Arbejdsgiverne: Behov for opgør med gummiparagraffer i arbejdsmiljøloven

Af Jens Skovgaard Lauritsen
Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Komplekse, uklare eller ligefrem unødvendige. Det er den type arbejdsmiljøregler, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efterlyser eksempler på i et nyt initiativ, der skal forbedre reglerne på området.

Hvad du ønsker, skal du få, fristes man til at sige.

For DA har det ikke været svært at finde talrige eksempler på områder, hvor reglerne med fordel kan forenkles, blive mere klare eller slet og ret afskaffes. For lethedens skyld er her dog blot medtaget en lille håndfuld af slagsen.

Love om arbejdsskader skal ensrettes
Først og fremmest: Nogle arbejdsskader skal anmeldes til myndighederne. Det er logisk nok. Men det er sin sag at finde ud af, præcist hvilke skader der skal anmeldes. I Danmark har vi nemlig et af de mest indviklede regelsæt for anmeldelser af arbejdsulykker, man kan tænke sig.

Der eksisterer to forskelige regelsæt på området: Arbejdsskadeloven og anmeldebekendtgørelsen efter arbejdsmiljøloven. Men de to love har helt forskellige definitioner af, hvad en arbejdsulykke er, og de to love har vidt forskelige krav til, hvornår den skal anmeldes.

Problemet opstår blandt andet, når lovgivningen kræver, at der ikke findes "unødig" eller "generende" støj i kontormiljøet. For hvad er det? 

Jens Skovgaard Lauritsen
Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

En virksomhed kan altså kigge det ene sted og se, at en ulykke ikke skal anmeldes, men giver det så mening, at der samtidig findes en anden lov, hvor konklusionen kan være den stik modsatte om nøjagtig den samme ulykke?

Hviletider har for snævre rammer
Vi trænger også til bedre regler, når det handler om hviletid. Mange virksomheder har i dag en fleksibel organisering af arbejdet, som både virksomheder og medarbejdere nyder godt af.

Derfor giver hviletidsreglerne i nogle tilfælde virksomhederne en vis fleksibilitet, men desværre med meget snævre rammer, som ikke altid giver mening.

Det betyder for eksempel, at en servicetekniker, der efter en normal arbejdsdag fra klokken 7 til 15 har rådighedsvagt, ikke kan komme ind og servicere en defekt ventil i løbet af aftenen.

Men han kan godt lave arbejdet, hvis han venter til klokken 2 om natten. Mon ikke de fleste kan se fornuften i at kunne lave arbejdet i de vågne timer, så det er muligt at få sin nattesøvn?

Støjregler er for uklare
Sidst men ikke mindst trænger vi til et opgør med de mange gummiparagraffer, der findes i arbejdsmiljølovgivningen.

De danske regler indeholder flere eksempler på forhold, hvor hverken virksomhed eller medarbejder har en chance for at vurdere, om loven er overholdt eller ej - endda om ting, som ikke indebærer reelle sundhedsrisici.

Problemet opstår blandt andet, når lovgivningen kræver, at der ikke findes "unødig" eller "generende" støj i kontormiljøet. For hvad er det?

Den støj, der generer den ene medarbejder, er måske helt passende for den anden. Og hvad med den radio, der spiller i hjørnet? Nogen vil kalde den unødig - andre vil savne den, hvis den forsvandt.

På samme måde er der krav om at undgå unødige fysiske belastninger og bevægelser, men hvordan skal det forstås? Et vist niveau af fysisk belastning er jo sundt, så hvornår er noget så "unødigt", at det er i strid med reglerne? Det vil man lede forgæves efter svar på, hvis man søger på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Reglerne om unødige eller generende forhold giver mange frustrationer på virksomhederne, når de prøver at finde ud af, om de overholder loven.

Vi må kunne sikre, at det er muligt for både virksomheder og medarbejdere at se, om den måde arbejdet er indrettet på, er lovligt eller ej, før Arbejdstilsynet pludselig kommer og giver påbud.

I det hele tage sikres det gode arbejdsmiljø bedst ved enkle, klare og relevante regler. Det gør det let for både ledelse og ansatte at vide, hvilke regler der gælder og komme med input til, hvordan virksomheden bedst indrettes både smart, sundt og sikkert.

Derfor er ovenstående forslag samt en række andre selvfølgelig sendt ind til beskæftigelsesministeren, så vi fremover kan have regler, der er forståelige, relevante og som støtter arbejdsmiljøet ude på virksomhederne.