Debat

Danske Erhvervsskoler opretter tænketank

DEBAT: Demotiverede erhvervsskoleelever dropper oftere ud, og det er et problem, som ikke kun løses af undervisningsministerens bebudede 360-graders-eftersyn. De lavthængende frugter skal plukkes først, og derfor opretter Erhvervsskolerne nu selv en tænketank, skriver Kim Simonsen, formand for Danske Erhvervsskoler.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Kim Simonsen
formand, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne

Mange af eleverne på de tekniske skoler mangler motivationen til at gennemføre deres uddannelse. Det mener en stor del af deres lærere, ifølge en undersøgelse foretaget af Politiken. Samtidig viser de foreløbige tal, at færre elever har lyst til at uddanne sig til håndværker. Den udvikling skal stoppes, for vores samfund har i den grad brug for dygtige fagfolk.

Først og fremmest skal de unge på erhvervsuddannelserne have en reel uddannelsesgaranti. De skal være sikret en praktikplads - hvad enten de begynder i en virksomhed eller først skal igennem en periode med skolepraktik. Jeg tror også, at de unge på det almene gymnasium ville miste gejsten, hvis de var usikre på, om der var plads til dem i 2.g.

Erhvervsskolerne løfter en stor del af ansvaret for 95-procent-målsætningen. Og de gør det gerne. Det betyder dog, at nogle af eleverne begynder på skolerne uden de nødvendige faglige, sociale og personlige kompetencer.

De elever skal have den rette hjælp og støtte, hvis vi skal undgå, at de dropper ud - eller får de stærke elever til at blive skoletrætte eller helt holde sig væk. Der eksisterer allerede i dag en række alternative veje til en ungdomsuddannelse, der kan sikre en bedre overgang fra grundskolen til erhvervsskolen for elever med ekstra behov.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen vil have et 360-graders-eftersyn af erhvervsskolerne. Det er godt, at han vil gøre noget ved problemerne - men det er bedre, hvis politikerne og arbejdsmarkedets parter vil tage fat på de helt konkrete problemstillinger, der springer i øjnene.

Kim Simonsen
Formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne

Åbenlyse problemer skal løses før 360-graders-eftersyn
Men hvorfor er der så stadig elever i erhvervsskolernes klasser, der forstyrrer undervisningen og er for svage til selv at gennemføre? Bliver de nuværende muligheder ikke udnyttet godt nok - eller er der behov for flere differentierede løsninger?

Det er nogle af de helt konkrete spørgsmål, vi skal finde svaret på, så vi ikke mister en stor gruppe af de unge og samtidig om få år kommer til at mangle den nødvendige faglige arbejdskraft.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen vil have et 360-graders-eftersyn af erhvervsskolerne. Det er godt, at han vil gøre noget ved problemerne - men det er bedre, hvis politikerne og arbejdsmarkedets parter vil tage fat på de helt konkrete problemstillinger, der springer i øjnene.

Vi har brug for flere praktikpladser, og så har vi brug for at undersøge, hvordan vi kan lette overgangen for de svageste elever mellem grundskolen og erhvervsskolen.

Tænketank oprettes
Samtidig kan undervisningsministeren allerede nu gøre noget for eleverne ved at forvandle fx mentorordninger, mere vejledning og bedre skolemiljø fra midlertidige projekter til permanente tilbud.

Danske Erhvervsskoler nedsætter selv en tænketank, der skal belyse årsagen til og løsningen på de faldende søgetal.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Simonsen

Formand, AKF-Holding , Refshaleøen Ejendomsselskab, næstformand, Sampension a/s, DRC-Dansk Flygtningehjælp
(Grenaa Handelsskole 1979)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00