Af Morten Kaspersen
Formand for AK-Samvirke

For et par år siden var der en a-kasse, der satte sig for at illustrere det enorme bøvl og bureaukrati, a-kasserne skal administrere dagpenge og efterløn efter. Man indkøbte en printer og en ordentlig stak printerpapir. Herefter samlede man alt, hvad der er af gældende dagpenge- og beskæftigelsesregler, og trykkede på print.

Tre uger senere havde printeren spyttet 23.675 sider ud. Senere hidkaldtes en bogbinder, der flikkede verdens største bog sammen. Sådan en moppedreng er altså svær at finde rundt i, når a-kassernes vejledere og konsulenter skal hjælpe ledige medlemmer tilbage i arbejde igen.

Det er åbenlyst grotesk og åbenlyst unødvendigt, at lovkomplekset skal fylde så meget. Og for at sætte det i perspektiv kan jeg oplyse, at a-kasselovgivningen i 1951 fyldte 421 sider. Det fortæller historien om et bureaukrati, der er eksploderet, men selvfølgelig også om et arbejdsmarked, der har forandret sig.

Systemet skal give mening
Men selvom arbejdsmarkedet er meget forskelligt i dag sammenlignet med 1951, skal systemet stadig være til at forstå og give mening – både for de ledige og for a-kasserne. Men giver systemet mening i dag?

Det giver ikke mening, at et system, hvis primære opgave er at hjælpe dig med at komme i arbejde igen, er bygget op på formodning om, at du vil snyde, og at du faktisk helst ville være fri for at arbejde. Det er sat på spidsen – det anerkender jeg – og selvfølgelig skal der ikke herske tvivl om, at de ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge job.

Det giver ikke mening, at et system, hvis primære opgave er at hjælpe dig med at komme i arbejde igen, er bygget op på formodning om, at du vil snyde, og at du faktisk helst ville være fri for at arbejde.

Morten Kaspersen
Formand for AK-Samvirke

Men registreringscirkusset i a-kasserne og kontrollen i de skematiske rådighedssamtaler opleves af medlemmerne som meningsløst bøvl. Og ofte handler det mere om at opfylde systemets krav, frem for at fokusere på at hjælpe medlemmerne i job igen.

De fleste mennesker, der lige har mistet deres job, har en opfattelse af, at det er hos a-kassen, de skal have hjælp til at finde et nyt arbejde, nye arbejdsområder eller komme i gang med uddannelse eller efteruddannelse.

I stedet skal de ifølge reglerne informeres og trues med alle de sanktioner, de kan blive udsat for. Og de skal præsenteres for en lang liste med de regler, de er forpligtet til at overholde. De får den samme liste med pligter i jobcentret, og igen når de bliver henvist til anden aktør.

Vi synes, opgaven med at hjælpe folk i arbejde igen er vigtigere end at læse regler op for dem. Derfor ser vi med stor interesse i a-kasserne frem til Carsten Koch-udvalgets rapport, der kommer inden længe.

Den gode samtale 
Vi vil opfordre udvalget til at vende blikket mod forsøgsprojektet Den Gode Samtale, som syv a-kasser deltager i.

I dag er det regler og forordninger, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen. I forsøgsprojektet er det derimod den ledige, der vælger, hvad der skal tales om, hvilken vejledning han ønsker, og hvilken kontaktform med a-kassen, der er mest relevant. 

Det betyder også, at i stedet for at fokusere på blot at kontrollere de ledige medlemmer bruges samtalerne i Den Gode Samtale på at se fremad og aktivt understøtte de lediges jobsøgning. Det kan f.eks. være gennem coaching, gennem karriererådgivning eller faglige netværk.

Forsøget har vist sig at være en stor succes. Erfaringerne fra de a-kasser, der allerede har indført Den Gode Samtale, er, at de ledige tager ejerskab over deres situation på en helt ny måde. Tilfredsheden er tårnhøj, og systemet begynder igen at give mening for medlemmerne. Fordi nu er de selv herre over deres situation, og samtidig er a-kassen der stadig for de ledige, som har brug for et puf og professionel støtte til at komme i gang igen.

Fra kontrol til tillid
Spørgsmålet er så, om vi kan rive nogle af de 23.675 sider ud af den store dagpengebog, hvis forsøgsprojektet bliver gjort permanent og bredt ud til alle a-kasser? Det kan vi helt sikkert godt, men i denne sammenhæng repræsenterer Den Gode Samtale vejen frem mod et paradigmeskift fra kontrol til tillid i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem.

Derfor kan vi kun opfordre Carsten Koch-udvalget til at inddrage erfaringerne fra Den Gode Samtale i deres anbefalinger.