Det fremgår af regeringsgrundlaget og af den beskæftigelsespolitiske aftale af 19. november 2011 mellem regeringen og Enhedslisten, at uddannelse og opkvalificering er vigtige elementer i regeringens beskæftigelsespolitik.

Man argumenterer i et generelt, samfundsmæssigt perspektiv for, at bedre og mere uddannelse er afgørende for samfundets vækst og udvikling. Og man argumenterer i et konkret og individuelt perspektiv for, at uddannelse for den enkelte kan sikre beskæftigelse, højere løn og gode fremtidsmuligheder.

Jobrådgivernes Brancheforening støtter regeringens fokus på efteruddannelse og opkvalificering. Det er dog vigtigt, at der skelnes imellem et uddannelsespolitisk og et beskæftigelsespolitisk perspektiv.

I denne kontekst er det opkvalificering og efteruddannelse som instrumenter i beskæftigelsesindsatsen, der er interessant. Og her mener vi i brancheforeningen, at en væsentlig forudsætning for at gøre efteruddannelse til en succes er, at den er virksomhedsnær.

En væsentlig forudsætning for at gøre efteruddannelse til en succes er, at den er virksomhedsnær.

Jørgen Borre Larsen
Direktør i Jobrådgivernes Brancheforening

Det betyder, at efteruddannelsen så vidt muligt skal knyttes til et reelt jobtilbud.

Uddannelse i beskæftigelsespolitikken
Det er væsentligt, fordi regeringen ønsker at sætte fokus på uddannelse og opkvalificering til afhjælpning af ledigheden. Den bagvedliggende tankegang er, at man lige så godt kan bruge en ledighedsperiode til at løfte sine kvalifikationer frem for at gå uvirksom hen.

Særligt de ufaglærte og faglærte og ledige med forældede uddannelser har regeringens bevågenhed. Der kan være mange gode grunde til at ville højne arbejdskraftens kvalifikationer. Man har f.eks. peget på øget demokratideltagelse, aktivt medborgerskab, social inklusion og personlig udvikling.

Alt sammen vigtige egenskaber i et bredt uddannelsespolitisk perspektiv, men spørgsmålet er, om efteruddannelse også har positive beskæftigelsesmæssige effekter?

Forskning om effekten af uddannelsesaktivering
Der findes allerede en del forskning, der har beskæftiget sig med sammenhængen mellem efteruddannelse og efterfølgende beskæftigelse.

En generel konklusion, der er fælles for mange analyser, er, at uddannelsesaktivering har en tilbøjelighed til at forlænge ledighedsperioden og mindske det efterfølgende beskæftigelsesomfang.

Man taler om, at efteruddannelse kan fastholde folk i ledighed. Og det vil jo være forkert, når man vil bruge efteruddannelse beskæftigelsespolitisk. Der er derfor al mulig grund til at være meget opmærksom på, at de midler, man afsætter til efteruddannelse af ledige, anvendes der, hvor de beskæftigelsesmæssige effekter er de største.

Ofte bliver der bevilget penge til efteruddannelse, der reelt ikke hjælper den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre opkvalificeringen af den ledige så virksomhedsnær som muligt.

Det betyder, at opkvalificeringen af den ledige skal være målrettet et specifikt behov i en virksomhed, hvilket sikrer, at opkvalificeringen resulterer i et job.

Jobrådgivernes anbefalinger
Jobrådgivernes Brancheforening anbefaler derfor følgende:

For det første skal uddannelsesplanlægningen i videst mulig omfang tage udgangspunkt i en virksomheds konkrete behov. Det vil sige, at den bevilligede uddannelse til den ledige i videst mulige omfang skal knytte sig til et reelt jobtilbud i den enkelte virksomhed.

For det andet, hvis dette ikke er muligt, skal uddannelsesplanlægningen beviseligt tage udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen. Det vil sige, at den skal fokusere på de sektorer af samfundsøkonomien, hvor der forventes og/eller ønskes vækst branchemæssigt, geografisk og med hensyn til virksomhedsstørrelse (små og mellemstore virksomheder).

Og endelig, for det tredje, skal der udvikles særlige "vækstdrivere" som videnpilotordningen, der kan bidrage til innovation og udvikling af den enkelte virksomheds produktprogram og afsætningsmuligheder.

For at lykkes med ovenstående er det vigtigt, at jobcentrene eller andre aktører i beskæftigelsesindsatsen har gode partnerskabsaftaler med virksomhederne. Det er virksomhederne, der træffer mange af de beslutninger, der driver innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv.

Tæt dialog nødvendig
Medlemmerne af Jobrådgivernes Brancheforening har stor erfaring med at samarbejde med private virksomheder om at få ledige i arbejde. Vi er i tæt dialog med virksomhederne og har stort lokalt og regionalt kendskab til jobmuligheder og krav.

For at sikre et succesfuldt samarbejde er det vores erfaring, at dialogen mellem virksomhederne og jobkonsulenten skal være systematisk og med enkelte, lette procedurekrav.

Det er derfor også vigtigt, at virksomheden har en fast kontaktperson for bl.a. at sikre en hurtig og smidig dialog med hurtig handling og præcise tilbagemeldinger. Virksomhederne fortsætter kun samarbejdet med jobkonsulenterne, hvis de oplever at få en god service, og hvis de forventninger, der er stillet i udsigt, indfries.

Når disse forudsætninger er til stede, er der gode chancer for, at den ledige gennem en målrettet opkvalificering kommer i beskæftigelse, og at virksomheden samtidig får opfyldt et behov, der kan bidrage til dens udvikling.