Aktører: Send de erfarne ingeniører, teknikere og faglærte tilbage på skolebænken

Behovet for bæredygtig arbejdskraft øges med 45.000 årligt frem mod 2030 ifølge Green Power Denmark. Hele arbejdsstyrken skal kunne deltage i omstillingen, hvis Danmark skal blive et energi- og miljømæssigt bæredygtigt samfund. Det kan hele arbejdsstyrken ikke i dag, og manglende 'grønne kompetencer' er en udfordring for tilstrækkelig hurtig handling. Det kræver regeringens fokus.

I dag klæder landets universiteter de nye generationer af ingeniører og teknikere på med en stor viden om bæredygtighed. Nye ingeniørdimittender har nye fagligheder og ny viden inden for dette område med fra uddannelserne; kompetencer som tidligere generationer ikke fik med i rygsækken. I hvert fald ikke på den måde, som der arbejdes med bæredygtighed i dag.

Universiteterne har stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling på uddannelserne. Grøn omstilling på energiområdet er for eksempel et centralt emne i ingeniøruddannelserne inden for bio- og kemiteknologi, og bæredygtigt byggeri er et helt centralt emne inden for ingeniøruddannelserne i byggeri og bygningsdesign. Samtidig tages der løbende nye initiativer i hele landet til relevante nye uddannelsestilbud, som skal bidrage til den grønne omstilling og et miljømæssigt bæredygtigt samfund.

Så der er styr på de fremtidige generationer, men hvad med de ældre generationer?

Nyuddannede kan ikke bære opgaven alene

Ingen tvivl om, at vi har en arbejdsstyrke fyldt med super-dygtige og skarpe ingeniører, teknikere og faglærte, der arbejder med miljøet i Danmark i dag, er eksperter i alt fra biologiske processer på renseanlæg til adaptiv naturforvaltning.

Hele arbejdsstyrken skal kunne deltage i omstillingen, hvis Danmark skal blive et energi- og miljømæssigt bæredygtigt samfund. Det kan hele arbejdsstyrken ikke i dag

Mads Uggerby og Martin Rygaard m.fl.

Men spørgsmålet er, om de ved nok om miljømæssig bæredygtighed til at kunne inddrage det eksempelvis i anlægsprojekter, i valg af byggematerialer eller når naturen skal forvaltes. Tilstrækkeligt til at kunne varetage den nødvendige omstilling til et miljømæssigt bæredygtigt samfund?

Det, tror vi, ikke er tilfældigt og med behovet for at handle her og nu, så er det ikke nok, at det kun er de yngre generationer, der har de rigtige uddannelsesmæssige forudsætninger.

De mange akademikere, teknikere, faglærte og så videre med mere end 10 års erfaring skal også være i stand til at arbejde i og med den grønne omstilling allerede nu.

Så målet er at fjerne dette benspænd for den hurtige omstilling. Midlet er en prioriteret og hurtig efter-videreuddanne af en række medarbejdere i både private og offentlige virksomheder.

Efter- og videreuddannelse nu og her

At sikre flere medarbejdere nu og her til de grønne jobs kræver både opkvalificering og omskoling.

Vi kan se det i vores hverdag både i virksomheder og på offentlige arbejdspladser, at selvom vi har kolleger, der er absolutte specialister indenfor bæredygtighed, så er der stadig en stor andel af arbejdsstyrken, for hvem bæredygtighed som fagdisciplin ikke har været en del af uddannelsesbagagen.

Der er behov for, at alle arbejdspladser forholder sig til, om alle medarbejdere reelt er i stand til at bidrage til den grønne omstilling. En ’grøn arbejdskraft’ kommer ikke af sig selv, men virksomhederne må anerkende, at efteruddannelse er en nødvendighed for at sikre, at alle medarbejdere kan indtænke bæredygtighed på tværs af fagligheder.