Kommentar af 
Anja Katrine Søndergaard Elsby

Arbejdsgiverne sidder på hænderne, mens antiarbejde-bevægelser vinder frem verden over

Antiarbejdebevægelser vinder frem verden over, men det kan i dansk kontekst være en farlig livsfilosofi, der risikerer at undergrave velfærdssamfundet. Derfor skal arbejdsgiverne handle og tage ønsket om balance i arbejdslivet alvorligt, skriver Anja Søndergaard Elsby.

Det er en voksende trend at springe fra overhalingsbanen og i stedet jagte fritidsdrømmene. Men det behøver ikke være enten eller, hvis vi sikrer en bedre balance i arbejdslivet, mener Anja Søndergaard Elsby.
Det er en voksende trend at springe fra overhalingsbanen og i stedet jagte fritidsdrømmene. Men det behøver ikke være enten eller, hvis vi sikrer en bedre balance i arbejdslivet, mener Anja Søndergaard Elsby.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Anja Katrine Søndergaard Elsby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Internationalt buldrer bevægelser for mere fritid og mindre hamsterhjul derudad. Opfordringer til at sige op og investere sig til en indtægt i stedet for at leve af sin løn har fået fat i kølvandet på coronapandemien.

Intentionen om mere fritid, ro og balance er væsentlig og relevant, men risikerer i en dansk kontekst at undergrave velfærdssamfundet, hvis ikke arbejdsgiverne kommer ud af røret og tager ønsket om work life balance alvorligt.

Kan det være rigtigt, at valget skal stå mellem et arbejdsliv i overhalingsbanen på den ene side og den ultimative opsigelse på den anden?

I USA har millioner af amerikanere sagt sit job op det sidste års tid. Bare i november alene fik bevægelsen The Great Resignation eller The Big Quit 4,5 millioner til at sige adjø til arbejdspladsen.

Kan det være rigtigt, at valget skal stå mellem et arbejdsliv i overhalingsbanen på den ene side og den ultimative opsigelse på den anden?

Anja Søndergaard Elsby

Trenden vurderes af amerikanske professorer at fortsætte ind i 2022, og på internetforaet Reddit har en anti work-gruppe de seneste måneder oplevet en eksplosion af medlemmer fra hele verden, der alle vil noget andet end at arbejde.

I amerikanske medier kædes tendenserne sammen med coronapandemien, der har igangsat refleksioner om, hvad det gode arbejdsliv er.

Under nedlukninger har både kortuddannede såvel som langtuddannede erkendt, at de har været pressede og i mistrivsel på deres arbejdspladser. Derfor vil de nu tage kontrollen tilbage. Ikke for bare at finde et nyt job, men for at være frie.

Det kan være svært at forstå, hvordan man kan fortsætte livet og få mad på bordet uden en arbejdsindtægt, men her serverer en anden international bevægelse svaret.

Særligt Fire-bevægelsen (Financial independence retirement early) arbejder for at udbrede idéen om en friere livsstil, hvor man gennem opsparinger og investeringer kan gøre sig økonomisk uafhængig og gå på pension på et selvvalgt tidspunkt.

Her kan man leve af sine afkast – nok lettere sparsommeligt, men man kan leve. Bevægelsen er særligt populær blandt yngre såkaldte millenials og er især blevet synlig de sidste par år.

Det understreger, at investeringer ikke længere er forbeholdt midaldrende mennesker med en tyk tegnebog, men nu også er et aktivistisk remedie, der kan anvise kritisk tænkende unge en vej ud af hamsterhjulet.

Ønsket om mere fritid er også præsent i Danmark.

Akademikernes A-kasse kunne i en nylig undersøgelse konstatere, at balance mellem arbejdslivet og fritidslivet er den absolut vigtigste prioritet for akademikere, når de skal finde job. God løn indtager en sølle fjerdeplads.

Arbejdsgiverne bør tage den voksende anti work-bevægelse alvorligt og stikke en kæp i hamsterhjulet

Anja Søndergaard Elsby

Både Karnov og Djøf har ligeledes vist, at tendensen er meget udtalt i advokatbranchen, hvor 71 procent går med tanker om helt at forlade sin arbejdsplads inden for de næste år, fordi arbejdsdagene simpelthen er for lange.

Da Politiken for nylig spurgte nyuddannede på en karrieremesse, hvilke tanker de havde om deres kommende arbejdsliv, var et hyppigt svar, at de ikke ønskede et arbejde, der fyldte alt i livet.

På trods af at så mange tilsyneladende vægter fritid højt, er arbejdspladserne ikke rigtig fulgt med. Lange arbejdsuger, hvor størstedelen af de vågne timer bruges på kontoret, er stadig hverdagskost, og arbejdsrelateret stress sender hvert år tusindvis af danskere ud i sygemeldinger og hospitalsindlæggelser.

Bevægelserne fra USA, The Great Resignation og Fire, tilbyder en anden livsfilosofi, men der er grund til at holde dem på afstand.

Begynder danskerne at sige op for at leve af arbejdsfrie gevinster, eroderer byggestenene til velfærdssamfundet: Fundamentet for vores velfærd er, at vi går på arbejde og betaler en portion af lønnen i skat.

Kommer der ikke indkomstskattekroner i statskassen, bliver det på sigt en hel del sværere at drive offentlige skoler, uddannelser, sygehuse og plejehjem, som vi alle nyder godt af i dag, uanset om vi er en investeringshaj, arbejdstager eller arbejdsgiver.

Det er et dystopisk scenarie for et solidt velfærdssamfund som det danske. Derfor er det afgørende, at de fleste fortsat har lyst til at blive på arbejdsmarkedet, der ud over at holde velfærdssamfundets tandhjul i gang også gerne skulle give glæden ved at løfte i flok og være en del af et kollegialt fællesskab.

Der er så mange, der gerne vil arbejdslivet, men som også holder af fritiden. Lad være med at presse dem ud over kanten. Anvis i stedet en mellemvej, der rimer på elementer som kortere arbejdsuge, bedre fordeling af opgaverne, øget grad af fleksibilitet og ingen rådighedsforpligtelse i weekenden.

Løsningerne kan se ud på mange måder, men arbejdsgiverne bør tage den voksende anti work-bevægelse alvorligt og stikke en kæp i hamsterhjulet, hvis de også i fremtiden vil kunne rekruttere og fastholde de kloge hoveder og holde hånden under velfærdssamfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja Katrine Søndergaard Elsby

Politisk konsulent, Djøf, kommentarskribent, Altinget, fhv. politisk rådgiver i SF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2019), tillægsuddannelse i journalistik (DMJX 2018)









0:000:00