Radikale: Uden tilstrækkeligt arbejdsudbud har vi hverken råd til velfærd eller grøn omstilling

Af Samira Nawa (RV)
Beskæftigelsesordfører 

Der har i den seneste tid været stor interesse om en formulering i forståelsespapiret angående beskæftigelse – nemlig at tiltag, der måtte reducere beskæftigelsen, skal modsvares af tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende.

For mig at se spilder vi tiden ved at diskutere, hvorvidt vi er forpligtet til at sikre et arbejdsudbud, der holder økonomien sund og stærk. Vi bør snarere bruge vores kræfter på at diskutere, hvordan vi gør det. 

For hvis ikke vi har nok hænder på arbejdsmarkedet, har vi ganske enkelt ikke råd til den grønne omstilling, uddannelse og at hjælpe de mest udsatte i vores samfund. 

Afskaf modregning i folkepension
Debatten om tidlig pension har skabt stor opmærksomhed på nedslidte seniorer på arbejdsmarkedet, og vi kunne passende bruge det som afsæt til at se på en anden gruppe seniorer, som vi har forsømt for længe. 

Vi har nemlig en stor gruppe seniorer, som fortsat kan og vil arbejde, men som møder barrierer for at bidrage på arbejdsmarkedet. Det er ganske enkelt meningsløst.

Når vi ikke har nok arbejdskraft, går det ud over danske virksomheder og arbejdspladser. Vi bliver fattigere, og så har vi ikke råd til vores velfærd

Samira Nawa
Beskæftigelsesordfører i Radikale Venstre

Derfor ønsker vi i Radikale Venstre at afskaffe modregningen i folkepensionen, hvis en folkepensionist har arbejdsindtægt ved siden af. Det har man allerede gjort i Norge og Sverige, og tallene i vores nabolande taler deres tydelige sprog.

I Seniortænketankens sammenligning af pensionssystemerne finder de, at hvis vi bliver lige så gode til at fastholde folk på arbejdsmarkedet, som de er i vores nabolande, vil op til 50.000 flere seniorer komme i job. 

Ifølge Faglige Seniorer svarer det til en forbedring af de offentlige finanser på 13 til 14 milliarder kroner. Der er et kæmpe uforløst potentiale, som kan være til glæde for alle. 

At afskaffe modregningen appellerer i virkeligheden til den sunde logik, at man bør beskatte det, man vil have mindre af – og dermed også mindre beskatning på det, man vil have mere af.

Så når vi ser en strukturel udvikling, hvor personer over 65 år udgør en stigende andel af befolkningen, er det mildest talt uhensigtsmæssigt, at vi økonomisk spænder ben for den arbejdende del af seniorerne. De bør i stedet understøttes i deres virketrang, for vi har alvorligt brug for dem. 

Sænk beløbsgrænsen 
Selvom potentialet blandt vores seniorer er kolossalt, er det ikke noget, vi kan indfri fra den ene dag til den anden.

Så når vi skal finde de fornødne hænder på arbejdsmarkedet, må vi altså udvide vores horisont – også udover landets grænser. Trods coronakrise beretter danske virksomheder fortsat om mangel på kvalificeret arbejdskraft, og de forsøger forgæves at rekruttere. 

Derfor ønsker vi at sænke beløbsgrænsen, som giver udlændinge mulighed for at opholde sig og arbejde i Danmark. I dag kan de kun komme til Danmark og arbejde, hvis de blover tilbudt et arbejde med en årsløn over 436.000 kr. Den grænse skal sænkes betragteligt. 

Det handler ikke om at konkurrere med dansk arbejdskraft. Det handler om at sikre danske arbejdspladser. For hvis ikke en virksomhed kan rekruttere de rette medarbejdere, kan den risikere at måtte takke nej til en ordre. Ultimativt kan virksomheden være nødsaget til helt at flytte produktionen til udlandet. 

Både Finansministeriet og Dansk Industri konkluderer, at det vil være en gevinst for den offentlige saldo at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kr. Det er i sig selv et rigtig godt argument for at gøre det.

Men det understreger i virkeligheden også den større pointe. 

For når vi ikke har nok arbejdskraft, går det ud over danske virksomheder og arbejdspladser. Vi bliver fattigere, og så har vi ikke råd til vores velfærd. 

Det er på høje tid, at regeringen også får den dimension med i regnestykket.