Selv med ja-hatten trukket godt ned for øjnene er det svært at tro på, at virksomhederne over en bred kam vil erklære sig klar til at løfte et socialt ansvar af ren og skær hjertevarme.

Mette Rønnau
Direktør, CABI

Af Mette Rønnau,
direktør, CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats

I forbindelse med det seneste efterårs heftige kritik af den kommunale aktivering er virksomhedsaktivering blevet løsningen, alle kan enes om. De eneste, som ikke har været til at høre i koret, er virksomhederne.

Man må derfor spørge tilhængerne af øget virksomhedsaktivering (som jeg selv er en af): Hvorfra kender vi virksomhedernes potentiale, vilje og specifikke betingelser for at aktivere stadig flere ledige?

Omfanget af opgaven, som virksomhederne skal påtage sig, er stor: Ud af 33.779 kontanthjælpsmodtagere i match 1 - de arbejdsmarkedsparate - er ca. 15 procent i virksomhedspraktik eller løntilskudsforløb i virksomheder i september 2010. Og ud af de 54.544 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i match 2 gælder det i september kun for 3.698, svarende til 6 procent.

Barrierer for succes
Det er påvist flere gange, at virksomhedsaktivering virker. Ikke desto mindre er der en række barrierer, der må tages højde for, hvis virksomhederne skal løfte sig fra på meningsfuld måde at aktivere flere end de henholdsvis 15 og 6 procent som i dag kommer ud i virksomhederne.

Det handler ikke mindst om, at det er et vilkår for virksomhederne, at det sociale ansvar, som for eksempel kan vises i forbindelse med virksomhedsaktivering, skal hænge sammen med bundlinjen. Selv med ja-hatten trukket godt ned for øjnene er det svært at tro på, at virksomhederne over en bred kam vil erklære sig klar til at løfte et socialt ansvar af ren og skær hjertevarme.

Det er risikabelt at antage. Men det er tilsyneladende, hvad der sker. Lige så meget negativt, politikere, eksperter på beskæftigelsesområdet og ikke mindst de ledige selv har haft at bringe til torvs i debatten om den kommunale aktivering, lige så lidt har der været diskussion af virksomhedsaktiveringen. 

Refusions-håndtaget skal belønne
Udspillet fra lovgiverne til, hvordan den øgede virksomhedsaktivering skal stampes op af jorden, siger en del: Tilgangen er ikke at motivere virksomhederne, der jo ellers selvsagt er krumtappen i denne form for indsats, men ved hjælp af refusions-håndtaget at belønne jobcentre, der aktiverer i virksomheder (understået: at straffe dem, der ikke gør).

Tavsheden om virksomhedernes rolle kan undre, da virksomhedsaktivering jo er mange ting, og da ikke al virksomhedsaktivering er lige god alle steder. Virksomhedscentre nyder for eksempel med rette stor anseelse, men virksomhedscentre er lettere at have at gøre med for større end for mindre virksomheder.

For de små virksomheder, som immervæk udgør mere end ni ud af ti virksomheder i Danmark, skal der noget andet til. Snarere end skræddersyede koncepter a la virksomhedscentre er der brug for opsøgende arbejde fra jobcentrenes side med henblik på individuelle aftaler.

Det opsøgende arbejde fra jobcentrenes side er i det hele taget afgørende, hvis virksomhedsaktiveringen skal virke. I CABI hører vi igen og igen fra virksomhederne, at jobcentrene skal gå aktivt ind i aktiveringen. Opfølgning hver fjerde uge på en 4-ugers virksomhedspraktik slår for eksempel selvsagt ikke til, og en virksomhed, der oplever at stå alene med det, når der opstår problemer, vil med god grund betakke sig en anden gang.