3F-gruppeformand: Hvis vi skal arbejde længere, skal vi også kunne holde til det

Hele regeringens økonomiske politik kommer til at hvile på et politisk forlig fra 2006 – det såkaldte velfærdsforlig. Aftalen dækker over, at pensionsalderen skal stige i takt med, at danskerne bliver ældre.

Forliget kører automatisk og er dermed forudsætningen for langt de fleste politiske aftaler. Uden forliget vil pensionsudgifterne stige og skatteindtægterne fra arbejde falde, hver gang middellevetiden stiger. På den måde er velfærdsforliget bropillerne, der understøtter danske politiske beslutninger. Men hvad mange har glemt siden velfærdsforligets vedtagelse er, at selv bropiller har brug for et fundament.

Det første, og måske det sværeste, er et opgør med kulturen på arbejdspladserne

Claus Von Elling
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

Ser man på aftaleteksten fra 2006 var fundamentet beskrevet klart og tydeligt. Hvis danskerne skulle arbejde længere, var der to nødvendige forudsætninger. På den ene side skulle efterlønnen bevares, så de, der ikke kunne holde til de mange år på arbejdsmarkedet, stadig havde en vej ud. På den anden side skulle der gøres en markant og mærkbar indsats for at sikre, at danskerne også rent fysisk kunne holde til flere år på arbejdsmarkedet.

Opgør med kulturen
Spørgsmålet er så, hvad der skal til, hvis vi skal sikre fundamentet under hele Danmarks økonomi? På den ene side er det afgørende, at de sidste regeringers forsøg på at lappe på efterlønnen fastholdes. Idéen om at man uden videre kan forringe seniorpensionen må også manes i jorden. For det andet skal der igangsættes et gevaldigt løft af arbejdsmiljøindsatsen.

Den indsats bør starte med at afhjælpe det, man på fagsproget kalder muskel- og skeletbesvær (MSB). MSB opstår typisk på grund af tunge løft, gentaget arbejde, og ubekvemme arbejdsstillinger. Hvis man vil mindske nedslidning og dermed give flest mulige mennesker, flest mulige raske år på arbejdsmarkedet, for færrest mulige kroner, så skal man sætte kraftigt ind over for MSB. 

Det første, og måske det sværeste, er et opgør med kulturen på arbejdspladserne. Kultur er noget vi skaber sammen på arbejdspladsen, men ledelserne må gå forrest. Det handler om at sende signalet om, at arbejdsmiljøet er noget, som ledelsen på arbejdspladsen tager alvorligt.

Det burde give sig selv, at alle medarbejdere skal have de bedste forudsætninger for at kunne opfylde deres arbejde sikkert og forsvarligt

Claus Von Elling
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

Det gør man blandt andet ved at inddrage medarbejderne i arbejdsmiljøorganiseringen, planlægge arbejdet på en forsvarlig måde, gennem uddannelse og ved at tage kraftigt afstand fra adfærd på arbejdspladsen, der bidrager til dårligt arbejdsmiljø og nedslidning.

Bedre adgang til hjælpemidler
For det andet kan mange af de mest nedslidende arbejdsprocesser og arbejdsstillinger undgås, hvis alle medarbejdere har adgang til de nyeste og bedste tekniske hjælpemidler. Egentligt burde det give sig selv, at alle medarbejdere skal have de bedste forudsætninger for at kunne opfylde deres arbejde sikkert og forsvarligt. Desværre er det ikke tilfældet.

Der er nærmest en tendens til, at jo mere nedslidende arbejdet er, desto større er risikoen for, at de tekniske hjælpemidler, som medarbejderne har adgang til enten er forældede eller helt fraværende. Derfor skal der indføres de såkaldte Best Available Technology-krav, der forpligter virksomhederne til at anvende de bedste tilgængelige hjælpemidler efter ”følg eller forklar princippet”. 

For det tredje er det helt afgørende, at politikerne på Christiansborg kigger hinanden i øjnene og lever op til det løfte de gav hinanden inden udskrivelsen af folketingsvalget om at lave en langvarig sikring af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Uden et vedvarende løft af håndhævelsen af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne kan vi ikke sikre, at alle de gode arbejdsmiljøtiltag bliver implementeret i virkeligheden.