Enhedslisten: Socialdemokratiet har begået aftalebrud og svigter børn, der lever i fattigdom

Selv om der efter folketingsvalget fortsat var politisk flertal for den kontanthjælpsaftale, der blev indgået i juni 2022, besluttede Socialdemokratiet sig i oktober for at begå aftalebrud og tage cirka 300 millioner kroner fra landets udsatte, fattige og børn.

Den nye kontanthjælpsreform er desværre langt fra noget, som Enhedslisten kan bakke op om.

Aftalen fra juni 2022, som Enhedslisten indgik sammen med Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne, permanentgjorde børnetilskuddet og løftede over 9.000 børn ud af fattigdom. Mens den seneste aftale øger fattigdom blandt både børn og voksne.

Når 50.000 børn lever i fattigdom i dag, er det et svigt, at Socialdemokratiet med åbne øjne vælger en aftale, der går i den helt forkerte retning.

Stigende ulighed

Den nye aftale lægger sig i slipstrømmen af reformer, der bygger på princippet om at øge arbejdsudbuddet og mindske antallet af mennesker på offentlig forsørgelse ved hjælp af økonomiske incitamenter.

Der er ikke undersøgelser eller økonomiske beregninger, der dokumenterer, at et lavt ydelsesniveau øger beskæftigelseseffekten for udsatte ledige

Victoria Velásquez (EL) og Christine Sarka
Hhv. beskæftigelsesordfører og rådgiver for Enhedslisten

Opskriften er at holde ydelserne lave og med påstanden om, at det skyldes manglende tilskyndelse, at ledige og syge ikke er i arbejde.

Aftalen er indgået i en tid, hvor andelen af personer i beskæftigelse er rekordhøj, og andelen af kontanthjælpsmodtagere er lavere end nogensinde. Det er sket efter en årrække, hvor ydelserne har været hævet.

Beskæftigelsesgraden skyldes dermed ikke ekstraordinært lave ydelser, men at der rent faktisk er arbejde at få, og at virksomhederne derfor er mere villige til at ansætte langtidsledige og socialt udsatte personer.

Birthe Larsen sætter i et interview med Altinget 30. oktober hovedet på sømmet, når hun taler ind i den stigende ulighed og problematiserer den indgåede aftale om kontanthjælp:

”Det er ikke, fordi jeg forklejner, at incitament også har betydning. Men vi kan bare ikke se bort fra, at de reformer, der hidtil er blevet gennemført, ikke har kunnet rykke så mange ud i arbejde, at man helt har kunnet undgå, at der er nogen, der er endt i fattigdom. Så er det selvfølgelig en politisk beslutning, hvor meget fattigdom, man vil leve med. Men at tro på, at færre penge i sig selv – at det vil rykke så mange ind i beskæftigelse, så man helt kan undgå at uligheden stiger. Det er naivt,” siger hun.

Fattigdom skader voksne og børn

Der er ikke undersøgelser eller økonomiske beregninger, der dokumenterer, at et lavt ydelsesniveau øger beskæftigelseseffekten for udsatte ledige, hvilket er størstedelen af dem, der modtager kontanthjælp, inklusiv uddannelseshjælp og SHO-ydelse.

Beslutningen om, hvor mange mennesker, der skal leve i fattigdom i Danmark, er en politisk beslutning.

Victoria Velásquez (EL) og Christine Sarka
Hhv. beskæftigelsesordfører og rådgiver for Enhedslisten

Alligevel fastholder skiftende regeringer og forligskredse det modsatte.

Der er heller ikke undersøgelser, der viser, at et højere forsørgelsesgrundlag mindsker lediges incitament til at komme i arbejde, hvilket Vives undersøgelse af det midlertidige børnetilskud fra 2022 viser:

”Der er i respondenternes selvvurderede besvarelser ikke tegn på, at (børne)tilskuddet gennemsnitligt set har haft en negativ indvirkning på jobsøgningsadfærden for gruppen af tilskudsmodtagere som helhed”.