Efter og videreuddannelse er helt central

Kvinder deltager i dag mere i efter- og videreuddannelse end mænd og med en stigende forskel, viser tal fra de europæiske arbejdsstyrkeundersøgelser. Tidligere undersøgelser har vist, at der samtidig med alderen er en tendens til, at deltagelse i livslang læring bliver mindre. Det er et problem, at efter- og videreuddannelse dels aftager med alderen og dels har en kønsmæssig skævhed. Derudover er der sandsynligvis også en skævhed i hvilke grupper, der får efter- og videreuddannelse.

Det er i dag helt accepteret, at ingen uddannelser er tilstrækkelige til gennem hele livet at sikre de nødvendige faglige og sociale kompetencer eller til at varetage og være sikker på at have et job. Samtidig er det givet, at medarbejdere, der ikke får efter- og videreuddannelse, vil have en større chance for at forsvinde fra arbejdsstyrken i tilfælde af ledighed og antageligt også i højere grad trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Mere oprustning
I forbindelse med ændringer af arbejdsopgaver, organiseringen på en arbejdsplads m.v. vil der være en større risiko for, at nogen ikke har lyst til at fortsætte, hvis deres viden ikke er opdateret. Derfor vil der også i de kommende år være et stort behov for fortsat at opruste på området, selvom der som nævnt har været en vækst på området allerede. En udvikling der har været understøttet af en generel forståelse for nødvendigheden heraf og tidligere også tre-partsforhandlinger på området.

Efter- og videreuddannelse er nemlig en fælles opgave for arbejdsmarkedets parter og for det offentlige. Det offentlige skal bidrage med rammer og støtte til, at der er kvalificerede undervisere og muligheder for specialisering, hvorimod arbejdsmarkedets parter skal sikre dels økonomi til at betale for en række uddannelser og dels skabe tid og rum til, at det er muligt på ordentlige vilkår for den enkelte at deltage i efter- og videreuddannelse.

Alle skal deltage
Personalepolitikkerne på den enkelte arbejdsplads skal dermed understøtte, at deltagelse er mulig, også selvom valget af uddannelse måske ikke lige præcist kan bruges på den enkelte arbejdsplads. Hvis alle virksomheder deltager i finansieringen, er der heller ikke den risiko, at nogen arbejdspladser kommer til at betale for uddannelsen, medens andre nyder godt af den. Hvis alle deltager opstår en samlet win-win situation, fordi arbejdskraftens kvalifikationer opdateres og udvikles samtidig med, at Danmark dermed i højere grad får mulighed for at konkurrere internationalt.

Deltagelse på arbejdsmarkedet afhænger i høj grad af uddannelse. Dem med længst uddannelse har en højere erhvervsfrekvens end andre og bliver ofte længere på arbejdsmarkedet. Det understreger behovet for især at være opmærksom på, at dem, der har mindst uddannelse i høj grad inddrages og sikres deltagelse i efter- og videreuddannelse med henblik på opkvalificering og vedligeholdelse af kompetencer, som også gør det muligt at forblive på arbejdsmarkedet.

En veluddannet arbejdsstyrke må antages at blive længere på arbejdsmarkedet, da det i højere grad bliver muligt at arbejde og beskæftige sig med interessante emner. Så der er god grund til i endnu højere grad end i dag at inddrage efter- og videreuddannelse som central parameter i udviklingen.