FH til regeringen: Der er ikke råd til ikke at styrke indsatsen mod social dumping

DEBAT: Mens antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark er steget, er bevillingerne til indsatsen mod social dumping faldet. Og det giver ingen mening, skriver Arne Grevsen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Af Arne Grevsen
Næstformand hos Fagbevægelsens Hovedorganisation

Der er mange gode grunde til at investere mere og massivt i indsatsen mod social dumping. Det handler ikke kun om retfærdighed for de medarbejdere, der arbejder til 15 kroner i timen.

Det betaler sig endda mangefold hjem at bekæmpe social dumping. Noget politikerne bør huske, når de forhandler de sidste dele af finansloven.

I perioden fra 2015 til 2018 har SKAT’s kontroller i indsatsen mod social dumping indbragt et provenu på 738 millioner kroner.

Vi risikerer en ny Padborg-sag
Da SKAT’s indsats mod social dumping koster omkring 30 millioner kroner årligt, er der tale om en særdeles god forretning. Samtidig er der behov for at gøre indsatsen permanent.

På nuværende tidspunkt står indsatsen til at falde bort efter 2022.

Det er svært at forestille sig, at udenlandske arbejdere pludselig stopper med at komme til Danmark efter 2022. Og medarbejderne har brug for at vide, at de også har et arbejde om et par år.

Ellers risikerer vi at miste kompetente medarbejdere i indsatsen mod social dumping.

Uden indsatsen risikerer vi at se flere sager som Padborg-sagen, hvor der blev betalt timelønninger på helt ned til 15 kroner. Derfor var det godt, at Socialdemokraterne før valget foreslog at øge indsatsen op til 250 millioner kroner.

Desværre er forslaget endnu ikke blevet til noget.

Men det kan rød blok jo hurtigt lave om på. Finansloven for næste år er en god anledning til at realisere løfterne om en større indsats, og at gøre den permanent. 

En bekymrende og skæv udvikling
Og behovet er stort. Der bliver ved med at komme flere og flere udenlandske lønmodtagere til Danmark. Antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark er steget med 32 procent siden 2015.

Modsat er bevillingerne i samme periode faldet – fra 184,1 millioner kroner til 158,1 millioner kroner – et fald på 14,1 procent.

Det er en meget bekymrende og skæv udvikling, som bør bekymre både Christiansborg og arbejdsmarkedets parter.

Der er nemlig flere ting, der tyder på, at der er stigende udfordringer med social dumping.

Eksempelvis fandt Københavns kommune snyd med løn og arbejdsvilkår i 7 ud af 10 tilfælde i deres indsats mod social dumping hos deres leverandører sidste år.

Et andet eksempel er Solesi-sagen, hvor det italienske firma Solesi i 2017 fik en bod fra Arbejdsretten for at snyde 130 udenlandske bygningsarbejdere for i alt 14 millioner kroner under et byggeri for Dong Energy i Fredericia.

Derfor er der også stor bekymring blandt lønmodtagerne for social dumping.

En analyse fra FH viser, at 59 procent af lønmodtagerne mener, at de danske politikere gør for lidt for at bekæmpe social dumping, og 24 procent af lønmodtagerne ser udenlandsk arbejdskraft som en trussel mod deres jobmuligheder.

Der bør stilles krav
På den baggrund har FH fire forslag.

For det første bør bevillingerne til bekæmpelse af social dumping være permanente. Desuden bør bevillingen fremover følge udviklingen i udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.

For det andet bør der afsættes ressourcer til kontrol af den reviderede godskørselslov og udstationeringslov.

For det tredje bør der stilles krav om, at arbejdsklausuler skrives ind i alle offentlige kontrakter. Dertil skal der afsættes en pulje, som støtter kontrollen af, at arbejdsklausulerne overholdes.

Fjerde og sidste forslag går ud på, at arbejdsgivere, der forsætligt bryder reglerne i de forskellige ordninger for udenlandsk arbejdskraft, bør fratages retten til at benytte ordningerne.

Forrige artikel 3F: Kvinder, I behøver ikke arbejde mere resten af året 3F: Kvinder, I behøver ikke arbejde mere resten af året Næste artikel Frit Forum: Vanopslagh forvrænger debatten om dimittenddagpenge Frit Forum: Vanopslagh forvrænger debatten om dimittenddagpenge
  • Anmeld

    rene rafn

    de vil ikke gøre noget!!

    Hvad nu når a-skatten forsvinder.
    Skal vi andre betale skat når 320.000 østeuropæer ikke gør det.
    Hvorfor er det kun Danmark der skal styrke det Europæiske samarbejde ligger de andre lande ligeså meget ud i licitation.
    Burde vi ikke have lærepladser frem for østeuropæisk arbejdskraft

Podcast: Sådan er fronterne trukket op før OK20

Podcast: Sådan er fronterne trukket op før OK20

AJOUR: Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger.