DA før forhandlinger om FGU: Send elever mere ud i virksomhederne

Når politikerne indleder FGU-forhandlinger, er det afgørende, at uddannelsen bliver styrket. FGU har vist sig som et rigtig godt tilbud, der kan hjælpe flere unge i uddannelse eller job. Men det har potentiale til at blive endnu bedre, skriver Jannik Bay.

Institutionerne
har haft en kompleks start, og de
økonomiske rammer står ikke mål med deres opgave. I Dansk
Arbejdsgiverforening<i> </i>håber vi, at det vil blive prioriteret i de kommende politiske
forhandlinger sammen med en stærkere erhvervsretning af FGU, skriver Jannik Bay. — Institutionerne har haft en kompleks start, og de økonomiske rammer står ikke mål med deres opgave. I Dansk Arbejdsgiverforening håber vi, at det vil blive prioriteret i de kommende politiske forhandlinger sammen med en stærkere erhvervsretning af FGU, skriver Jannik Bay.Foto: Pressefoto, Dansk Arbejdsgiverforening

Jannik Bay

Uddannelses- og integrationschef, DA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den forberedende grunduddannelse, også kaldet FGU, har været en succes. En stor del af dem, som gennemfører et FGU-forløb, kommer efterfølgende i job eller uddannelse.

Dermed er det et rigtig godt tilbud til den gruppe af unge, der af faglige, personlige eller sociale årsager ikke har kunnet gå den lige vej mod en ungdomsuddannelse eller et job.

Men vi må også erkende, at FGU på flere punkter har haft en svær start og klaret sig på trods.

Der har været stor læreromsætning, dårlige fysiske rammer, stram økonomi og et højt frafald på uddannelsen. Derfor er det helt afgørende, at forligspartierne bag FGU sikrer en markant styrkelse af uddannelsen, når de på fredag indleder forhandlingerne om de fremtidige rammer for FGU.

I Dansk Arbejdsgiverforening håber vi, at vi på den anden side af forhandlingerne får et styrket FGU-tilbud, som leder flere unge til et job eller en uddannelse, som de kan stå op til hver morgen.

Både virksomheder og elever får gavn af mere praktik

For nogle af de unge på FGU bør målet være, at de efterfølgende kan starte på en ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen af dem, som gennemførte FGU i 2019 til 2021, begyndte efterfølgende på en ungdomsuddannelse.

Det vil være gavnligt for både virksomheder og elever, hvis praktik fylder mere.
Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening

For andre vil det være bedre, at FGU forbereder dem mere på et job. Der er desværre alt for mange, som falder fra FGU i dag, og det skyldes formentlig, at de er kørt død i uddannelse.

Politikerne bør derfor også se på, hvordan erhvervsgrunduddannelsen, EGU, – hvor to tredjedele af forløbet består af praktik i en virksomhed – kan blive brugt af flere.

EGU var allerede anvendt før etableringen af FGU, men af de 10.000 elever, som i 2019 til 2021 gennemførte FGU, var kun 2,5 procent på EGU. Det bør der ses nærmere på.

Derudover er der brug for at give bedre mulighed for praktik og erhvervstræning for de to andre spor. Det vil sige for PGU- og AGU-elever.

I dag må eleverne kun være i praktik og erhvervstræning hos en virksomhed i to uger ad gangen og højest fire uger per halve år. FGU-elever må heller ikke bidrage til virksomhedens produktion under praktikforløbet.

Det vil være gavnligt for både virksomheder og elever, hvis praktik hos en virksomhed kan fylde mere, end det er tilfældet i dag, og hvis eleven må tage del i og prøve kræfter med produktionen frem for at lave pseudoarbejde.

Økonomiske rammer presser FGU

Samtidig ønsker vi i Dansk Arbejdsgiverforening ikke blot et større fokus på at fastholde de unge, som begynder på en FGU.

FGU har potentiale til at blive langt bedre og hjælpe endnu flere unge.
Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening

Flere unge, der står uden job og uddannelse, bør også have tilbud om at påbegynde et FGU-forløb. Her har kommunerne en vigtig opgave i at sikre, at alle relevante unge bliver præsenteret for FGU som en mulighed. På tværs af kommunerne er der dog betydelig variation i brugen af FGU.

Vi anerkender, at de i alt 43.000 unge uden job eller uddannelse i dag er en meget bred gruppe. Nogle vil i princippet kunne gå i job eller uddannelse i morgen og har ikke behov for FGU. Men mange andre har en eller flere udfordringer enten fagligt, socialt, fysisk eller psykisk, hvor det kræver nogle skridt på vejen. Et af de skridt kan i høj grad være FGU.

FGU-institutionerne har haft en besværlig og kompleks start som nyt uddannelsestilbud. De økonomiske rammer står desværre ikke mål med deres opgave, og der er blandt andet behov for at opgradere de fysiske rammer og styrke fastholdelse og kompetencer blandt lærerne.

Vi håber i den grad, at det vil blive prioriteret i de kommende politiske forhandlinger sammen med en stærkere erhvervsretning af FGU. FGU er et godt tilbud, men uddannelsen har potentiale til at blive langt bedre og hjælpe endnu flere unge. Det er både til gavn for de enkelte unge og samfundet.

Politik har aldrig været vigtigere