Debat

Akademikerne: Efteruddannelsessystemet skal være mere bredt og fleksibelt

Der er brug for et mere bredt og fleksibelt efter- og videreuddannelsessystem. Et sted at starte er, at der tages initiativ til en samlet national kompetencestrategi, der ser på arbejdsmarkedet som helhed på tværs af faggrupper og uddannelsesniveauer, skriver Lisbeth Lintz Christensen.

Reformkommissionen er inde på det helt rigtige, når den anbefaler at fjerne deltagerbetalingen for alle uanset uddannelsesbaggrund på offentligt udbudt videregående voksen- og efteruddannelse, skriver Lisbeth Lintz Christensen.
Reformkommissionen er inde på det helt rigtige, når den anbefaler at fjerne deltagerbetalingen for alle uanset uddannelsesbaggrund på offentligt udbudt videregående voksen- og efteruddannelse, skriver Lisbeth Lintz Christensen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lisbeth Lintz Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tiden, hvor begyndelsen på arbejdslivet samtidig betyder afslutningen på uddannelse, hører for længst historiebøgerne til. I den virkelige verden udvikler tingene sig ikke så lineært, at man med sin uddannelse i rygsækken kan gå gennem arbejdslivet uden at skulle runde skolebænken igen for at bygge på med ny viden og nye færdigheder.

Med så store skift og forandringer i samfundet, som intensiveringen af digitaliseringen og den grønne omstilling fører med sig, er der ganske enkelt brug for en bredere og langt mere ambitiøs tilgang til efter- og videreuddannelse for alle i arbejdsstyrken – også akademikere.

Det er med andre ord på høje tid, at videre- og efteruddannelsesindsatsen får meget mere opmærksomhed. Med Nye reformveje 1 sætter Reformkommissionen derfor skub i en meget vigtig diskussion. Skulle man være i tvivl, om det så også er en god investering for samfundet, kan man jo tage kommissionens ord for, at forudsætningen for fortsat høj dansk produktivitet er, at hele arbejdsstyrken har en høj anvendelse af efter- og videreuddannelse.

Fjern deltagerbetalingen

Vejen dertil er ikke snorlige, for udfordringerne er forskellige alt efter, hvilken faggruppe og uddannelsesbaggrund man ser på. Når vi spørger medlemmerne af de akademiske fagforeninger, er det ikke så meget motivation hos den enkelte, der står i vejen for mere kompetenceudvikling eller deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Desværre hopper kæden af, når kommissionens anbefaling bygger på en nedskæring og afkortning af kandidatuddannelserne i det ordinære uddannelsessystem.

Lisbeth Lintz Christensen
Formand, Akademikerne

Det er snarere et spørgsmål om rammerne, tiden og finansieringen. I dag har man for eksempel ikke fri adgang til offentligt udbudt videregående voksen- og efteruddannelse (VVEU), hvis man i forvejen har en videregående uddannelse, ligesom de offentlige støtteordninger som SVU og VEU-godtgørelse ikke gælder.

Det betyder, at man enten selv må finansiere sin kompetenceudvikling eller håbe, at ens arbejdsgiver afsætter tid og penge til det.

Reformkommissionen er derfor inde på det helt rigtige, når den anbefaler at fjerne deltagerbetalingen for alle uanset uddannelsesbaggrund på offentligt udbudt videregående voksen- og efteruddannelse (VVEU) gennem forhøjelse af taksten.

Det vil give den enkelte en helt anden mulighed og fleksibilitet end i dag og bidrage til, at vi som samfund i højere grad kan høste gevinsterne af en arbejdsstyrke, der møder efterspørgslen og løfter barren for løsningernes kvalitet.

Ny trepart om VEU

Desværre hopper kæden af, når kommissionens anbefaling bygger på en nedskæring og afkortning af kandidatuddannelserne i det ordinære uddannelsessystem.

Temadebat

Rammer Reformkommissionen plet?
Altinget uddannelse spørger i lyset af Reformkommissionen anbefalinger – der udkom kort før påske i publikationen Nye Reformveje 1 – en række interessenter, hvordan de ser fremtiden for efteruddannelse i Danmark.

Har Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen ret i deres analyse, når de siger, at den primære årsag til en vigende opbakning til efteruddannelse er manglende motivation hos den enkelte?

Lykkedes det for kommissionen at adresserer problemet med motivationen i de anbefalinger, de kommer med? Og hvad mangler rapporten?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Må jeg minde om, at vi hverken får en bedre uddannet befolkning eller de rette rammer for det bæredygtige arbejdsliv ved at fodre hunden med sin egen hale. Den præmis har mere at gøre med at få summen til at give nul end at investere i danskernes kompetencer.

For Akademikerne er der ingen tvivl om, at viden og kompetencer er Danmarks vigtigste råstof. Det skal vi blive ved med at styrke, men det kræver, at systemet geares til danskernes længere arbejdsliv og den stigende kompleksitet i fremtidens udfordringer.

Når regeringen indkalder til forhandlinger om en ny trepart om VEU, har Akademikerne et klart ønske om, at vi på tværs af arbejdsgivere og arbejdstagere løfter blikket væk fra kasseinddelingen i faggrupper og uddannelsesbaggrunde. Der er brug for et bredt og fleksibelt efter- og videreuddannelsessystem med tilstrækkeligt og relevant udbud, både offentligt og privat, for alle.

Et sted at starte er, at der tages initiativ til en samlet national kompetencestrategi, der ser på arbejdsmarkedet som helhed, på tværs af faggrupper og uddannelsesniveauer, for at skabe bedre, tydeligere og lettere veje til efter- og videreuddannelse for den enkelte. Til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet som helhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Lintz Christensen

Formand, Akademikerne
cand.med. (Københavns Uni. 1994), speciallæge i geriatri, speciallæge i intern medicin

0:000:00