Akademikerne: Mere tillid kan reducere den kommunale administration

Selvfølgelig kan ingen være tjent med unødvendigt bureaukrati. Derfor ser jeg mange gode takter i regeringens udspil ”Danmark kan mere III” og ambitionen om ”afbureaukratisering”. 

Desværre risikerer regeringen, at det i sidste ende er velfærden, der vil lide skade, hvis reformen gennemføres, som der er lagt op til. Der bliver i udspillet sat et eksplicit mål på reduktionen af bureaukrati, men der bliver ikke taget stilling til, hvilke opgaver man ikke længere vil have løst i kommunerne. Man vil med andre ord reducere økonomien uden at reducere opgaveporteføljen. Jeg frygter, at det vil forringe de kommunale tilbud bredt set.

Regeringen baserer sit udspil på en falsk modsætning mellem bureaukrati og velfærd

Lisbeth Lintz
Formand for Akademikerne

Som udgangspunkt må man acceptere, at de kommunale arbejdsgivere godt ved, hvilke medarbejdere de har brug for. De kender jo den hverdag, de færdes i, og de opgaver, der skal løses. Og opgaverne forsvinder ikke, bare fordi man ønsker, at der skal være mindre administration. 

Risiko for vilkårlige nedskæringer og ringere serviceniveau
Hvis man fjerner 2,5 milliarder kroner uden at klargøre, hvilke regler og opgaver der skal fjernes, risikerer man vilkårlige nedskæringer og ringere serviceniveau for den enkelte borger. Læg hertil, at de tilbageværende medarbejdere skal løbe endnu hurtigere end i dag. Samtidig er det oplagt, at de administrative opgaver bliver skubbet videre i systemet og ud til ældreplejen, skolerne, daginstitutionerne med videre. Det giver hverken mere eller bedre velfærd. 

Derudover er det et problem, at regeringen baserer sit udspil på en falsk modsætning mellem bureaukrati og velfærd, hvor kolde hænder fortrænger de varme. Realiteten er, at der i kommunerne er en tæt sammenhæng mellem høj kvalitet i velfærden og en velfungerende administration. Fortællingen om, at omkostninger til administration frit kan veksles til bedre muligheder for velfærd tæt på borgerne, baserer sig på en unuanceret og falsk præmis. 

I de seneste 30 år er mængden af nye love og regler vokset med over 50 procent

Lisbeth Lintz
Formand for Akademikerne

Tænk på it-konsulenten, der udvikler systemer og letter arbejdsgange for alle andre ansatte og skaber mere tid til velfærd. Eller juristen, der sikrer, at sagsbehandlingen følger reglerne, så borgerne er garanteret retssikkerhed, og kommunen undgår sager, som skal gå om eller bøder for forkert administration.

Eller økonomikonsulenten, der sikrer, at rammebudgetterne overholdes, så budgetloven ikke brydes med sanktioner og fyringer til følge. Eller ansatte i administrationen, der arbejder med innovation i velfærdsløsninger, der frigør tid og midler, der i sidste ende kommer velfærden til gode. Alle disse grupper understøtter en velfungerende offentlig sektor.

Voksende detailregulering fra Christiansborg
Virkeligheden ude i kommunerne er, at der er strenge lovgivningsmæssige krav til den kommunale forvaltning, og det ville være fantastisk, hvis man fra politisk hold havde mere fokus på det. Der er et meget snævert spænd mellem forventningerne til den kommunale service på den ene side og en stram økonomistyring på den anden side. I de seneste 30 år er mængden af nye love og regler vokset med over 50 procent. Den voksende detailregulering fra Christiansborg afføder i sagens natur mere administration.

Rigide regler og unødvendig kontrol medfører øget bureaukrati. Så hvis man ønsker at reducere mængden af administration i kommunerne, må man begynde med at have større tillid til den kommunale forvaltning og medarbejdernes faglighed. Det er sund fornuft at gå i den retning, for det er nu engang i kommunerne, at man har bedst indsigt i, hvad der er behov for lokalt. Men det kræver politisk mod til at slippe tøjlerne.