Venstre skyder regeringens plan om 37 timers arbejdspligt i sænk efter kontanthjælpsforlig

Det lykkedes ikke regeringen at få opbakning blandt støttepartierne til en 37 timers arbejdspligt for indvandrere. Samtidig afviser Venstre nu også at indgå en aftale om forslaget, som dermed ser vanskeligt ud at lande på denne side af et folketingsvalg.

Efter regeringen har lavet en aftale om kontanthjælp med støttepartierne, bliver det ikke Venstre, der lægger mandater til en aftale om arbejdspligt for indvandrere, lyder det nu fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen (th).
Efter regeringen har lavet en aftale om kontanthjælp med støttepartierne, bliver det ikke Venstre, der lægger mandater til en aftale om arbejdspligt for indvandrere, lyder det nu fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen (th).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rikke Brøndum

Regeringens storstilede forslag om at indføre en 37 timers aktiveringspligt for indvandrere hænger i en særdeles tynd tråd.

Det står klart, efter regeringens tre støttepartier har afvist at lave en aftale om det nuværende forslag under de seneste kontanthjælpsforhandlinger.

Og nu melder også Venstre hus forbi.

"Vi har sagt meget tydeligt, at vi ikke vil medvirke til en aftale om aktiveringspligt, hvis regeringen samtidig hæver ydelserne. Og nu har regeringen så indgået en aftale med de røde partier om at hæve de sociale ydelser," skriver beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Venstre har ellers selv stillet et forslag om 37 timers "arbejdspligt" og er nærmest rørende enige med regeringen om, at indvandrere skal arbejde, studere eller gøre sig nyttige på fuld tid, hvis de skal have kontanthjælp eller integrationsydelse (nu SHO-ydelse).

Partiformand Jakob Ellemann-Jensen har dog slået fast, at Venstres deltagelse i en aftale om 37 timers aktivering var betinget af lavere ydelser.

Ved at hæve kontanthjælpen i det aktuelle forlig har regeringen lukket døren for mulige forhandlinger om aktiveringspligt, bekræfter Hans Andersen.

"Nu går Venstre til valg på at fastholde kontanthjælpsloftet, fjerne de ekstra 2.000 kroner til især arbejdsløse indvandrerfamilier og indføre en arbejdspligt, så det kan betale sig at arbejde."

Læs også

"Ingen mening at skifte vand i vandpytter" 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde tirsdag til Jyllandsposten, at forslaget om arbejdspligten var på bordet under kontanthjælpsforhandlingerne med støttepartierne.

Her var det et krav, som støttepartierne skulle acceptere mod til gengæld at få afskaffet den udskældte 225-timers regel for alle kontanthjælpsmodtagere.

Men ifølge Enhedslisten ville det være en dårlig bytter.

"Vi er stærkt bekymrede over regeringens forslag. Det giver ikke den effekt, som vi ved vil hjælpe gruppen mest til at komme tættere på arbejdsmarkedet," siger beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez.

Hun henviser til, at kontanthjælpsmodtagerne omfattet af kravet vil blive trukket i ydelse, hvis ikke de møder op i de 37 timer.

Samtidig er Enhedslisten bekymret for, at nyttejobbene - som for eksempel kan være at samle affald eller klippe hæk i kommunerne - vil fortrænge de ordinære job på området.

Det samme er SF, der tidligere har kaldt regeringens ønske om nyttejob for "chikanejob". 

"Den eneste type job, som ikke er overenskomstdækket, er jo at skifte vand i vandpytter. Vi ser faktisk store perspektiver i at lave en uddannelses- og arbejdsforpligtelse med indhold, men ikke i meningsløse job," siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

Hos Radikale Venstre understreger beskæftigelsesordfører Samira Nawa, at partiet ikke aktiveringsforskrækket, men at 37 timers aktiveringspligt hele tiden har været regeringens projekt.

"Der er rum for at forbedre den aktivering, der er i dag. Men vi har aldrig været klar på at snakke fuld 37 timers aktivering, eller at det skulle være for nogle målgrupper frem for andre, eller at der skulle indgå nyttejob, hvor man skal skræmme måger eller tælle sten på stranden. Det skal give mening," siger hun.

 

Her er detaljerne i regeringens forslag

Under overskriften "37 timer - en ny arbejdslogik" fremlagde regeringen i september sidste år sit forslag om nyttejob til kontanthjælpsmodtagere, der har været i kontanthjælpssystemet
i tre ud af fire år og ikke har bestået minimum prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse. 

Blandt andet ville forslaget betyde, at kommunerne skulle finde 20.000 nyttejob til og selv finansiere opgaven via besparelser på beskæftigelsesindsatsen. 

Læs detaljerne i forslaget her. 

Minister fastholder plan 

I den blå side i Folketinget er Konservative ikke helt så afvisende overfor forhandlinger som Venstre. Men det ligger langt fra lige for.

"Vi kunne sådan set godt se os selv i en aftale om 37 timers arbejdspligt, der skulle bare være mulighed for at gøre det i private virksomheder også, lige som vi helst så, at det skal gælde for alle modtagere af kontanthjælp og ikke kun indvandrerkvinder," siger ordfører Niels Flemming Hansen og uddyber: 

"Populært sagt skal det jo kunne betale sig at arbejde, så det ser svært ud, og jeg ser ikke umiddelbart en aftale for mig. Min dør er dog altid åben, og hvis Hummelgaard ringer, så kommer jeg da over til et møde."

Beskæftigelsesministeren svarer ikke direkte på, om han vil indkalde til nye forhandlinger, men fastholder, at regeringen stadig går efter at få sit forslag igennem. 

"Intentionen og en stor del af indholdet er vi ganske enige med Venstre og flere andre partier om. Så jeg tror fortsat, at det er muligt at finde flertal til en 37-timers arbejdspligt," skriver han til Altinget.

Socialdemokratiet foreslog første gang at fuldtidsaktivere indvandrere i sit udlændingeudspil i 2018, da partiet var i opposition. I september sidste år var forslaget en central del af regeringens reformudspil "Danmark kan mere 1", men endte ude af forhandlingerne om udspillet.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

Victoria Velásquez

MF (EL)
cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab

0:000:00