Debat

Dansk Metal: Regeringens besparelser på beskæftigelsesindsatsen risikerer at øge vores rekordlave ledighed

Danmark har et ekstremt velfungerende arbejdsmarked med rekordlav ledighed. Men regeringens planer om at spare milliarder på beskæftigelsesindsatsen risikerer at svække flexicuritymodellen og øge ledigheden, skriver David Hedegaard Andersen og Erik Bjørsted.

Der er blandt økonomer bred enighed om, at aktiveringstilbud og samtaler er med til at holde de arbejdsløse til ilden og hjælpe dem tilbage i arbejde. Derfor er regeringen store besparelser på beskæftigelsesindsatsen bekymrende, skriver David Hedegaard Andersen og Erik Bjørsted.
Der er blandt økonomer bred enighed om, at aktiveringstilbud og samtaler er med til at holde de arbejdsløse til ilden og hjælpe dem tilbage i arbejde. Derfor er regeringen store besparelser på beskæftigelsesindsatsen bekymrende, skriver David Hedegaard Andersen og Erik Bjørsted.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
David Hedegaard Andersen
Erik Bjørsted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Aldrig før har så mange været i arbejde i Danmark som i dag. Beskæftigelsen er rekordhøj, og opsvinget efter pandemien har været med til at åbne døre for masser af mennesker, som før befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Som et resultat er antallet af langtidsledige rekordlavt, og det samme er antallet af kontanthjælpsmodtagere. Samtidig har andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i arbejde, heller aldrig været højere.

En del af forklaringen er selvfølgelig den jobfest, vi har oplevet på det danske arbejdsmarked efter pandemien. Men det er ikke hele forklaringen. Faktisk har Danmark i mange år klaret sig godt, når man måler på, hvor mange arbejdsløse vi får i arbejde, og hvor få der herhjemme bliver fanget i langtidsledighed.

Danmark har et ekstremt velfungerende arbejdsmarked, hvor arbejdsløse hurtigt kommer i arbejde – også i krisetider.

Fleksibelt arbejdsmarked

Danmark er lige nu regerende europamester i at få flest arbejdsløse i job fra kvartal til kvartal. Mere end halvdelen af de arbejdsløse i tredje kvartal i 2022 var således i arbejde i det efterfølgende kvartal, og andelen af langtidsledige arbejdsløse var i fjerde kvartal sidste år også den laveste i hele Europa. Men også inden jobboomet efter pandemien lå Danmark i den absolutte top.

Lande, som bruger mange penge på beskæftigelsesindsatsen, får typisk også flere arbejdsløse i job og har færre langtidsledige. Og som en sidegevinst er uligheden typisk også lavere.

David Hedegaard Andersen og Erik Bjørsted
Hhv. arbejdsmarkedschef, cheføkonom, Dansk Metal

Danmarks topplacering gennem de seneste mange år er ikke tilfældig og skal ses i sammenhæng med flexicuritymodellen. Flexicuritymodellen består af tre ben, som hver især er vigtige.

Det første ben er fleksibilitet. Fleksibiliteten indebærer, at der er korte opsigelsesvarsler på store dele af det danske arbejdsmarked, og samtidig er brugen af dyre fratrædelsesgodtgørelser begrænset. Fleksibiliteten gør det let for virksomhederne at afskedige de ansatte, hvis ordrebogen pludselig er tom. Det er en klar fordel for virksomhederne.

Men samtidig sikrer fleksibiliteten også, at virksomhederne godt tør slå nye stillinger op, selv hvis de økonomiske udsigter er usikre. Hvis ordreindgangen skuffer, kan virksomheden jo hurtigt afskedige folk igen, og hvis det omvendt viser sig, at det pludselig vælter ind med nye ordrer, er det en fordel, at man tidligt har hyret nye folk ind. Det muliggør fleksibiliteten.

De fleksible regler for afskedigelser og lave fratrædelsesgodtgørelser kan dog kun lade sig gøre, hvis lønmodtagerne samtidig har en god dagpengeforsikring. Det er det andet ben i flexicuritymodellen.

De sidste mange år har politikerne savet i dette ben, men fra 1. maj 2023 kunne nyledige dagpengemodtagere med en stærk arbejdsmarkedstilknytning få et dagpengetillæg i de tre første måneders ledighed. Det er en klar styrkelse af flexicuritymodellen.

Ledigheden er dalet

Desværre vil politikerne nu save hårdt i det tredje ben – beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen bliver tit kritiseret, men den spiller faktisk en meget vigtig rolle i at få arbejdsløse hurtigt tilbage i arbejde. 

Lande, som bruger mange penge på beskæftigelsesindsatsen, får typisk også flere arbejdsløse i job og har færre langtidsledige. Og som en sidegevinst er uligheden typisk også lavere.

Der er ingen tvivl om, at den aktive beskæftigelsesindsats har en stor del af æren for, at arbejdsløsheden siden midten af 90'erne er faldet markant. I midten af 90'erne var arbejdsløsheden helt oppe på 12 procent, svarende til mere end 300.000 arbejdsløse. Heraf var cirka 45 procent langtidsledige. Og selv når det gik godt i økonomien – som for eksempel lige før kartoffelkuren i 1986 – var ledigheden stadig over over ni procent.

Læs også

Den høje langtidsledighed dengang var især en konsekvens af, at de arbejdsløse stort set var overladt til sig selv. Som tiden gik, mistede mange arbejdsløse simpelthen modet og endte i langtidsledighed.

Langtidsledighed er selvforstærkende. Arbejdsgiverne er mindre tilbøjelige til at ansætte arbejdsløse, som igennem længere tid har været væk fra arbejdsmarkedet, og måske er ens uddannelse også blevet forældet. Det gør det svært at komme tilbage.

Heldigvis begyndte man fra 1994 at introducere den aktive beskæftigelsesindsats. De arbejdsløse blev nu ikke længere bare overladt til sig selv. Nu skulle de deltage i forskellige aktiveringstilbud og have jævnlige vejledende samtaler med a-kassen.

Medicinen virkede. Ledigheden – herunder langtidsledigheden – faldt markant. Strukturerne på arbejdsmarkedet blev klart forbedret. Hvor finansministeriet i midten af 90'erne anslog, at arbejdsløsheden i en normal konjunktursituation ville være på 11 procent, anslår finansministeriet i dag, at arbejdsløsheden i en normal konjunktur kun vil være på knap fire procent.

Besparelser bekymrer

Der er blandt økonomer i dag bred enighed om, at aktiveringstilbud og samtaler er med til at holde de arbejdsløse til ilden og hjælpe dem tilbage i arbejde. Derfor er det også bekymrende, at regeringen har bebudet store besparelser på beskæftigelsesindsatsen. Konkret lægger regeringen op til at reducere udgifterne med tre milliarder kroner om året.

{{quote:ID:R}}

I dag bruger vi omkring 11,5 milliarder kroner på den aktive beskæftigelsesindsats om året, så det er en meget stor besparelse, der skal findes.

Det er selvfølgelig fint at ville nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, og når vi i dag bruger så mange penge på beskæftigelsesindsatsen, skal pengene selvfølgelig bruges fornuftigt. For eksempel kan der, som regeringsgrundlaget også lægger op til, sikres en mere intelligent arbejdsdeling mellem a-kasser og kommuner, hvor de faglige a-kasser overtager ansvaret for de forsikrede ledige. Og der kan løsnes på regler om kontrol af de arbejdsløse.

Men det kan blive rigtigt dyrt, hvis man skærer på de dele af beskæftigelsesindsatsen, som rent faktisk virker. Hvis den strukturelle arbejdsløshed for eksempel stiger med en procent, vil det koste cirka otte milliarder kroner for statskassen.

Vigtig uddannelse og opkvalificering 

Beskæftigelsesindsatser som jobrettet uddannelse, opkvalificering og sporskifte for arbejdsløse sikrer efterfølgende højere beskæftigelse særligt på områder, der mangler kvalificeret arbejdskraft. Det er senest dokumenteret af forskere tilknyttet Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Og den grønne omstilling kræver, at endnu flere arbejdsløse lønmodtagere efteruddanner sig. Vi advarer derfor kraftigt mod at spare på denne essentielle del af beskæftigelsesindsatsen.

Læs også

Det danske velfærdssamfund bygger på en høj deltagelse på arbejdsmarkedet, og i disse år, hvor der sker store forandringer i samfundet som følge af globalisering og teknologiske fremskridt, er det vigtigt at værne om flexicuritymodellen og sørge for at hjælpe flest muligt, så alle kommer med på vognen og ikke bliver efterladt på perronen.

Derfor bør vi i disse år styrke flexicuritymodellen og ikke svække den. Men med så store besparelser på beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har lagt op til, risikerer regeringen netop at svække flexicuritymodellen.

Hvis regeringen blindt svinger sparekniven, kan det i sidste ende betyde, at de arbejdsløse ikke får den hjælp, de har brug for, og at flere ender på kanten af arbejdsmarkedet. Det svækker igen de offentlige finanser, og så har regeringen skudt sig selv i foden. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Hedegaard Andersen

Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 2008), diplom i ledelse

Erik Bjørsted

Cheføkonom, Dansk Metal
cand.scient.oecon. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00