Netop nu behandles et lovforslag i Folketinget, som indebærer gennemgribende ændringer i reglerne for, hvornår man er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis man bliver ramt af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

Lovforslaget kommer desværre til at få negativ betydning for soldater, politi- og fængselsbetjente. Tilskadekomne tjenestemænd vil nemlig som konsekvens af ændringen få en lavere erstatning for tab af erhvervsevne.

Det har vi i de faglige organisationer forgæves forsøgt at gøre beskæftigelsesministeren opmærksom på. Desværre uden held.

Politikere er lige nu i gang med at stjæle en del af den erstatning, som disse medarbejdere ellers er berettiget til, hvis de kommer alvorligt til skade.

Det ville klæde regeringen at sige det, som det er. Den vil lave en reform, og tjenestemændene skal være med til at finansiere den.

Det vil i det mindste være ærligt, og soldaterne, fængselsbetjentene og politibetjentene vil få et klart billede af, hvilken værdi vores politikere tillægger deres arbejde, og de ofre, som bringes, når tingene går galt.

Går forrest, når andre trækker sig

Disse tre personalegrupper er nogle af dem, der altid går forrest, når samfundet skal beskyttes mod nogen, som vil os det ondt, og når demokratiet i øvrigt skal beskyttes.

De rammes desværre alt for ofte af både fysiske og mentale skader, som indimellem er så alvorlige, at de tilskadekomne ikke længere kan fortsætte i deres nuværende job. De bliver – udtrykt på godt gammelt dansk – fyret.

Hvordan kan man overhovedet tale om, at et mistet ben eller en svær PTSD, som medarbejderen har pådraget sig under arbejdet med at beskytte samfundet og dets borgere, kan blive overkompenseret?

Heino Kegel mfl.

Soldater, fængselsbetjente og politibetjente har nemlig et arbejde af en helt særlig karakter. De skal møde den fare og de konfrontationer, som andre borgere med god grund trækker sig fra.

Og netop dette aspekt er også grunden til, at der fortsat er mange tjenestemænd blandt netop disse medarbejdere.

Tjenestemandsansættelsen er en ansættelsesform, som de offentlige arbejdsgivere tilsyneladende synes er håbløst umoderne. Og det kan man egentlig godt undre sig over.

Der er på den ene side tale om en ansættelsesform, som i et vist omfang sikrer den enkelte medarbejder en særlig beskyttelse i sin ansættelse. Men på den anden side er der til netop denne ansættelsesform også knyttet forpligtelser, som rækker langt ud over, hvad der gælder for størstedelen af øvrige lønmodtagere i Danmark.

Til ”goderne” for tjenestemænd hører, at de er berettiget til en tjenestemandspension. Her gælder der i loven særligt fastsatte regler for udbetaling.

Hvis en soldat bliver alvorligt psykisk eller fysisk skadet, eksempelvis under en udsendelse til risikoområder hvor der er krig og ufred, eller hvis en fængselsbetjent bliver skudt i benet, eller hvis en politibetjent bliver påkørt under sit arbejde i trafikken, og de pågældende bliver afskediget fra deres arbejde på grund af skaderne, så vil de som tjenestemænd være berettiget til en tilskadekomstpension.

Hvis de vel at mærke bliver tilkendt en erhvervsevnetabserstatning efter reglerne i arbejdsskadessikringsloven.

Lavere erstatning for tab af erhvervsevne

Dette erhvervsevnetab beregnes groft sagt som forskellen i den lønindtægt, tjenestemanden havde før afskedigelsen og den forventede lønindtægt i fremtiden herefter.

I denne beregning indgår også bidrag til pension. Og kun hvis indtægtsnedgangen er 15 procent eller derover, vil der blive tale om erstatning for tab af erhvervsevne, og kun hvis der er tale om erstatning for tab af erhvervsevne, bliver der tale om tilskadekomstpension.

En af ændringer i lovgivningen går på, hvordan man beregner tjenestemænds løn før arbejdsskaden.

Lønnen er altid blevet forhøjet med 15 procent, som svarer til det bidrag, som de statslige arbejdsgivere skal indbetale til statskassen som dækning for tjenestemandspensionen.

Da der imidlertid ikke er tale om et bidrag, som indbetales til en pensionskonto i et pensionsselskab, så mener beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu, at de 15 procent ikke længere skal medregnes i lønnen.

Dette betyder, at tilskadekomne tjenestemænd i fremtiden vil få en lavere erstatning end hidtil. Ministeren begrunder sit synspunkt med, at reglerne om tilskadekomstpension i kombination med reglerne om erhvervsevnetabserstatning i bund og grund betyder, at de tilskadekomne tjenestemænd bliver overkompenseret.

Kan et mistet ben overkompenseres?

Ministeren efterlader det indtryk, at der bliver givet både i pose og sæk.

Det er bare ikke tilfældet. For reglerne er indrettet sådan, at der skal foretages fradrag i erstatningen, hvis der er ret til tilskadekomstpension – ja faktisk sker det, at erstatningen helt bortfalder, netop på grund af tilskadekomstpensionen.

Det ville klæde regeringen at sige det, som det er. Den vil lave en reform, og tjenestemændene skal være med til at finansiere den.

Heino Kegel mfl.

Og derfor undrer vi os over ministerens opfattelse. Vi spørger derfor ganske forsigtigt:

Hvordan kan man overhovedet tale om, at et mistet ben eller en svær PTSD, som medarbejderen har pådraget sig under arbejdet med at beskytte samfundet og dets borgere, kan blive overkompenseret?

Det skal man vist være minister fra en regering, der navigerer meget langt fra virkeligheden, for at kunne nå frem til.

Når beskæftigelsesministeren så yderligere i sidste uge i et svar til Folketinget, på baggrund af flere henvendelser fra soldaternes, fængselsbetjentenes og politibetjentenes organisationer, fastholder sit synspunkt om overkompensering, og blandt andet begrunder dette med, at andre jo ikke på samme måde får en tilskadekomstpension, så bliver det helt sort.

Hvis ikke beskæftigelsesministeren skulle vide, at der til rigtig mange pensionsordninger er knyttet en løbende forsikringsydelse ved erhvervsevnetab, hvem skulle så vide det?

Risikerer at miste både erstatning og pension

Tilskadekomstpensionen kan sidestilles med de forsikringsydelser med hensyn til erhvervsevnetab, som findes i mange almindelige pensionsordninger, og som altså supplerer erhvervsevnetabsdækningen i arbejdssikringsloven.

Her er altså tale om en beskyttelse, som knytter sig til den ansættelsesaftale, som medarbejderen er omfattet af.