Akademikernes A-kasse: At ledige akademikere er dovne, er en grov undskyldning for at skære i de unges dagpenge

Akdemikeres ledighed er ikke et spørgsmål om dovenskab eller uvillighed, men derimod et spørgsmål om, hvorvidt der er job at få. Vi skal derfor ikke straffe de unge med sænkelse af dagpengesatsen, men vi skal i stedet fokusere på virksomhedernes rolle, skriver Lasse Grønbech.

I takt med at der er flere tilgængelige jobs, er ledigheden nu den laveste i mange år. Det viser, at ledighed ikke er et spørgsmål om dovenskab, men mængen af jobs, mener Lasse Grønbech, bestyrelsesformand, Akademikernes A-kasse. — I takt med at der er flere tilgængelige jobs, er ledigheden nu den laveste i mange år. Det viser, at ledighed ikke er et spørgsmål om dovenskab, men mængen af jobs, mener Lasse Grønbech, bestyrelsesformand, Akademikernes A-kasse.

Lasse Grønbech

Bestyrelsesformand, Akademikernes A-kasse, fhv. næstformand, PFA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ledigheden er den laveste i mange år, og flere akademikere kommer i job nu – simpelthen fordi der er arbejde at få.

Flere har ellers beskyldt, især nyuddannede, akademikere for at være dovne, forvænte og uvillige til at tage jobs, som ligger uden for deres faglighed.

Blandt andet derfor vil regeringen og flere andre partier sænke dagpengesatsen for nyuddannede i et forsøg på at skabe incitament, så unge kommer hurtigere i job. Men forringelsen skaber ikke den påståede tilskyndelse. Ledige akademikere gør i forvejen, hvad de kan for at sikre sig et arbejde.

Falske anklager

Når dimittendledigheden falder markant i en tid, som er kendetegnet ved, at der er tilgængelige jobs, bliver det jo tydeligt for enhver, at det aldrig var de nyuddannedes motivation, der var problemet. De går ganske enkelt i arbejde, når det er muligt.

Anklagerne om, at ledige akademikere skulle være dovne og umotiverede, er en grov og udokumenteret generalisering.
Lasse Grønbech
Bestyrelsesformand, Akademikernes A-kasse

Anklagerne om, at ledige akademikere skulle være dovne og umotiverede, er en grov og udokumenteret generalisering, som bliver brugt som undskyldning til at skære i de unges dagpenge.

Det har intet på sig, men er et belejligt greb, som skal retfærdiggøre at gøre en gruppe fattigere, som blot ønsker at gøre præcist det, vi som samfund har bedt dem om: Gå ud og brug din uddannelse på arbejdsmarkedet.

Vi skal kigge helt andre steder hen for at finde forklaringen på de ledige akademikeres udfordringer. Den nuværende mangel på arbejdskraft har selvsagt fået efterspørgslen til at ændre sig.

Ny risikovillighed

Virksomhederne er blevet mere modige og risikovillige, når de søger medarbejdere, og det kan betyde, at de nu for eksempel ansætter en akademiker, selvom de ikke har haft højtuddannede i firmaet tidligere.

Det er samtidig sandsynligt, at virksomhederne nu vover at ansætte kandidater, som har længere transporttid til arbejdspladsen, blandt andet på grund af mere udbredt hjemmearbejde under coronakrisen.

Før pandemiens nye virkelighed og den aktuelle mangel på arbejdskraft ville nogen muligvis gå uden om ansøgere langvejsfra af frygt for, at personen forholdsvis hurtigt ville søge videre efter et job tættere på bopælen.

Kort sagt er arbejdsgivere af indlysende grunde mere villige til at tage chancer med nye typer faglige profiler, herunder eventuelt nyuddannede uden den store erfaring. Det er derfor essentielt, at vi anerkender den mangel på arbejdskraft, som virksomhederne oplever i den nuværende situation, uden at glemme jobsøgende akademikeres vilkår.

For det er vigtig at huske selvsamme problematik, når tiderne igen skifter. Tendensen viser jo, at arbejdsgiverne har et stort ansvar i forhold til at hjælpe nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. Og det ansvar skal de også være bevidste om i tider med stor ledighed.

Læs også

AE til Akademikerne: Vi er nødt til at overveje, om vi uddanner for mange akademikere

Debat

Viljen og ressourcerne er der

Det kan ikke nytte noget, at man banker nyuddannede akademikere i hovedet i perioder med høj ledighed, og sænker deres dagpenge, uden også at anerkende, at det er omstændighederne, udbud og efterspørgsel, der på ethvert givet tidpunkt afgør, hvor nemt det er at komme ind på arbejdsmarkedet.

Hvis vi skal fastholde den lave ledighed, når de gode tider ender, så skal vi erkende, at virksomheder har et ansvar.
Lasse Grønbech
Bestyrelsesformand, Akademikernes A-kasse

Akademikere er, og har altid været, ressourcestærke og mobile. Og det gælder både med hensyn til at flytte sig geografisk og fagligt. De er åbne for nye muligheder, og myten om de forkælede og dovne akademikere er forkert. De tager jobs, når de får muligheden.

Samtidig skal vi huske at rose de akademikere, der er fleksible og hurtigt finder job eller skaber deres karriere som selvstændig. Men vi skal også kunne rumme dem, som har en periode som ledige, hvor de har brug for støtte, vejledning og dagpenge.

Det er en af hjørnestenene i beskæftigelsessystemet, at vi er i stand til at holde hånden under vores ledige og får dem hjulpet godt i job.

Virksomhederne rolle

Hvis vi skal fastholde den lave ledighed, når de gode tider ender, så skal vi erkende, at virksomheder har et ansvar i forhold til at give nyuddannede og andre ledige en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Hvis arbejdsgivernes drømmeansøgere for eksempel altid skal have minimum tre til fem års erfaring, er det ikke rimeligt at bebrejde de nyuddannede, at de ikke kan få en fod indenfor.

Vi skal også blive langt bedre til at skabe et match mellem akademikere og de virksomheder, som ikke er vant til at hyre højtuddannede. Det er en opgave, vi som a-kasse bruger mange ressourcer på, og som vi forventer vil fylde endnu mere i fremtiden. Det handler om at se, hvordan akademikere og andre fagligheder kan supplere hinanden og skabe værdi.

Vi skal også blive bedre til at samarbejde med virksomhederne og sørge for, at de er bevidste om deres ansvar med hensyn til at skabe alsidighed for eksempel ved at lade nyuddannede få en chance, så de både kan lære af deres erfarne kolleger men også bidrage med dugfrisk viden direkte fra universiteterne.

For ledige akademikere er ikke dovne, men nogen skal se potentialet og tilbyde dem muligheden for at vokse med opgaverne.

Læs også