Dansk Erhverv til 3F: Erfaringerne med udenlandsk arbejdskraft har kun været gode

DEBAT: Udenlandsk arbejdskraft er en ressource for dansk økonomi, og 3F's frygt for en lavere mindsteløn i beløbsordningen skyldes en mistillid til sine medlemmers kompetencer og dygtighed, skriver arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Af Peter Halkjær
Arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

3F's forbundssekretær, Søren Heisel, skriver 11. november i et indlæg på Altinget om udenlandsk arbejdskraft. Her skriver han, at antallet af forgæves rekrutteringer siden sidste år er halveret.

Hvis Søren Heisels regnestykke skal gå op, må virksomhederne have rekrutteret forgæves til ikke færre end 180.000 stillinger i 2019, eftersom antallet af forgæves rekrutteringer i halvåret fra første til tredje kvartal ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er opgjort til 46.870 i 2020.

Uanset om Søren Heisel regner rigtigt eller ej, er mangel på arbejdskraft ikke en dagsorden, der kan bagatelliseres. Hverken tilbageskuende eller nu.

Virkelighedsfjern kritik
Mangel på kvalificerede ansøgere til tusindvis af job koster paradoksalt nok både arbejdspladser, vækst og penge i statskassen, fordi det får virksomheder og investeringer til at søge andre steder hen.

Søren Heisels indlæg udspringer af en diskussion i dette forum om, hvorvidt det er en god idé at øge virksomhedernes muligheder for at kunne rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU. Konkret foreslår Radikale i et indlæg på Altinget at sænke mindstelønskravet i beløbsordningen.

Det afviser Søren Heisel med henvisning til, at 20.000 3F-medlemmer mangler et job. Han laver en kobling mellem Radikales forslag og ledige 3F-medlemmers muligheder for at finde job. Men holder den?

Argumentet ville give mening i en verden, hvor virksomheder ikke må opgive at få besat tusindvis af ledige stillinger, og hvor samtlige ledige uden undtagelse er motiverede for at udnytte alle de jobmuligheder, der viser sig. Ingen af disse forudsætninger er imidlertid opfyldt.

Danskerne er på hjemmebane
Hvis Søren Heisel virkelig har et problem med udlændinge, der søger job i Danmark, må man næsten forstå det sådan, at det udspringer af en manglende tillid til, at 3F's medlemmer er dygtige nok til at konkurrere med udenlandske ansøgere om jobbene.

Men hvorfor skulle danske arbejdsgivere som udgangspunkt foretrække at ansætte en udenlandsk ansøger frem for en dansk ansøger til et job?

Det giver ingen mening. Danske jobansøger har nemlig, foruden et højt fagligt niveau, en række hjemmebanefordele. De kan, modsat de fleste udlændinge, begå sig på dansk, deres kompetencer er kendte, de har kontaktbare referencer, og de har typisk ikke samme pendlerproblemer og etableringsudfordringer som ansøgere fra udlandet.

Det er alle tungtvejende forhold, som en virksomhed lægger vægt på, når den skal ansætte en ny medarbejder.

Ingen taber med ny løngrænse
I forhold til lønnen er der heller ikke noget at komme efter. Virksomheder, der rekrutterer medarbejdere fra lande uden for EU, skal ansætte og aflønne i overensstemmelse med danske løn- og ansættelsesforhold. Og det foregår under den strengeste kontrol.

Det betyder, at uanset om der er en mindstelønsgrænse i beløbsordningen eller ej, risikerer danske ansøgere til et job ikke at blive underbudt på lønnen af udlændinge, der ansøger fra et tredjeland.

Derfor bør Søren Heisel ikke være så bekymret på sine medlemmers vegne, når Radikale foreslår en lavere mindsteløn i beløbsordningen.

Erfaringer kan næppe skræmme
Erfaringerne med flere udlændinge på arbejdsmarkedet i Danmark burde heller ikke skræmme. Indtil videre har de kun været gode.

Fra 2010 til 2019, hvor antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark voksede fra 126.606 til 228.743 fuldtidspersoner, faldt bruttoledigheden for danske lønmodtagere fra 6,1 procent til 3,7 procent.

3F-medlemmerne ser heller ikke ud til at have lidt overlast under det, der ligner en fordobling af antallet af udlændinge på arbejdsmarkedet, eftersom at antallet af fuldtidsledige i Faglig Fælles a-kasse i samme periode svandt ind fra 33.564 til 12.219 personer. De erfaringer kan næppe skræmme.

En mulig forklaring på Søren Heisels forbehold for en lavere mindsteløn i beløbsordningen kunne være, at grænsen er den ultimative måde at undgå fri og lige konkurrence om jobbene fra jobansøgere uden for EU.

Den benhårde kalkule er i givet fald, at det er bedre at fastholde et monopol på jobåbningerne (herunder de jobs, som 3F-medlemmerne ikke søger), end det er at bidrage til, at virksomhederne kan få besat de tusinder af stillinger, som hvert år glider dem af hænde på grund af mangel på kvalificerede ansøgere.

3F bør sadle om
Den logik kan oversættes til, at det er bedre at beholde én lille kage for sig selv, end det er at få en større kage mod at skulle give et mindre stykke til en anden.

Det er set før, og det åbenlyse problem ved den logik er desværre, at den hæmmer den økonomiske vækst – en vækst, der generer nye arbejdspladser og skatteindtægter.

Så derfor en klar opfordring til Søren Heisel og 3F om at sadle om fra at tænke småt til at tænke stort. Udenlandsk arbejdskraft er en værdifuld og nødvendig ressource.

En lavere mindstelønsgrænse i beløbsordningen vil kunne skaffe 2.800 flere udlændinge til Danmark. Det svarer til at øge antallet af lønmodtagere i Danmark med en tusindedel.

Mon ikke der kunne findes en plads til dem, uden at noget af den grund kommer til at gå nogens næser forbi?

Forrige artikel Finanssektoren: AUB-regninger er ude af takt med virkeligheden Finanssektoren: AUB-regninger er ude af takt med virkeligheden Næste artikel DF: Frihed til kommuner og a-kasser kan gøre jobindsatsen bedre og billigere DF: Frihed til kommuner og a-kasser kan gøre jobindsatsen bedre og billigere
Flere rige benytter boligjobordning

Flere rige benytter boligjobordning

SKATTERABAT: Flere med høje indkomster og færre med lave indkomster benytter sig af det såkaldte håndværkerfradrag, som regeringen ønsker at udvide med den kommende finanslov. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.