Ase: Gør digital beskæftigelsesindsats permanent

Af Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

Langt fra alt bliver som før – og det er ikke nødvendigvis dårligt.

Det er den opløftende lære af de seneste måneders coronanedlukning, der på en række punkter har vist, at meget kan gøres anderledes, digitalt og mere effektivt, når vi tænker ud af boksen.

Verdens dyreste beskæftigelsessystem, hvor fysiske møder og mangel på fleksibilitet hidtil har defineret indsatsen, er et godt sted at begynde.

At få gang i Danmark igen og de mange ledige hurtigt og sikkert tilbage på arbejdsmarkedet kræver nytænkning af kontaktforløbet på flere fronter.

Mens ledighedskøen er vokset, har lovpligtige CV-samtaler hobet sig op i a-kasserne i en efterhånden gigantisk pukkel, til trods for at de supereffektivt og ganske smittefrit kan gennemføres digitalt.

At vi får for lidt for pengene i den hidtidige form, kan de fleste formentlig blive enige om.  

Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

Det har forsøg under coronakrisen gennemført af flere progressive a-kasser, herunder Ase, vist.

Regeringens udmelding er fornuftig
Heldigvis har regeringen efter megen tøven endeligt meldt ud, at fysiske møder kan erstattes af digital kontakt eller samtaler per telefon.

Det er ganske fornuftigt al den stund, at resten af verden gennem de seneste måneder har erfaret, at megen kommunikation og mødeaktivitet sagtens kan foregå via en skærm.

Øget brug af digitale møder er kommet for at blive. Blandt verdens politiske ledere, erhvervsliv og internationale organisationer – og naturligvis også i beskæftigelsesindsatsen.

Lad os benytte lejligheden til at gentænke, hvordan vi bedst bruger de 13 milliarder kroner, som den aktive beskæftigelsespolitik årligt koster.

At vi får for lidt for pengene i den hidtidige form, kan de fleste formentlig blive enige om.

Forandringsvilje har været sendt til hjørne
Derfor bør procedurer, der gør systemet unødigt trægt, droppes permanent og erstattes med øget metodefrihed, så kontaktforløbet i højere grad kan målrettes den enkelte lediges behov.

Jo mere skræddersyet og individuelt tilpasset indsatsen gøres, jo større er sandsynligheden for, at de ledige kommer hurtigt og godt tilbage på arbejdsmarkedet. I bund og grund er det vel det, son indsatsen handler om.

Den politiske aftale fra 2018 om en forenklet beskæftigelsesindsats var et skridt i den rigtige retning. Nogle administrative uhensigtsmæssigheder blev fjernet, men på en række afgørende punkter blev forandringsviljen sendt til hjørne.

Eksempelvis endte ønsket om at lade a-kasserne overtage ansvaret for de forsikrede ledige desværre med et amputeret fireårigt forsøg i nogle udvalgte a-kasser.

Myte med ingen job
Men hvorfor vente i årevis med at høste fordelene ved at fremrykke beskæftigelsesindsatsen til opsigelsestidspunkt og lade jobcentrene koncentrere kræfterne om kontanthjælpsmodtagere, når erfaringerne fra covid-19-krisen har vist, hvordan nye handlemønstre langt hurtigere kan give gevinst?

Det skylder vi de ledige. Trods tusindvis af nyledige i kølvandet på coronasituationen og dystre økonomiske forudsigelser for dansk økonomi er det lykkeligvis en myte, at der ingen job er at få.

Siden nedlukningen af Danmark for godt to måneder siden er der slået 32.478 nye jobopslag op. Det er godt nok en femtedel færre end det gennemsnitlige niveau for årene 2015 til 2019.

På en enkelt uge blev der slået næsten 4.500 job op, og den 9. maj stod der hele 16.254 ubesatte stillinger på Jobnet.