Debat

Alternativet: LA og SF har ret, når de siger, jobcentrene skaber håbløshed

DEBAT: Strukturen i jobcentrene lægger ikke op til tillid, men kontrol. Derfor skal kommunerne skal have mere frihed til hjælpe folk i stedet for at stile efter økonomiske incitamenter, skriver Badar Shah fra Alternativet.

Det giver desværre økonomisk mening for kommunerne at give sagsbehandlerne mange sager, skriver Badar Shah.
Det giver desværre økonomisk mening for kommunerne at give sagsbehandlerne mange sager, skriver Badar Shah.Foto: Michael Bothager/MIBO/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Badar Shah (ALT)
Medlem af beskæftigelses- og integrationsudvalget i Københavns Kommune

Jobcentrene skaber håbløshed.

Det er Alex Vanopslagh (LA) og Jacob Mark (SF) enige om, skrev A4 Nu i september. Og det kan jeg kun skrive under på sammen med de tusindvis af borgere, der oplever netop det.

Det er positivt, at der nu er skabt en fælles forståelse på tværs af fløjene, for vi bliver nødt til at gøre noget ved, at almindelige mennesker oplever at blive mødt af mistillid og kontrol i jobcentrene i stedet for at få den hjælp og opbakning, de har brug for i en svær situation.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men den ideelle løsning er hverken at lægge opgaven helt ud til civilsamfundet eller at give en pose penge til borgerne, som henholdsvis Vanopslagh og Mark foreslår. Det er desværre mere kompliceret end som så.

Hvis vi virkelig vil rykke noget og faktisk hjælpe folk i arbejde, så er staten nødt til at løsne lidt på tøjlerne.

Hvis vi virkelig vil rykke noget og faktisk hjælpe folk i arbejde, så er staten nødt til at løsne lidt på tøjlerne.

Badar Shah (ALT)
Medlem af beskæftigelses- og integrationsudvalget i Københavns Kommune

Kvalificeret hjælp får folk i arbejde
Kommunerne skal have mere frihed, så sagsbehandlerne rent faktisk kan hjælpe folk med det, de har brug for — i stedet for Excelarks-aktivering og unødig kontrol. 

Som det er nu, bliver kommunerne belønnet økonomisk for at leve op til nogle rigide krav om aktivering og kontrol, der alligevel ikke virker – folk kommer ikke tættere på arbejdsmarkedet af at blive mødt med mistillid.

Og det giver desværre økonomisk mening for kommunerne at give de enkelte sagsbehandlere et meget stort antal sager, så de ikke har en jordisk chance for at kende den enkelte borger og tilbyde en individuel hjælp.

Det er ærgerligt, for det viser sig − måske ikke så overraskende − at langt flere faktisk kommer i arbejde, når de får en god, kvalificeret hjælp af en sagsbehandler, der har tid til dem.

Vi skal møde folk med tillid og hjælp
I Københavns Kommune har vi set det ad flere omgange. I projektet "Flere Skal Med", hvor mennesker, som har været på kontanthjælp i lang tid, får håndholdt hjælp til at komme videre.

Og det kommer de så faktisk. Og med indsatsen IPS, hvor mennesker med psykiske lidelser er kommet i job eller uddannelse ved at få kvalificeret hjælp fra konsulenter. Kvalificeret hjælp virker simpelthen.

Derfor er den klare opfordring til regeringen: Kig på kommunernes økonomiske incitamenter, så vi bliver belønnet for faktisk at hjælpe folk i job i stedet for at kontrollere og sende i nytteløs aktivering.

Mennesker skal mødes med tillid og hjælp. Alt andet kan vi ikke være bekendt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

0:000:00