte og hjælp til at fuldføre en uddannelse, så vil det stadig være en god forretning for samfundet.

Det kan betale sig at investere i uddannelse
Når flere får en uddannelse, så øges arbejdsudbuddet, og så stiger velstanden. For den enkelte vil man også opleve at få flere penge mellem hænderne, og det giver større lighed. At flytte ufaglærte til faglært niveau kommer nemlig især personer med lavere indkomster og ringere arbejdsmarkedstilknytning til gode.

Konklusionen er altså, at uddannelse er en investering og det KAN betale sig at investere i, at flere unge ufaglærte får en faglært uddannelse. Det vil give mindre arbejdsløshed, mere produktive job til bedre løn og dermed større skattebetalinger.

Derfor er det helt afgørende, at den nye undervisningsminister har fokus på, at flere unge som voksne gennemfører en uddannelse. Det gælder både unges overgang til ungdomsuddannelserne efter grundskolen, men også i forhold til mulighederne for at voksne ufaglærte kan opkvalificeres til faglært niveau.