KL: Regeringen skal tænke stort frem for at lave småjusteringer af ydelsessystem

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, og borgmester, Aalborg Kommune

Den danske model bliver tit fremhævet som en af grundene til den økonomiske succes i Danmark. Og ofte er den aktive arbejdsmarkedspolitik fremhævet som det vigtigste ben i modellen.

Men et andet og helt afgørende ben er det danske ydelsessystem, som de fleste er enige om skal sikre, at alle har et rimeligt forsørgelsesgrundlag.

Hvis man holder SU ude af ligningen, blev der i 2018 udbetalt omkring 106 milliarder kroner i forsørgelsesydelser til borgere i den arbejdsdygtige alder. Det svarer til næsten 20 procent af det samlede offentlige forbrug.

Det er ydelser, der i vidt omfang varetages af kommunerne, og derfor har vi kommunerne og KL en meget klar interesse i, at vi har et godt og velfungerende ydelsessystem.

Eksisterende system er for kompliceret
I KL har vi ikke en holdning til, hvor høje ydelser skal være – det er et anliggende for Folketinget.

De mange regler betyder, at det er svært for borgerne at få et overblik over, hvilke ydelser man har ret til. 

Thomas Kastrup-Larsen
Formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Til gengæld har vi en klar holdning til, hvordan det danske ydelsessystem skal skrues sammen, og det eksisterende er simpelthen blevet alt for kompliceret.

Ingen mennesker i dette land kan påstå at kende alle ydelsesregler – hverken sagsbehandlere eller specialiserede jurister.

Men når selv de embedsmænd, som skriver lovene, gang på gang må bede Folketinget rette op på utilsigtede konsekvenser af de nye regler, simpelthen fordi de ikke kan overskue alle de nuværende regler, så har vi altså et problem. Og det er bestemt ikke, fordi de er udygtige.

Hvem forstår for eksempel følgende uddrag fra lov om aktiv socialpolitik, som beskriver konsekvenserne ved at være berørt af både 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet:

"Stk. 6. I beregningen af den samlede hjælp indgår 1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen."

De mange regler betyder, at det er svært for borgerne at få et overblik over, hvilke ydelser man har ret til. Samtidig bliver de økonomiske incitamenter til at tage job, som faktisk er til stede, stadigt mere uklare.