Debat

Fagboss: Hvor er arbejdsgiverne i debatten om sexchikane?

DEBAT: Det er rigtig godt, at vi endelig tager sexisme på arbejdspladsen alvorligt. Men arbejdsgiverne skal sidde med til bords, hvis vi reelt skal skabe forandring, og de er musestille, skriver Peter Bøgh Kjærulff.

Ofre for sexchikane skal sikres fri proces og ret til dagpenge, skriver Peter Bøgh Kjærulff, der er formand for Byggegruppen i 3F Frederiksborg
Ofre for sexchikane skal sikres fri proces og ret til dagpenge, skriver Peter Bøgh Kjærulff, der er formand for Byggegruppen i 3F FrederiksborgFoto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Bøgh Kjærulff
Formand for byggegruppen i 3F, Frederiksborg

Tak til Sofie Linde, og tak til alle de modige kvinder, som har stået frem med deres historier om sexchikane på arbejdspladsen.

Jeg tror - og håber – at dette bliver vores generations ligestillingsopgør. Jeg håber, at det opgør, vi oplever lige nu, vil medføre, at når mine børn kommer på arbejdsmarkedet, så er der klar selvjustits fra dem, som kunne finde på at sexchikanere, tryghed til dem, som måtte opleve sexchikane, til at sige fra, men også tydeligere defineret lovgivning, end vi ser i dag.

Ofre skal sikres fri proces
Sexchikane er ikke nyt, og det er egentlig også uhyggeligt, at vi skal til 2020 før pressen i Danmark overhovedet tør berøre emnet, som et kulturspørgsmål og ikke som enkelte sensationshistorier – selvom flere medier med TV2 News i spidsen stadig helliger sig clickbaits.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men det som egentlig skræmmer mig mest er; at arbejdsgiverne med Dansk Arbejdsgiverforening er musestille. Det kan godt være, at ministeren har indkaldt parterne til at diskutere løsninger på problemet, men lige nu har Dansk Arbejdsgiverforening været fuldstændig fraværende.

Mange kvinder er bange for at stå frem med deres historier, blandt andet fordi de er bange for, at det kan skade dem i deres job, fordi de er i prøvetid, og fordi chefen sidder med magten til at sende dem ud i arbejdsløshed.

Mange kvinder er bange for at stå frem med deres historier, blandt andet fordi de er bange for, at det kan skade dem i deres job, fordi de er i prøvetid, og fordi chefen sidder med magten til at sende dem ud i arbejdsløshed.

Peter Bøgh Kjærulff
Formand, Byggegruppen i 3F Frederiksborg

Det er hverken den enkelte kvinde eller samfundet tjent med. Vi skal denne kultur til livs uanset, hvor det er. Set med fagforeningsbriller, så savner jeg tryghed til den, som bliver udsat for sexchikane. Det kunne for eksempel være på følgende områder:

  • Friproces: Enhver sikres friproces, hvis de rejser en sag om sexchikane.
  • Dagpenge: Du sikres din dagpengeret, såfremt du afskediges eller selv siger op som følge af sexchikane. Eventuelt kan virksomheden pålægges at betale dagpengene.
  • Prøvetiden annulleres: Enhver form for prøvetid annulleres, hvis den ansatte oplever sexchikane.
  • Arbejdsgivernes ansvar: Hvis den ansatte i dag glemmer sikkerhedssko, så får den ansatte som arbejdsgiveren en bøde. På samme måde bør virksomheden få et økonomisk ansvar hvis en af deres ansatte – chef eller ej – udføre sexchikane.

Læs også

Det var nogle konkrete bud fra mig. Men jeg savner at høre fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvordan arbejdsgiverne kan (og skal) tage mere ansvar i sager om sexchikane.

Jeg vil opfordre dem til at droppe de vel polerede floskler og fremlægge konkrete tiltag. Fordi så længe det kun er de ansatte, som kommer med løsninger, lige så længe får vi ikke flyttet ansvaret fra den, som bliver chikaneret til den, der udfører sexchikanen.

Og det er aldrig den chikaneredes ansvar!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00