Debat

Forbundsformænd til Krifa: Den danske model kræver, at man kan levere

Trepartsdrøftelser uden forpligtende handling ender ligesom prædiken i kirken – som et spørgsmål om tro. Her på jorden har lønmodtagerne lært af bitter erfaring, at håndfaste aftaler er vejen frem, skriver Henrik W. Petersen og Benny Yssing.

<b></b>Det er overenskomsterne inden for fagene og vores arbejde, der skaber værdi for medlemmerne og samfundet. Ikke et medlemskab af en forening, der ikke kan lave overenskomster og ikke bidrager. Så enkelt kan det siges, skriver&nbsp;Henrik W. Petersen og&nbsp;Benny Yssing.
Det er overenskomsterne inden for fagene og vores arbejde, der skaber værdi for medlemmerne og samfundet. Ikke et medlemskab af en forening, der ikke kan lave overenskomster og ikke bidrager. Så enkelt kan det siges, skriver Henrik W. Petersen og Benny Yssing.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Henrik W. Petersen
Benny Yssing
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Direktøren for Krifa kommer i et indlæg 28. februar om trepart og en eventuel permanent trepartsinstitution, ind på den rigtige fagbevægelse – forstået som os der tegner overenskomsterne, der dækker fagene, og tager hånd om uddannelserne og arbejdsmiljøet.

Vi takker for opmærksomheden. Vi er altid klar til at tale om fagforeninger og den danske model.

Vi forstår, at man meget gerne vil deltage i trepartsdrøftelser hos Krifa. Det står selvfølgelig de gule fagforeninger frit for at drøfte emner med Folketinget, det tænker vi også, at de gør.

Læs også

Humlen ved den danske model
Men hvis regeringens drøftelser med parterne skal have mening, får man naturligvis mest ud af at drøfte det med dem, der rent faktisk kan omsætte trepartsaftalerne til handling. Og det kan de fagforeninger, der har overenskomsterne og uddannelserne.

Trepartsdrøftelser uden forpligtende handling ender jo ligesom prædiken i kirken – som et spørgsmål om tro. Det kan være fint nok i den ikke-verdslige verden, men her på jorden har lønmodtagerne lært af bitter erfaring, at håndfaste aftaler er vejen frem. Og her ligner de gule fagforeninger jo et fodboldhold uden bold.

Trepartsdrøftelser uden forpligtende handling ender jo ligesom prædiken i kirken – som et spørgsmål om tro.

Henrik W. Petersen og Benny Yssing
Formand for Blik- og Rørarbejderforbundet og formand for Dansk EL-Forbund.

Og det er jo netop humlen ved den danske model: Aftaler. Vi har kæmpet os frem til overenskomster, der giver lønmodtagerne ordentlig løn og arbejdsvilkår. Samtidig, lægger vi kræfter i at udvikle erhvervsuddannelserne og at få flere til at vælge dem.

Men sandheden er jo også, at den danske model koster. Dansk fagbevægelse – under hovedorganisationerne FH og AC – bruger hvert år hundreder af millioner kroner på at deltage i partssystemet, forhandle overenskomster inden for fagene, udvikle uddannelser og køre sager for medlemmerne i Arbejdsretten. Alt det, som de gule jo ikke bruger en krone på.

Udover at man ikke har brancheoverenskomster, virker det derfor også hyklerisk, at man vil have indflydelse på det, som medlemmerne af de rigtige fagforeninger betaler for. Samtidig med at vi lægger kræfter i at udvikle erhvervsuddannelserne og at få flere til at vælge dem.

Læs også

Vi kan levere
Det er nemlig overenskomsterne inden for fagene og vores arbejde, der skaber værdi for medlemmerne og samfundet. Ikke et medlemskab af en forening, der ikke kan lave overenskomster og ikke bidrager. Så enkelt kan det siges.

Heldigvis er der mange danske lønmodtagere, der godt ved, hvem der kæmper kampen, og hvem der sidder på de bageste tilskuerrækker med rabatbilletter.

Henrik W. Petersen og Benny Yssing
Formand for Blik- og Rørarbejderforbundet og formand for Dansk EL-Forbund.

Heldigvis er der mange danske lønmodtagere, der godt forstår denne sammenhæng og ved, hvem der kæmper kampen, og hvem der sidder på de bageste tilskuerrækker med rabatbilletter.

Vi repræsenterer således to forbund med klar medlemsfremgang. Fordi vi blandt andet meget tydeligt er i stand til at forklare, at i vores fagforeninger får man noget for kontingentkronerne.

Et kvalitetsprodukt, hvor man kan få konkret hjælp inden for sit fag, og hvor man målrettet arbejder for bedre løn, ordentlige arbejdsvilkår og fremtidssikrede uddannelser.

Herudover får vi gennem trepartssamarbejdet indflydelse på alle områder, der vedrører lønmodtagerne. Men kun fordi vi kan levere. Det kan de gule fagforeninger ikke.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Yssing

Forbundsformand, Dansk El-Forbund
Elektriker

Henrik W. Petersen

Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet
vvs-montør og blikkenslager (Blikkenslagersvendenes A/S i Valby)

Jane Heitmann

Formand, Krifa, Sclerosehospitalerne og Vælg Klogt, fhv. MF (V)
cand.mag. i dansk

0:000:00