Debat

Borgmester: Magistrene skal erkende fakta om ledige akademikere

DEBAT: Formanden for Magistrenes A-kasse har ikke tiltro til tal om akademikeres ledighed, som Københavns beskæftigelsesborgmester har lagt frem. Fakta underbygger hvert et tal, skriver borgmesteren.

Akademikerne søger ikke bredt nok, de søger for få job, og de søger ikke langt nok væk, skriver Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Akademikerne søger ikke bredt nok, de søger for få job, og de søger ikke langt nok væk, skriver Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Per Clausen, som er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, har som formand for Magistrenes A-kasse ikke stor tiltro til de tal, som jeg har fremført i den igangværende debat om, hvordan vi bedst muligt får flere arbejdsløse akademikere i job.

Men hvert et tal fra min side er underbygget af fakta, som vi ikke må ignorere, hvis vi skal ind til kernen af den reelle debat om de lediges muligheder og udfordringer.

Min pointe er stadig: Akademikerne søger ikke bredt nok, de søger for få job – under to job om ugen – og de søger ikke langt nok væk – kun i gennemsnit job, der ligger 38 minutter væk med offentlig transport.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

A-kasserne sanktionerer ikke godt nok
Og a-kasserne er ikke gode nok til at sanktionere over for deres medlemmer på en måde, så de forstår budskabet, som det er kommet fra både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) og erhvervsliv i debatten: Alle job er gode job, der i den sidste ende kan føre til det ønskejob, man gerne vil have.

En dugfrisk analyse af dimittendledigheden fra Økonomiforvaltningen, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, viser det, som jeg siger.

Akademikerne søger ganske vist ikkeakademiske job, men de gør det for sent, og først når dagpengeperioden er ved at løbe ud.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Her har vi set på geografisk mobilitet – hvor mange af dimittenderne der får job uden for København – og faglig mobilitet – hvor mange der får job på et lavere niveau end det højeste niveau, inklusive ledelse.

Akademikerne søger ganske vist ikkeakademiske job, men de gør det for sent og først, når dagpengeperioden er ved at løbe ud.

Efter halvandet års ledighed har under halvdelen af de ledige akademikere accepteret tingenes tilstand og taget et job, der ligger under det niveau, som deres uddannelse er gearet til, viser analysen.

Og når man ser på, hvilke job dimittenderne faktisk får, så falder den geografiske mobilitet, jo længere tid man er ledig. Det vil sige, at dimittenderne ikke er mere tilbøjelige til at finde job uden for København, jo længere tid de er ledige.

Magistrene bruger tvivlsomme metoder
Vi har også selv i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen lavet flere undersøgelser af akademikerledigheden, der bygger på opslag i jobcentrenes sagsbehandlingssystem Fasit.

Her har vi set på, hvilke stillinger akademikerne har søgt, og det viser sig, at de i gennemsnit kun søger 38 minutter væk med offentlig transport fra deres bopæl, og det er kun blevet fem minutter bedre siden sidste analyse i 2017.

Den undersøgelse om søgemønstre fra Magistrenes A-kasse, som formanden selv nævner som modargument, er efter min mening baseret på tvivlsomme metoder.

For det første har kun under en tredjedel af de arbejdsløse magistre svaret "a-kassen", da de blev spurgt om deres jobsøgning.

For det andet så bygger den ikke på data trukket fra offentlige databaser, men på et spørgeskema, som a-kassen har sendt til medlemmerne og bedt dem om at udfylde. Jeg ved personligt godt, hvad jeg ville svare, hvis den instans, som udbetaler min "løn", ringede og spurgte, om jeg nu også havde passet mit job.

Og undersøgelsen viser faktisk, at efter halvandet års arbejdsløshed har mindre end halvdelen af akademikerne søgt et ufaglært job. Netop min pointe.

Læs også

For få sanktioner
Og så er der sanktionerne, som var mit egentlige ærinde, da jeg meldte mig ind i debatten. Faktum er, at den seneste opgørelse fra Jobindsats.dk i 2016 viser, at de fire akademiske a-kasser kun sanktionerer mellem en halv og to procent af deres medlemmer.

Til sammenligning så sanktionerede Jobcenter København i samme periode 15 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, og nyeste tal for 2019 viser, at tallet nu er 23 procent.

Jeg tvivler på, at antallet af a-kassernes sanktioner har ændret sig væsentligt i de sidste tre år, og mit mål er derfor at få dem til at spille mest muligt med.

At de har langt større fokus på rådighed og mobilitet i stedet for at holde hånden over de medlemmer, som ikke møder op til samtaler og jobsøgningsforløb.

At vi reelt har samme interesse i forhold til at tjekke rådigheden, så a-kasserne melder mere detaljeret tilbage i forhold til vurderingen af borgerens rådighed.

Det er i hvert fald iøjnefaldende, at jobcentret indberetter langt flere udeblivelser, næsten fire gange så mange, end der bliver sanktioneret.

Skriver for få ansøgninger
Flere a-kasser mener også, at vi i jobcentret ikke skal blande os i deres myndighedsopgave med hensyn til rådighed, herunder at de ikke ønsker at informere os om sanktioner. Men det skal vi – på skatteydernes vegne.

Så er der det faktum, der ligeledes bygger på opslag i Fasit, at akademikerne kun søger 1,7 job om ugen.

Jeg tror, at de fleste danskere, der hver morgen står op og går på arbejde, vil undre sig over, at man som arbejdsløs akademiker – altså en person, der over en lang årrække er undervist i at bruge det danske sprog og researche sig frem til viden – kun formår at skrive tre ansøgninger på to uger.

Per Clausen opfordrer til, at vi taler om, hvordan vi sammen nedbryder barriererne på arbejdsmarkedet. Den opfordring, synes jeg, er god.

Derfor har jeg netop inviteret en række af de væsentligste aktører i debatten, fagforeninger og a-kasser, til et dialogmøde i januar, hvor vi kan søge løsninger på tværs af interessenter.

Det danske samfund har i den grad brug for akademikere, og jeg er selv en af dem. Så for mig handler det ikke om at tale akademikerne ned som en gruppe. Og på trods af uenigheder i tilgangen til problemerne oplever jeg, at vi har et fælles mål, nemlig at nedbringe akademikerledigheden.

Så der er nok at tale om, når vi forhåbentlig mødes i januar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Lonning-Skovgaard

HR-direktør, DFDS, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, medlem, Borgerrepræsentationen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001), Master of Public Administration (Kennedy School of Government, Harvard University 2000)

Per Clausen

Sekretariatschef, Uddannelsesnævnet
cand.merc

0:000:00