DA: Danskerne skal have mere fleksible muligheder for hjemmearbejde

DEBAT: Reglerne skal ændres, så det er muligt at arbejde en betydelig del af den ugentlige arbejdstid hjemmefra, uden at det kræver en særlig indretning af hjemmet, skriver Christina Sode Haslund.

Mange danskere har arbejdet hjemme under coronakrisen. Det betyder, at private og offentlige virksomheder ikke har overholdt arbejdsmiljølovgivningen, skriver Christina Sode Haslund.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Coronakrisen har givet en unik mulighed for at afprøve hjemmearbejde i større skala end tidligere.

Medarbejdere og ledere har lynhurtigt lært nye it-systemer at kende, så de kan holde virtuelle møder, og de har skulle lære at være i faglige og sociale fællesskaber på nye måder.

Men hvordan sikrer vi et godt arbejdsmiljø, når vi arbejder hjemmefra? Og er arbejdsmiljøreglerne fulgt med udviklingen?

Sagen er, at de arbejdsmiljøregler, der også gælder for hjemmearbejde, er forældede og trænger til en modernisering.
Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Vi mener, at arbejdsmiljøet skal være godt. Også når vi arbejder hjemmefra. I dag gælder der en række arbejdsmiljøregler om hjemmearbejde. De træder i kraft, når vi arbejder hjemme mere end én dag om ugen.

Sat på spidsen betyder det, at man om mandagen godt kan sidde hjemme på sin egen kontorstol eller i sofaen med den bærbare. Men når hjemmearbejdsdagen begynder tirsdag morgen, skal arbejdsgiveren stille bord, stol, skærm og tastatur til rådighed.

Konkret vurdering
Mange danskerne i dag er hjemsendt på grund af covid-19, og derfor arbejder mange hjemme mere end en dag om ugen.

Og det betyder faktisk, at der er en lang række private og offentlige virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen. De risikerer et påbud fra Arbejdstilsynet.

Derfor skal arbejdsmiljøreglerne ændres, så det bliver muligt at arbejde en betydelig del af sin ugentlige arbejdstid hjemmefra, uden at det kræver en særlig indretning af hjemmet.

Lad os se nærmere på, hvorfor dét er sund fornuft. Det skal stå klart, hvilket beskyttelseshensyn der skal tages, for at arbejdsmiljøet i hjemmet er godt.

Men reglerne skal være fornuftige og give mening i forhold til, hvilke sundhedsproblemer man gerne vil forebygge. Det kræver fleksibilitet. Det skal ikke handle om en tidsgrænse for, hvornår hvilke regler træder i kraft.

I stedet skal der foretages en konkret vurdering i dialog mellem ledere og medarbejder om, hvilke opgaver der skal løses hjemmefra, og om det kræver noget særligt i forhold til it-udstyr eller indretning af arbejdspladsen.

En af udfordringerne er i den forbindelse, at arbejdsgiver ikke kan pålægge medarbejderen at skabe plads i hjemmet til arbejdsgiverens kontorinventar, for eksempel et bord eller en kontorstol. Og spørgsmålet er, om det i det hele taget giver et bedre arbejdsmiljø?

Læs også

Ny debat: Fuld fleksibilitet eller grænseløst arbejde – er hjemmearbejde kommet for at blive?

Reglerne trænger til en modernisering
Formålet med arbejdsmiljøloven er at sikre, at arbejdet er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Men bliver det pludselig sundhedsskadeligt at arbejde med den bærbare ved vores eget bord i stuen, når vi går fra mandag til tirsdag?

Sagen er, at de arbejdsmiljøregler, der også gælder for hjemmearbejde, er forældede og trænger til en modernisering.

De stammer fra 1990'erne, hvor vi talte om EDB i stedet for it, hvor en computer var noget tungt, der ikke kunne flyttes, og hvor skærmen nok var stor, men displayet lille.

Udviklingen går og er gået rigtig hurtigt, og i dag har vi helt andre tekniske muligheder, der giver masser af plads til individuel tilpasning.

Større efterspørgsel på hjemmearbejde
At arbejde med en computer er som udgangspunkt ikke sundhedsskadeligt. Og der er ikke nogen særlig grund til at tro, at der ved lige præcis én dags hjemmearbejde om ugen opstår problemer eller udfordringer, der gør det nødvendigt at kræve en speciel indretning.

Det er åbenlyst, at der lige nu er brug for øget fleksibilitet på grund af coronakrisen og de konsekvenser, der følger med.

Men i kølvandet på coronakrisen og på den lange bane vil der også være større efterspørgsel på hjemmearbejde. Af hensyn til balance i familien, af hensyn til miljøet, så transport begrænses, eller blot, fordi det giver mening at løse opgaverne hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at vi opdaterer arbejdsmiljøreglerne.

Reglerne skal beskytte medarbejderne, samtidig med at de ikke spænder ben for den fleksible tilrettelæggelse af arbejdet, som virksomheder og medarbejdere har brug for.

Dokumentation

Temadebat: Fuld fleksibilitet eller grænseløst arbejde – er hjemmearbejde kommet for at blive?

Mange danske arbejdspladser har under coronakrisen skulle omstille sig til hjemmearbejde. Det har også været en omvæltning på chefkontorerne, hvor der i begyndelsen af krisen var bekymring for, at hjemmearbejdet ville påvirke medarbejdernes produktivitet negativt.

Men hjemmearbejde har på mange måder vist sig at være en positiv overraskelse. Mange ledere har oplevet højere produktivitet, større arbejdsglæde og større kreativitet blandt medarbejderne, viser et forskningsprojekt om virtuel ledelse under coronakrisen fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

Har corona disruptet 150 års arbejdskultur baseret på fysisk tilstedeværelse og skabt et reelt gennembrud for en mere fri og flydende forståelse af arbejdstid og arbejdssted? Hvad bør arbejdsgivere og politikere gøre for at sikre, at hjemmearbejde forbliver en mulighed, som medarbejderne benytter? Og hvilke faldgruber er vigtige at have for øje, hvis hjemmearbejde er kommet for at blive?

Her er deltagerne:

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening
Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering, Dansk Erhverv
Martin Rasmussen, næstformand, HK
Morten Skov Christiansen, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Pernille Erichsen, chef for ledelse og virksomhedsudvikling, Dansk Industri
Pernille Salomon, kommunaldirektør, Hørsholm Kommune
Peter Holdt Christensen, lektor og forsker i distancearbejde, Copenhagen Business School
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister og medlem af Folketinget
Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig og næstformand for Djøf
Stefan Birkebjerg Andersen, stadsdirektør, Odense Kommune.