Afdelingschef med sans for ølkasse-taler

Da han var dreng, drømte han om at træde op på scenen som skuespiller.

I barneårene spillede han da også med både i en teaterforening og den lokale revy, men Jakob Jensen valgte aldrig at forfølge en fremtid på de skrå brædder.

I stedet kastede han sig over bøgerne på statskundskabsstudiet i Aarhus og arbejder i dag som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet.

40-årige Jakob Jensen har aldrig fortrudt sin karrierevej. Og han er åbenlyst god til sit arbejde.

Selvfølgelig er man neutral som embedsmand, men man er også nødt til at træffe nogle valg for at understøtte de politiske ønsker bedst muligt og være med til at rykke samfundet den rigtige vej.

Jakob Jensen
Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

I sommeren 2014 blev Jakob Jensen sammen med 15 andre udvalgt til statens første udviklingsprogram for topledere, SPOT. Det er et uddannelsesforløb, der er målrettet ledere, som “udviser et særligt potentiale for at blive topleder i staten”.

Folk på skyggesiden
Jakob Jensen finder særligt to egenskaber væsentlige for at udgøre en god embedsmand.

“Man kan vel læse det med skuespillet ind i dag ved, at jeg er glad for at stå på en ølkasse. Jeg synes, at jeg kan noget her. Jeg kan samle mennesker, og jeg kan flytte dem. Og det går nok tilbage til skuespillerdrømmen.”

Jakob Jensen
Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Først og fremmest skal man være meget dygtig til at omsætte politiske ønsker på den faglige og tekniske bedste måde. Men en embedsmand skal i Jakob Jensens øjne også selv gøre sig tanker og have visioner. Man skal ville udrette noget og gøre en forskel inden for det rum, som politikerne efterlader en.

“I det rum kan man ikke bare være en grå kiks hele vejen. Selvfølgelig er man neutral som embedsmand, men man er også nødt til at træffe nogle valg for at understøtte de politiske ønsker bedst muligt og være med til at rykke samfundet den rigtige vej.”

En rød tråd i Jakob Jensens embedskarriere har været at arbejde med social-, ligestillings- eller beskæftigelsespolitik. Og Jakob Jensen vil noget.

“For mig har det blandt andet handlet om at gøre en forskel for mennesker, der lever livet lidt på skyggesiden, eller som har behov for hjælp og støtte til at realisere deres livspotentialer. Det kan være socialt udsatte, det kan være kvinder, der har været udsat for vold, eller det kan være folk, der er blevet ramt af arbejdsløshed.”

Den politiske vækkelse
Det var i ungdomsårene på Hjørring Gymnasium, at hans interesse for politik og det danske velfærdssamfund for alvor blev vakt.

En af årsagerne var mødet med nu afdøde Ole Albæk, der var gymnasievennen og filosoffen Morten Albæks far, og en markant lokal skikkelse som viceborgmester i Hirtshals.

“Ole Albæk var en meget stor demokrat, og han vakte en stor interesse i mig for politik, ikke som politisk udøvende, men som politisk observatør. Og den har sådan set været intakt siden.”

Ved et af deres første møder spurgte Ole Albæk ham, hvad demokrati er.

“Jeg sagde, at det vel er noget med, at hver mand har en stemme, hvortil han svarede, at det havde de jo også under Hitlers diktatur. Den slags skæve spørgsmål af stor betydning kunne han stille, ligesom han holdt oplæg, som med fynd og klem flyttede rundt på en.”

Jakob Jensen kommer ikke ud af en særlig politisk familie, og derfor mødte han i Ole Albæk en helt anden måde at tale om verden på, end han var vant til.

Siden har Jakob Jensen aldrig sluppet arbejdet med samfund og politik. Blandt andet har han været ministersekretær i Socialministeriet, afdelingschef i Klima- og Energiministeriet og direktør for den tidligere Styrelse for Fastholdelse og Rekruttering.

Nyhedsfreak og millimeterdemokrati
Flere analyser om ledelsestype har særligt peget på Jakob Jensen som en såkaldt affiliativ leder. Det er en støttende leder, der går op i at knytte mennesker til sig, skabe positiv stemning og opbygge en høj moral.

Jakob Jensen pointerer da også, at medarbejderne skal kunne mærke ham som leder, og det er vigtigt for ham at kunne sætte en retning, som skaber mening for medarbejderne. Og så er han med egne ord ekstremt ekstrovert og en nyhedsjunkie af rang.

“Jeg er total super aldeles nyhedsfreak. Selv på mine allertravleste dage besøger jeg samtlige avisers hjemmesider flere gange dagligt. I bund og grund er det nok ikke så effektivt.”

Jakob Jensen følger desuden med i alverdens sport. Som hans kone udtrykker det, er han et overflødighedshorn af ubrugelig viden om alt lige fra tennisspilleres rangeringer til, hvem der scorede et fodboldmål i 1984.

Og så er Jakob Jensen lidt utålmodigt anlagt og har en stærk retfærdighedssans. I hvert fald kan selv de tre piger hjemme synes, at det bliver lige rigeligt millimeterdemokrati, hvis faren fordeler lørdagsslikket.

En egenskab han som leder arbejder med, er hangen til at træffe hurtige beslutninger.

“Selv om jeg synes, at jeg har en god mavefornemmelse og et godt instinkt, så har jeg af og til truffet beslutninger, som ikke var specielt kloge på den korte bane. Derfor har jeg gjort det til en leveregel at sove på store beslutninger, og jeg oplever faktisk til tider, at det kan føre mig et lidt andet sted hen, end jeg ellers var først.”

Glæden ved ølkassen
Med en far og mor uddannet som bankfolk, er Jakob Jensen vokset op med værdier som struktur og ordentlighed. Egenskaber han selv finder naturlige i dag og fremhæver som nogle af hans vigtigste værdier i ledelse sammen med tilstedeværelse og det at kunne sætte en klar retning.

Alle tre værdier fik han i den grad lov at arbejde med, da han i 2012 blev direktør for en nydannet styrelse, der blandt andet skulle få danskere på overførselsindkomster i arbejde. Jakob Jensen husker, hvordan han, da han lige var startet, cyklede rundt til fem forskellige arbejdspladser i byen for at holde peptalk og motivere sine kommende medarbejdere.

Og i de situationer kommer de mange barnetimer på de skrå brædder ham måske alligevel til gavn.

“Man kan vel læse det med skuespillet ind i dag ved, at jeg er glad for at stå på en ølkasse. Jeg synes, at jeg kan noget her. Jeg kan samle mennesker, og jeg kan flytte dem. Og det går nok tilbage til skuespillerdrømmen.”

Dette er den anden artikel, som Altinget: embedsværk bringer i en interviewserie med deltagere i statens første udviklingsprogram for ledere med toplederpotentiale.

Læs også det første interview med Lone Dencker Wisborg