Ny BAT-formand: Nye udbudsbetingelser skal fjerne social dumping

DEBAT: Regeringen bør arbejde for at få skærpet udbuds- og tildelingskriterierne som led i finanslovsforhandlingerne for at mindske den sociale dumping i byggebranchen, skriver Claus von Elling, der er ny formand for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.

Af Claus von Elling
Formand for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT)

Vi ser i stigende grad offentlige udbud inden for bygge- og anlægssektoren, hvor man bagefter må undre sig over, hvorfor det netop var de entreprenører og udførende virksomheder, der fik opgaverne.

Det gælder for eksempel på supersygehusene i Gødstrup og Herlev, metrolinjen Cityringen i København, Letbanen i Århus, Niels Bohr-bygningen i København, Storstrømsbroen og Dongs anlæg i Fredericia.

Her halter det gevaldigt med arbejdsmiljøet, og antallet af faglige sager om overenskomstbrud er massive. 

Arbejdstagere bliver truet, blacklistet og tæsket
Vi har rundet knap 50 faglige sager på Cityringen alene, og efterbetalingen til dem, der er blevet snydt for løn på metrobyggeriet, er på over 100 millioner kroner.

Det reelle omfang af snyd, svindel og omgåelse af overenskomsterne er utvivlsomt mange gange højere.

Det er ikke ualmindeligt, at udenlandske arbejdstagere trues, blacklistes, får tæsk og skal betale deres løn tilbage til såkaldte money collectors udsendt af deres arbejdsgivere.

Det er blevet rigtig råt ude på byggepladserne for store dele af vores udenlandske kolleger. Ligeværdigheden er kun noget, der findes på et stykke papir.

Den findes ikke i praksis. 

Laveste pris vinder over bedste bud
Det er ikke rimeligt, at danske fagforeninger skal kæmpe alene og nærmest fra byggeplads til byggeplads for at sikre lige vilkår for vores udenlandske kolleger.

De offentlige udbud må tage et håndfast opgør med virksomheder, som har en helt anden forretningsmoral, end hvad vi er vant til i Danmark. 

Den mest konkrete form for holdning er handling.

Så når regeringen siger, at den vil bekæmpe social dumping, så er det nærliggende, at disse holdninger konkretiseres i offentlige udbud. Ikke mindst inden for bygge- og anlægsbranchen.

Udbudsreglerne bliver mere og mere matematiske med pointmodeller, to-kuvertsystemer, bedømmelseskriterier og beregningsmodeller.

De matematiske modeller er lette at afkode og dermed manipulere og imødekomme for de useriøse entreprenører, der meget ofte ender med den laveste pris i stedet for det bedste bud.

Der skal luges ud i de værste entreprenører
Fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) vil vi således foreslå, at regeringen snarest nedsætter et arbejde med henblik på at få skærpet udbuds- og tildelingskriterierne, så vi kan få luget ud i de værste af de entreprenører, som i dag findes på det danske bygge- og anlægsmarked.

Arbejdsklausuler har allerede vundet indpas omkring løn- og arbejdsvilkår på offentlige byggerier.

Men cirka 500 faglige sager om året om brud på eksisterende overenskomster inden for byggeriet, heraf en kæmpestor andel på store offentlige byggepladser, vidner om, at arbejdsklausulerne i sig selv slet ikke er tilstrækkelige.

Der bør fokuseres langt mere på, hvordan arbejdsklausulerne overholdes, og hvordan virksomhederne sanktioneres fra bygherrens side, hvis ikke de overholder dem.

Det skal således beskrives klart og tydeligt i udbuddet og indgå i dialogen med de bydende, at disse krav er vigtige for bygherren, og at der vil blive set meget alvorligt på, hvis der sker overtrædelser eller afvigelser herfra.

Vikarer skal godkendes af bygherren
Her følger en række konkrete forslag til forbedring af udbudsbetingelserne som supplement til arbejdsklausulerne:

Der skal formuleres arbejdsmiljøklausuler ind i udbudsmaterialet. Som en del af en arbejdsmiljøklausul skal man også forlange, at der bliver brugt det, som på engelsk hedder Best available technology.

COWI har allerede udarbejdet en vejledning til, hvordan en bygherre kan opstille arbejdsmiljøklausuler i sit udbudsmateriale.

Disse arbejdsmiljøklausuler tager udgangspunkt i de pligter, som bygherren allerede har i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø på byggepladsen.

Der skal også være et krav om, at der ikke anvendes vikarer, bemandingsvirksomheder og alenemestre (arme-ben) på offentlige byggerier. Alle skal have direkte ansættelse i en virksomhed, som har en opgave på pladsen.

Hvis der skal dispenseres herfor, skal dette godkendes af bygherren efter en grundig redegørelse fra den ansvarlige entrepriseholder. 

Entrepriseholdere og underentreprenører skal også indledningsvis anerkende afgørelser i det danske fagretslige system og forpligtige sig til ikke at føre sagerne videre ved domstolene i deres hjemland.

Virksomheden er ansvarlig for snyd og misbrug
Alle, der færdes på en byggeplads, skal have et id-kort, der viser, hvem man er, hvem man er ansat hos, hvor man er social sikret, og også den arbejds- og ansættelseskontrakt, som man har indgået med virksomheden.

Man skal have sådan et id-kort, inden man starter arbejdet. Oplysninger skal være i realtid.

Id-kortet skal også fungere som adgangskort til pladsen, hvor den enkelte stempler ud og ind, så man kan se, hvem der er på pladsen, og hvor længe de arbejder der.

Kortet skal være forsynet med et foto for at undgå snyd. Virksomheden er ansvarlig for snyd og misbrug.

Alle bydende virksomheder skal ses grundigt efter i sømmene for organiseret kriminalitet, hvidvaskning, skatteunddragelse, blacklisting af faglige aktive i andre lande og i Danmark, tidligere brud på overenskomster og deraf følgende domme i arbejdsretten.

Man skal ekskluderes fra at give tilbud, hvis man tidligere har forbrudt sig mod lovgivningen og mod det kollektive aftalesystem i en sådan grad, at det anses for at være uforeneligt med at arbejde for skatteydernes penge. 

Der skal være et fælles sprog
De entreprenører, som anvender underentreprenører, skal hæfte for disse underentreprenørers forsømmelser og manglende betalinger som følge af kendelse og afgørelse i det danske fagretslige system.

Samtidig skal en del af byggesummen tilbageholdes, indtil involverede faglige organisationer har meddelt, at der ikke er flere faglige sager, og at alle har fået deres penge. 

Arbejdssproget på pladsen skal være dansk eller engelsk. Folk, der arbejder på danske byggepladser, må have et fælles sprog.

Det er i alles interesse. Både når det gælder samarbejde, planlægning, kvalitet, produktivitet og sikkerhed. 

Arbejdstagere må ikke bo på pladsen. Hvis der skal laves en skurby, må den for det første være ordentligt lavet, men den skal også stå uden for byggepladsens område.

Vi skal holde platuglerne ude af markedet
Hvis vi skal stoppe den sociale dumping, og hvis vi skal stoppe, at bygningsarbejdere i fremtiden bliver løst ansatte uden nævneværdige rettigheder, nærmest et nyt pjalteproletariat, så bliver man nødt til at gå ind og stille nogle mere håndgribelige krav til de udførende.

Det offentlige bygger og renoverer hvert år for ganske betydelige milliardbeløb. Med andre ord er det et stort og lukrativt marked.

Et marked, som vi ønsker at give til virksomheder, der opfører sig ordentligt. 

Skrappere udbudsbetingelser og en bedre overholdelse heraf vil holde platuglerne ude. 

Forrige artikel Krifa: Danske lønmodtagere har brug for ministerens hjælp til at stoppe fagforeningsmobning Krifa: Danske lønmodtagere har brug for ministerens hjælp til at stoppe fagforeningsmobning Næste artikel Aktører: Drop dimensioneringen og øg beskæftigelsestaxameteret Aktører: Drop dimensioneringen og øg beskæftigelsestaxameteret
Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

FLEXICURITY: Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Beskæftigelsesministeren kalder boom i lønforsikringer en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.